Er Grundtvig fader til folkehøjskolen?

Er Grundtvig fader til folkehøjskolen? En optakt til højskolebevægelsens 175-års jubilæum i 2019

Grundtvig-Selskabet tyvstartede markeringen af 175-året for oprettelsen af den første folkehøjskole i Rødding (1844) med en diskussion af N.F.S. Grundtvigs (1783-1872) betydning for folkehøjskolebevægelsen. I de seneste år har historikere draget den tætte forbindelse mellem Grundtvig og de første ’grundtvigske’ højskoler i tvivl og aktuelt tager stadig flere højskolefolk afstand fra det grundtvigske tankegods. Derfor diskuterede vi forbindelsen mellem Grundtvig og folkehøjskolen og om han med rette kan tilskrives faderskabet for denne særlige skoleform.

Lyt til aftenens tre oplæg her

Jes Fabricius Møller, lektor, ph.d. Københavns Universitet, problematiserer antagelsen om, at Grundtvig var skaberen af højskolebevægelsen ved at påvise, at Grundtvig ikke personligt var knyttet særlig stærkt til de første højskoler; ikke engang den, der siden kom til at bære hans navn. Når det alligevel giver mening at tale om en grundtvigsk højskolebevægelse, skyldes det hans indirekte betydning. Lyt til oplægget her

Hans Henrik Hjermitslev, lektor, ph.d. UC SYD, følger folkehøjskolernes historie fra 1844 op til nutiden og påviser, hvordan Grundtvigs tanker om livsoplysning og historisk-poetisk dannelse blev løbende nyfortolket og fra 1970’erne nogle steder kastet på møddingen til fordel for new age selvudvikling, ideer om socialistisk samfundsomvæltning og senest åndløs eliteidræt. Lyt til oplægget her

Rasmus Kolby Rahbek, ph.d. studerende, DPU Aarhus Universitet og Folkehøjskolernes Forening, belyser, hvordan grundtvigske nøglebegreber som livsoplysning, det historisk-poetiske, demokratisk dannelse og forpligtende fællesskaber bliver forstået af elever og lærere på højskolerne i dag og diskuterer hvilken rolle – om nogen – Grundtvig og det grundtvigske tankegods i det hele taget spiller på nutidens højskoler. Lyt til oplægget her