Grundtvig goes global

Grundtvig er så dansk, at han umuligt kan oversættes. Den påstand hører man ofte. Alligevel har navnlig hans højskoletanker bredt sig ud over Danmarks grænser og har inspireret mennesker til at lave skole og folkeoplysning på nye måder, der samtidig tager udgangspunkt i den konkrete kulturelle og geografiske sammenhæng, de bliver til i.

Artikelserien Grundtvig goes global er baseret på samtaler med deltagere på konferencen ‘The lands of the living’ der blev afholdt i London d. 1.-3. August 2018. Konferencen var et samarbejde mellem Samford University Alabama (USA) og Teologisk Fakultet, København, arrangeret af lektor Anders Holm og dr. Mark Bradshaw Busbee. På konferencen deltog repræsentanter for højskole- og folkeoplysningsinitiativer fra Nigeria, Bangladesh, Indien, Japan, Kina, Filippinerne, Sydkorea, Ungarn, Letland, England, USA, Finland, Norge, Sverige og Danmark.