Braiseret svinekam med fennikel

|

Kategorier

Gris, Sofies Mad

6 personer:

1,5 kg svinekam uden svær og ben
Salt/Peber
3 spsk. fennikelfrø
10 fed hvidløg med skal
4 kviste rosmarin
6 laurbær
2 fennikel
½ flaske hvidvin
½ liter vand
Mel + vand til meljævning

Start med at binde svinekammen med kødsnor. Vend den derefter i salt, peber og fennikelfrø og brun den godt af på en pande med olie.
Kom svinekammen op i et ovnfast fad med låg, kom de resterende ingredienser ned til kammen og læg låget på.
Braiseres i ovnen ved 190 grader i ca. 1½ time eller til kammen har en kernetemperatur på 75 grader.

Sigt væden fra fadet op i en gryde. Læg låget på igen og lad kammen trække mens du jævner saucen.
Hæld saucen tilbage i fadet og tag kammen op og skær den i skiver.

Læg derpå skiverne tilbage i fadet.
Servér kammen med kartoffel/selleri mos og en grøn salat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *