EUROPÆISK ÅNDSHISTORIE FORTALT GENNEM MUSIK Seks saloner i Vartov
Til alle tider har mennesket været optaget af at forstå sig selv og verden omkring sig. Også gennem musikken. Men hvordan kan man høre på musikken i 1600-tallet, at et nyt menneskesyn er brudt frem? Og hvad var det for en fejde, som prægede det musikalske forhold mellem Brahms og Wagner, og som fik politisk betydning, bl.a. i 1930’ernes Tyskland?
Gennem seks saloner bevæger vi os igennem 500 års musik- og åndshistorie. Til hver salon taler mennesker med forstand på musik- og åndshistorie sammen, og samtalen krydres med musikeksempler fra medvirkende musikere og ensembler. Hver salon fortsætter med en kort koncert, hvor aftenens temaer opleves gennem musikken. Aftenen slutter med ost og rødvin og med mulighed for samtale med musikerne og de øvrige medvirkende.
Med støtte fra:
Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Oticon Fonden, Knud Højgaards Fond, Københavns Kommune, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Monteverdi bryder med nogle af musikkens grundlæggende regler og markerer derved overgangen mellem renæssancen og barokken. Men dette brud er samtidig udtryk for en ny måde at se mennesket på, der omfatter både det kirkelige og verdslige liv. Hvilket menneskesyn ligger bag, og hvordan viser det sig i musikken?
Musik af Palestrina, Monteverdi, Heinrich Schütz og Johann Hermann Schein
Salontalere: Morten Schuldt-Jensen, dirigent, professor og Sven Rune Havsteen, lektor, Ph.d.
Medvirkende musikere: Sokkelund Sangkor
Moderator: Esben Tange, redaktør, cand.mag.
Johann Sebastian Bach og Mozart havde meget tilfælles: De stod begge på kanten af oplysningstiden, og begge søgte de en fuldkommenhed i deres musik, præget af både munterhed og dødsbevidsthed. De virkede i henholdsvis et protestantisk og et katolsk miljø, og det religiøse i deres musik var påvirket af den gamle verdensordens sidste krampetrækninger. Hvordan viser skismaet sig i det katolske og protestantiske, og hvad er det for et syn på menneske og Gud, der ligger bag?
Musik af Mozart og Bach
Salontalere: Lars Ulrik Mortensen, cembalist og Dorthe Jørgensen, professor, Aarhus Universitet
Medvirkende musiker: Lars Ulrik Mortensen, cembalist
Moderator: Esben Tange, redaktør, cand.mag.
Beethoven var inspireret af den franske revolutions frihedsidealer og hævdede den skabende musikers sociale ligeværdighed med andre. Samtidig var han en individualist, der formede sine værker efter sine egne love. Schubert var lyrikeren, der var præget af de romantiske strømninger og skabte musik på erfaringen af ensomhed, men med en drøm om sammenhæng. Hvor ser vi de musikalske eksempler på melankoli og menneskets længsel efter fuldkommenhed? Og hvad er det for en individforståelse, der taler ud af denne tid?
Musik af Beethoven, Schubert, Schumann og Mendelssohn
Salontalere: Jens Elvekjær, pianist, og Erik A. Nielsen, professor, dr. phil. i litteraturhistorie
Medvirkende musikere: Jens Elvekjær, pianist
Moderator: Esben Tange, redaktør, cand.mag.
Det musikalske sprog, repræsenteret ved Brahms og Wagner, finder nye veje og tager nye virkemidler i brug: Jo mere kompliceret verden ser ud, des mere skriver komponisterne følelserne eksplicit ind i deres værker. Mennesket bliver alene med de store spørgsmål, og den udøvende kunstner indsættes som ’ypperstepræst’ i et kunstreligiøst univers. Hvad sker der med menneskesynet, og hvilke politiske konsekvenser får det? Vi peger på en sammenhæng mellem en musikalsk konflikt med Brahms og Wagner som hovedpersoner og Tysklands politik i 1930’erne.
Musik af Brahms, Wagner og Niels W. Gade
Salontalere: Morten Schuldt-Jensen, dirigent, professor og Niels Grønkjær, dr.theol. og valgmenighedspræst
Medvirkende musikere: Sokkelund Sangkor, Berit Johansen Tange, pianist, Signe Asmussen, vokal
Moderator: Esben Tange, redaktør, cand.mag.
Efter oplevelsen af gudstabet, opruster musikken omkring år 1900 på dissonansområdet, men insisterer alligevel på en åndelighed eller et mytologisk univers i en mere moderne udgave: Kroppen og dyrkelsen af hjerteslaget kommer for nogle komponisters vedkommende i centrum. Der er en længsel efter at være en del af noget større, og der opstår nye sammenhænge på tværs af åndelige universer og historien. Igennem kunsten skabes der rum for en magisk sanselighed og mystiske sammenhænge anes. Hvordan orienterer mennesket sig i denne nye åndelighed?
Musik af Debussy, Langgaard, Mahler, Schönberg og Carl Nielsen
Minimalisme og Ny enkelhed var i 1960’erne med til at sætte en ny æstetisk dagsorden, som kom til udtryk i et originalt tonesprog hos komponisterne Henning Christiansen og Pelle Gudmundsen-Holmgreen. På samme tid vendte Per Nørgård blikket indad mod det menneskelige sind, og med inspiration fra østens visdom var han eksponent for skabelsen af et nyt kosmos i kunsten. Efter de store fortællingers sammenbrud i det 20. århundrede, opstår flere nye spor i musikken: På den ene side de komponister, der hver i sær finder deres helt særegne sprog med forbindelser til blandt andet fluxus-bevægelsen, der opfattede det enkelte værk uden en endelig form men under fortsat udvikling. På den anden side de komponister, der insisterer på, at der findes en skønhed, der i højere grad bygger på balance i stedet for konflikt. Der er en tro på en åndelig livskraft og sanselighed, der hovedsaligt er knyttet til naturen. Kan vi høre opbruddet fra tidligere former og et nyt kosmos i musikken?
Musik af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Per Nørgård og Hans Abrahamsen.
Salontalere: Anders Beyer, direktør for Festspillene i Bergen og Tania Ørum, lektor emerita, Københavns Universitet
Medvirkende musikere: Trio con Brio
Moderator: Esben Tange, redaktør, cand.mag.
