Om Grundtvig-Biblioteket

Grundtvig-Biblioteket har en længere historie bag sig. Flere gange er biblioteket flyttet til nye lokaliteter og hver gang er der sket små ændringer i samlingen. Grundstammen er dog i størstedelen bevaret og det kendetegner biblioteket at det er en fin, gammel bogsamling suppleret med nyindkøb og donationer.

Grundtvig-Biblioteket i Grundtvigs Hus

Grundtvig-Biblioteket starter i 1905, da Grundtvigsk Forum* køber forlægger Karl Schønbergs bogsamling. Man var heldig at modtage en pengegave på 5000 kr. og for det svimlende beløb fik man en stor samling Grundtvigskrifter, en stor samling af Grundtvigs samtidiges skrifter og debatindlæg, en god Holbergsamling og lidt andet ældre litteratur af forskellig art.

Schønbergs bøger bliver sat frem i Grundtvigs Hus i Studiestræde, Grundtvigsk Forums dengang nybyggede højborg i København og her tjener bogsamlingen som medlemsbibliotek frem til 1943, hvor Grundtvigs Hus bliver beslaglagt af den tyske værnemagt. Biblioteket pakkes i kasser og en stor mængde litteratur, der ikke har med det Grundtvigske at gøre, sælges fra.

Biblioteket lå på 4. sal i Grundtvigs Hus i Studiestræde frem til 1943. I samlingen var flere skrøbelige bøger og bøger med dedikationer. Udlånet var forbeholdt medlemmerne af Kirkeligt Samfund (Grundtvigsk Forum), da det var “… K.S. en Æressag at bevare disse bøger i uskadt Stand.” (Edvard Pedersen i “Kirkeligt Samfunds Arbejde, 1931)

Genåbning i Vartov efter 2.verdenskrig

I 1950 genåbner Grundtvig-Biblioteket. Det sker på Vartov, som Grundtvigsk Forum har købt i 1947 og derefter istandsat. Man ansætter Hans Eriksen, senere overbibliotekar i Grindsted, som bibliotekar og tilkøber ca. 2000 bind, som skal komplettere Grundtvigsamlingen. Biblioteket stilles til rådighed for den store grundtviginteresse, der kom i kølvandet på krigen. På Grundtvig-Biblioteket arbejdede flere Grundtvigforskere i efterkrigsperioden bl.a. med en 30 bind stor registrant over Grundtvigs håndskrifter, som findes på Det Kongelige Bibliotek. Registranten udkom i en håndfuld eksemplarer, hvoraf det ene står på Grundtvig-Biblioteket.

Frem mod 1980’erne falder interessen for Grundtvig, der er ansat flere midlertidige bibliotekarer, som passer bogsamlingen sideløbende med deres studier. Åbningstiden indskrænkes efterhånden til 3 timer om ugen. Der er stadig enkelte forskere, også fra udlandet, som finder vej til de mørke og stille biblioteksrum. Men det kan ikke gå i længden og da naboen i opgangen, Efterskolernes Sekretariat, i 1994 efterlyser mere plads, lejer Grundtvigsk Forum lokalerne ud til dem og pakker biblioteket i flyttekasser.

Grundtvigs ægyptiserede reol i Grundtvig-Biblioteket i 1950’erne. I dag pryder reolen studerekammeret i Grundvigs Mindestuer i Udby.

 Biblioteket relanceres

I 1996 blæser nymodens vinde ind over Vartov. Den nye sekretariatsleder, Hans Grishauge, får i opdrag at åbne Vartov ud mod den store verden udenfor murene. Grundtvigsk Forum ansætter Margit Andresen, senere bibliotekar på Blågårdens seminarium, til at katalogisere samlingen elektronisk til Rex. Det sker i samarbejde med Det Teologiske Fakultet. Det er et stort arbejde og man beslutter at ansætte en assistent, Liselotte Larsen til at hjælpe med at få katalogiseringen ført til ende. Biblioteket genåbnes for offentligheden i februar 1997 – med 8 faste læsepladser og adgang til Internettet – og har nu til huse på Vartov i opgang G. I biblioteket afholdes håndskriftkurser, amatørforskerseminarer og skaffes plads til det i 1998 oprettede Grundtvig-Akademi, som skal stå for konferencer, kurser og andet, der kan bringe Grundtvig i spil i nutiden.

Den sidste norske skønlitteratur kasseres. Alligevel bliver pladsen for trang. Og bibliotek og akademi ligger lidt afsides, så da Københavns Kommune opsiger et stort lejemål i Farvergadefløjen, slår Grundtvigsk Forum til og flytter bibliotek og akademi ned i de nuværende lokaler i stueetagen i opgang A.

Grundtvig-Biblioteket på 1. sal i opgang G på Vartov. Man kan ane Grundtvigbusten i højre side. Det er en ældre kopi af Bissens buste af Grundtvig fra 1847-48. Foto: Chr. Glenstrup

Grundtvigsamlingen rykker ind i forstanderboligen

I 2006 har assistenten flyttet bogsamlingen over på nyindkøbte reoler. Det gamle kortkartotek ender sine dage i en garage i Nordjylland. Der indkøbes efterhånden lidt mindre teologisk præget litteratur  og lidt flere skole- og debatbøger.

Biblioteket har nu til huse i fattigforsorgsstiftelsens forstanderbolig. Det er de flotte lokaler på Vartov, med træpaneler, udskårne døre og træskodder til at lukke for ud mod gaden. Biblioteket lægger lokaler til små seminarer, bogreceptioner, møder og tilbyder fortsat studieplads til forskere og andre Grundtviginteresserede i ind- og udland. De seneste år har der været voksende interesse for Grundtvig og hans skoletanker og teologi både i Japan, Sydkorea og Kina.

Og fremtiden?

Nye teknologiske landvindinger betyder at Grundtvig Centeret, som har lokaler oven over biblioteket, udgiver flere og flere af Grundtvigs værker på nettet. Snart behøver man strengt taget ikke bevæge sig ind i Farvergade 27, opg. A for at læse Grundtvig. Og dog, Grundtvig-Bibliotekets store force er stadigvæk at også samtidslitteraturen og nyere tids grundtvigianisme er repræsenteret på samme åbne hylder, som Grundtvig selv. Det er der endnu ikke andre biblioteker, hverken virtuelle eller virkelige, der tilbyder.

 

*Grundtvigsk Forum hed fra sin start i 1898 og frem til 2007 “Kirkeligt Samfund af 1898”

Foto øverst på siden viser det nuværende Grundtvig-Bibliotek. Foto: Søren Kjeldgaard

 

Læs mere om Grundtvig-Biblioteket:
Kim Arne Pedersen: Grundtvig-Biblioteket i Vartov. Selskabet for Dansk Skolehistorie. I: Uddannelseshistorie 1998
Hans Eriksen: Grundtvig-Biblioteket i Vartov. I: Højskolebladet 1953, 4. sept.
Benneth Østergaard-Petersen: Vartov – en lang historie, kort fortalt. Forlaget Vartov, 2008