BIBLIOTEKET OG DEN NYE ALMUE

Den almene adgang til viden og nuanceret debat er i dag ikke kun udfordret af, at algoritmer definerer vores informationsstrøm, men også af den politiske tilgang til public service. Folkebibliotekernes fremtid er en vigtig – men overset – del af denne diskussion

TEKST: EGON CLAUSEN, FORFATTER

I gamle dage var der almue til. Den troede på spøgelser og lygtemænd. Den tog varsler af fugleskrig og manede alverdens ondskab i jorden med besværgelser. Grundtvig gjorde op med alt det. Han var oplysningens mand, der ville omdanne almuen til et folk, og vi fik folketing, folkehøjskoler og folkebiblioteker, men almuen forsvandt ikke helt. I vore dage ser det endda ud til, at almuen vokser. Den nye almue er godt nok digital, men den tror på spøgelseshistorier om hemmelige sammensværgelser og løgnagtige politikere. Den nye almue tror på lygtemænd i form af fake news og bruger hjemmelavede nyheder for at mane dem bort.

Folkeoplysningen og dermed folkebibliotekerne skal modarbejde alt det. Folkebibliotekerne udgør en betydningsfuld del af dansk public service, men de er tilsyneladende gået i flyverskjul, så bibliotekerne er ikke en del af den diskussion, der foregår om public service i Danmark.

POLITIKERNE SÆLGER UD
Det burde de være. De er jo landsdækkende folkelige succeser. Dertil kommer, at de er danske fra top til bund, men de er ikke fredede. De angribes fra visse dele af dansk politik, og fra internationale mediegiganter, hvis sprog er engelsk, og hvis formål er profit. Hvad mediegiganterne angår, er vi oppe imod kæmpemæssige udfordringer. Googles annonceindtjening er næsten lige så stor som hele Danmarks offentlige forbrug. Netflix’ investering i nye film, serier og tv er elleve gange så stor som DR’s samlede budget, YouTube når dagligt flere danskere end DR2 og TV3 tilsammen, og disse giganter er ved at tage magten fra os. Det kan man læse om i en rapport, som Kulturstyrelsen i samarbejde med Mandag Morgen har udarbejdet om mediernes fremtid i Danmark. Det er rystende læsning. Alle med interesse for oplysning om kultur og samfund bør læse den. Også bibliotekernes folk.

Folkebibliotekerne udgør en betydningsfuld del af dansk public service, men de er tilsyneladende gået i flyverskjul, så bibliotekerne er ikke en del af den diskussion, der foregår om public service i Danmark

Her står der, at danske medievirksomheder har mistet indflydelse på væsentlige dele af deres forretningsmæssige fødekæde, og kun ganske få danske medievirksomheder har kapacitet til selv at definere de teknologiske, distributionsmæssige og forretningsmæssige standarder, de benytter sig af, når de leverer dansk indhold til de danske mediebrugere. Siden rapportens færdiggørelse er DR blevet kraftigt beskåret. DR var en af de få danske medievirksomheder, der havde viden og teknologi til at hamle op med de internationale aktører, og DR formåede også at holde fast i et flertal af danskere omkring deres programmer, men sådan er det ikke mere. Skaden er hjemmeavlet. Udført af danske politikere, der falskeligt hævder, at de er nationalt sindede.

KAGE I STEDET FOR BRØD
Hvad folkebibliotekerne angår, har de samlet set en størrelse som DR før nedskæringerne, men de virker rådvilde. I deres søgen efter at trække nye kunder til, arrangerer nogle af dem strikkeklubber, babymassage og udlejer fiskestænger og værktøj. På litteraturens område satser de endvidere på romaner og krimier. I deres valg af litteratur lægger de sig tilsyneladende i slipstrømmen fra de store dagblades anmeldelser, og de svigter i høj grad den litteratur, der rummer faktuel oplysning og debat om samfundsforhold.

I punkt tre står der, at man skal oplyse om samfundsforhold. Der står ingen steder, at det skal ske gennem romaner og krimier

Denne praksis er i øvrigt helt uden dækning i biblioteksloven, hvor der i første paragraf står, at “Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed …” og i punkt tre står der, at man skal oplyse om samfundsforhold. Der står ingen steder, at det skal ske gennem romaner og krimier.

Man kan sige, at loven forlanger brød, men bibliotekerne byder på kage. Det er uholdbart, og det ved folkebibliotekernes folk også. På det seneste årsmøde i Danmarks Biblioteksforening sagde formanden således, at det nu var gået op for ham, at bibliotekerne “stod på en brændende platform”, så det var “tid til at tænke ud af boksen”. Nu ville man derfor være langt mere dynamisk i forhold til det omgivende samfund. I den proces har bibliotekerne brug for støtte fra en bred folkelig debat om mening og indhold i fremtiden.

Hvad man her kunne ønske var, at bibliotekerne blev i stand til at lave deres eget litterære mediekredsløb og benytte sig af de elektroniske mediers mulighed for dialog mellem forfattere, læsere og bibliotekarer. Mange kræfter og mange penge vil sikkert også blive brugt på en teknologisk opgradering, så bibliotekerne får platforme, der kan konkurrere med de globale giganter og deres algoritmer, men det må drøftes om ikke den gode bibliotekar i virkeligheden kan fungere som en menneskelig algoritme, der kender brugerne, og som kan vejlede dem – således som den traditionelle bibliotekar altid har fungeret?

DR formåede at holde fast i et flertal af danskere omkring deres programmer, men sådan er det ikke mere. Skaden er hjemmeavlet. Udført af danske politikere, der falskeligt hævder, at de er nationalt sindede

Endelig kan man arbejde for, at bibliotekerne understøtter ytringsfriheden ved at fungere som platforme for en fri og uafhængig lokal debat. Så ud med fiskestængerne og boremaskinerne. Ind med redigeringsudstyr til billeder og lyd i stedet. Stil kommunikationsekspertise til rådighed. Arbejd sammen med lokale nyhedsmedier, aktionsgrupper og foreninger. Gør biblioteker til samtalestationer, hvor såvel det skrevne som det talte ord kan oplyse og oplive. Det kræver selvstændighed i forhold til magtkonstellationer i det nære samfund, og man bør derfor indrette sig med styrelser, der fungerer efter armslængdeprincippet.

DET HANDLER OM DE NATIONALE VÆRDIER
De værdier, der skal skærmes og videreudvikles, er kort sagt de nationale værdier. Dansk sprog som en levende mekanisme. Dansk litteratur i dens mange genrer. Dansk kultur i dens mangfoldighed. Dansk demokrati i samspil med den omgivende verden. Sådan modarbejder man almuegørelsen af det danske folk. Sådan bekæmper man de politikere, der vil beskære og nedlægge væsentlige dele af dansk kultur. Det er sand oplysning. Det kræver medvirken fra en vågen offentlighed. Derfor afholder vi høringen om folkebibliotekernes fremtid.

 

Dansk Kirketidende 4/2019

 

HØRING PÅ VARTOV 8. MAJ 2019
Folkebibliotekernes fremtid Høring og debat
Hvordan sikrer vi folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid, som i vid udstrækning er domineret af internationale mediegiganter?
Medvirkende: Chefredaktør Gudrun Pedersen, studievært Troels Mylenberg, debattør Ahmad Mahmoud, redaktør Gitte Rabøl, forlægger Joachim Malling

Vartov, 8. maj, Farvergade 27, København K kl. 10-15
Tilmelding på www.grundtvig.dk
Pris: 150 kr.
Arrangører: Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet, Grundtvigsk forum, Dansk Forfatterforening

LÆS MERE
Rapport om mediernes udvikling i Danmark udgives af Slots- og Kulturstyrelsen og ligger tilgængelig til fri download

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *