fbpx

Grundtvig lever! – 150 år med Grundtvigs virkningshistorie

I 2022 – nærmere bestemt 2. september 2022 – er det 150 år siden, at poeten, politikeren, præsten og altmuligmanden N.F.S. Grundtvig døde 89 år gammel. Grundtvig sluttede dermed et liv, der i høj grad havde sat præg på sin egen tid og udviklingen af Danmark i hele 1800-tallet.

Da Grundtvig døde begyndte det rige efterliv, som Grundtvigs tanker har haft, og stadig har i dag. Grundtvigs tanker og meninger har været i live lige siden han døde, og de påvirker stadig, hvordan samfundet er indrettet – og hvordan vi forstår os selv som mennesker.

2022 vil byde på masser af Grundtvig, bl.a. vil vi her i Grundtvigsk Tidende fortsætte ’samtalen’ mellem Grundtvig og Struensee (der døde for 250 år siden) og belyse forholdet mellem (ytrings-)frihed og fællesskab, historisk og aktuelt.