fbpx

Og set herfra: Bare skolelærer

Hvordan løser vi problemet med, at der tilsyneladende mangler lærere? Buddene på, hvordan vi løser det, er mange, og spænder fra politiske indgreb, reformer af læreruddannelsen, forslag om højere løn, til forslag om, at man bør forsøge at ’tale faget op’, som det hedder på nudansk. Katja Gottlieb reflekterer her over lærerens ‘status’, og hvad det vil sige ikke hovedløst at reformere folkeskolen.

TEKST: KATJA GOTTLIEB, SKOLEREDAKTØR

”Hvor gammel er du egentlig,” spurgte en ung pige, der sad over for mig. Hun så nysgerrigt på mig, og alle de andre omkring bordet tav og ventede på svaret.

”44,” svarede jeg tappert, og pigen nikkede.

”Så gammel ser du ikke ud,” sagde hun opmuntrende, og en af de andre tilføjede, at man højst skulle ha’ troet, jeg var 38, hvilket stadig er en astronomisk høj alder, når man næsten lige er begyndt på et universitetsstudium, hvor man aldersmæssigt kunne være mor for en del af ens medstuderende, og man ind i mellem må bide sig selv i læben for ikke at komme til at bede en af sine medstuderende tage sin tomme kaffekop med, når hun rejser sig fra et bord i fællesarealerne.

Vi sad rundt om et bord og ventede på, at lokalet, vi skulle have litteraturhistorie i, blev ledigt, og nu da samtalen var i gang, spurgte en af de andre, hvad jeg så havde lavet, inden jeg begyndte at læse dansk. Jeg forklarede, at jeg havde været skolelærer.

”Uh,” sagde hun. ”Jeg kan godt forstå, du ikke gider bare at være skolelærer.” En af de andre nikkede og tilføjede, at det virkelig var et lortejob. Hun havde været lærervikar, inden hun begyndte at studere.

”Det er ikke fordi, jeg ikke gider,” forsøgte jeg at forklare. ”Det er på mange måder noget af det bedste og mest meningsfyldte, man kan foretage sig. Skal I ikke også være lærere?” Hun så lidt forundret på mig, inden der gik en prås op for hende.

”Uh,” sagde hun. ”Jeg kan godt forstå, du ikke gider bare at være skolelærer.” En af de andre nikkede og tilføjede, at det virkelig var et lortejob. Hun havde været lærervikar, inden hun begyndte at studere.

”Nåårh, men det er jo gymnasielærer. Det er noget andet. Man hører jo alle de historier om, hvor dårlig folkeskolen er …” Hun smilede, og i det samme gik døren op til lokale 24.0.22.

Man hører jo så meget om folkeskolen, sagde min medstuderende, og hvor havde hun ret. I disse dage begynder de 67.425 studerende, der i år blev optaget på en videregående uddannelse på deres studier. Det er flere end året før. Alligevel er antallet af ansøgere til de såkaldte ’velfærdsuddannelser’ faldet. Det drejer sig både om sygeplejerskestudiet, socialrådgiver- og pædagoguddannelsen og altså også læreruddannelsen. I alt er der tale om et samlet fald i ansøgere til de fire uddannelser på 4 % i forhold til sidste år. Det lyder måske ikke af meget, men i forhold til folkeskolen skal problemets omfang forstås i lyset af, at det allerede er svært at rekruttere lærere til de ledige stillinger. Tæt på 20 % af de lærere, der underviser i folkeskolen, har ikke en læreruddannelse. Der mangler tilsyneladende lærere.

Buddene på, hvordan vi løser det problem, er mange, og spænder fra politiske indgreb, reformer af læreruddannelsen, forslag om højere løn, til forslag om, at man bør forsøge at ’tale faget op’, som det hedder på nudansk. Jeg skal ikke kloge mig på, hvad man kan og bør gøre ved læreruddannelsen, men vil forsigtigt pege på, at det nok er en god idé at lytte til, hvad rektorerne og underviserne på landets professionshøjskoler foreslår. Sidst man reformerede hovedløst uden at lytte til fagfolk, fødtes den skolereform, som faktisk er en af årsagerne til, at vi nu står i denne situation, og en del af lærermanglen kan spores tilbage til netop reformen. Hvis man talte med lærere om, hvad der motiverer dem i deres arbejdsliv, ville man formentlig ofte få en fortælling om at være drevet af andet end lønforhøjelser og prestige. De fleste lærere har høje faglige ambitioner på deres elevers vegne, og vil gerne gøre noget så gammeldags som en forskel for andre. Måske skulle man begynde med at skabe rum til dette, så kan det være, de studerende og nogle af de virkelig mange lærere, der de seneste år har forladt folkeskolen, vender tilbage igen. Så kommer de gode historier nok.

Grundtvigsk Tidende 5/2021

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *