Møde på Den grundtvigske midtbane med Carsten Bach-Nielsen, Charlotte Rørth og Ursula Andkjær Olsen
Intet er godt, bare fordi det er nyt. Men der er heller ikke meget, der er godt, bare fordi det er gammelt. I disse år er kreativiteten og nyskabelsen inden for kirke og kristendom stor: Der skrives salmer og bønner i stor stil, og der eksperimenteres med de liturgiske former og udtryk. På Den grundtvigsk midtbane rejser vi spørgsmålet om kvalitet (med tryk på spørgsmålet om): Har kristendommen et kvalitetsbegreb – og kan vi tale om det? Og hvordan angriber man en kvalitetsdiskussion teologisk, også set i lyset af, at ’det jævne’ siden middelalderen har været en teologisk ideal, der afspejler Kristi inkarnation og fornedrelse: Teologisk set kan intet blive for lavt. Og er ’kvalitet’ overhovedet det rigtige ord for det, vi leder efter? Mød og diskuter disse spørgsmål med lektor Carsten Bach-Nielsen, journalist og forfatter Charlotte Rørth og rektor for forfatterskolen Ursula Andkjær Olsen. Og med hinanden.
’Den skønne lave stil’ var et teologisk ideal i middelalderen: Tanken er, at det kristne budskab ikke vil vide af en opdeling mellem højere og lavere, finere og simplere, for den jævne stil – som de lærde foragter – afspejler netop Kristi inkarnation og fornedrelse.
Mødet finder sted i Odense Valgmenighedskirke, Dronningensgade 1, 5000 Odense C, kl. 16-20.30 mandag den 9. november
Den grundtvigske midtbane – et netværk for præster og andre interesserede
Den grundtvigske midtbane er et netværk for præster og andre interesserede, hvor temaer med relevans for teologi, kirke og samfund bliver bragt i spil til fælles drøftelse og inspiration. Målet med møderne er, at man går klogere derfra, og det er ikke et krav, at man aldrig skifter mening.
Møderne finder sted ca. to gange om året (forår og efterår) og som oftest i Odense. De arrangeres af Johanne Langkjær Fårup (sognepræst i Middelfart), Asta Gyldenkærne (sognepræst i Ishøj) og Ingrid Ank (leder af Grundtvig-Akademiet)
Skriv til Liselotte Larsen (bibliotekar, Grundtvig-Biblioteket) på bibliotek@vartov.dk, hvis du vil holdes orienteret om kommende møder eller har forslag til temaer.
”Synder! Adam! Hvor er du?” synger vi med Grundtvig (Tag det sorte kors fra graven), og synd er hos Grundtvig et menneskeligt grundvilkår, som nærmest goes without saying og som han derfor heller ikke udfolder i nævneværdig grad – i modsætning til fx hans beskrivelse af mennesket som bærer af ånd. Spørgsmålet er imidlertid, om man kan komme tættere på Grundtvigs forståelse af ’syndermennesket’ eller på, hvad synd er i Grundtvigs teologi og antropologi.
Dette gav lektor Anders Holm (Teologi, Københavns Universitet) et bud på på Den grundtvigske midtbane den 18. november 2019. Oplægget blec sat i perspektiv af lektor dr.phil. Søren Fauth (Tysk, Aarhus Universitet), der udfoldede tanken om ’en negativ antropologi’ med afsæt i filosoffen Arthur Schopenhauer, herunder i hvilken forstand en negativ antropologi kan være frisættende.
Om menneske, ånd og ritual i teologisk og humanistisk belysning
Ritualer er tilbage! For 10-15 år siden talte hverken teologer og præster eller ikke-religiøse meget om ritualer, men i dag kan vi nærmest ikke få ritualer nok. Både i kirken, skolen, på arbejdspladsen og i vores private liv fylder ritualer mere og mere.
På den grundtvigske midtbane kiggede vi nærmere på, hvordan der kan tales hhv. ’teologisk’ og ’humanistisk’ om menneske, ånd og ritual. Er der ligheder – og hvad er forskellene? Debatteret og diskuteret med forperson for Humanistisk Samfund, Lone Milkær, og teolog og højskolelærer, Christian Hjortkjær, på ’Den grundtvigske midtbane’ den 29. april 2019.
Er kirken et fællesskab, der skaber nærvær, tryghed og varme i en hård og kold verden? Eller er kirken ikke i sig selv et fællesskab, men et sted hvorfra du sendes ud i den verden, der både er barsk og skøn og krævende?
Sagt på en anden måde: Er kristendommen en frelsesreligion eller en velsignelsesreligion – eller hvori består spændingen i kristendommen mellem frelse og velsignelse? Og hvad betyder det for den måde, hvorpå vi taler om dåb, nadver og gudstjeneste og om folkekirkens rolle og opgave?
Debatteret og diskuteret med professor Hans Jørgen Lundager Jensen, sognepræst Maria Louise Odgaard Møller og sognepræst Morten Thaysen på ’Den grundtvigske midtbane’ den 1. oktober 2018.
Seminar i ’Den grundtvigske midtbane’ med dr.theol. og valgmenighedspræst Niels Grønkjær, forfatter til Det nye menneske (Eksistensen 2017) og med replik ved lektor ved Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff
Der er fire måder at modvirke tidens tyranni:
Man kan dyrke en forestilling om et oprindeligt, autentisk liv fra før vi blev rodløse og hjemløse (i tidernes morgen)
Man kan strukturere sig ud af det og sætte arbejdstid, familietid, løbetid og fri-tid i system mhp. at få mest muligt ud af tiden
Man kan kompensere for tidspresset i æstetiske ud-af-kroppen-oplevelser, små øjeblikke at leve på
Man kan …?
Hør om den sidste mulighed – og om eksistentialismens og fænomenologiens tilgange til tid – den 12. marts 2018 kl. 9.30-13 i Odense
Debatmøde på Den Grundtvigske Midtbane med kirkeminister Mette Bock, mandag den 15. maj 2017, kl. 9.30-13
Kirkeminister Mette Bock har fået tal på det økonomiske forhold mellem kirke og stat. Men hvad kan tallene bruges til?
Er der behov for at skabe yderligere økonomisk klarhed og større åbenhed i forholdet mellem stat og kirke – og hvilke positive såvel som negative konsekvenser vil det i så fald kunne have for kirkens indre forhold: forkyndelsen, præsteembedet og forståelsen af kirken?
Hvilke samfundsmæssige, kulturelle og teologiske perspektiver bør tænkes med ind i ’regnestykket’?
Vi forsøger at skabe klarhed om uklarheden ved at tage diskussionen på midtbanen.
Oplæg til debat ved kirkeminister Mette Bock
Respons fra:
Ulla Schmidt, professor (MSO) med speciale i kirke-stat-området
Tine Lindhardt, biskop over Fyns Stift
Folkekirken som folke-kirke er i disse år under konstant beskydning. En enkel tilgang til folkekirken er at kigge på medlemstallet – men så enkelt er det måske alligevel ikke: Medlemstallet er faldende, men den danske folkekirke har stadig den i internationale sammenhænge absolut højeste medlemsprocent (sammenlignet med andre lande med religionsfrihed).
Og eftersom danskere ikke er kendt for at være ukritiske, må man til det sidste i høj grad spørge: hvorfor? Hvad er det, der alt til trods har gjort den folkekirkelige konstruktion bæredygtig? Holder folkekirken for en dogmatisk gennemlysning – eller er den folkekirkelige ordning et teologisk skråplan? Udfylder folkekirken en ekklesiologisk/teologisk rolle eller en politisk/folkelig rolle? Eller begge dele? Er der grunde til at kæmpe for, at folkekirken også i fremtiden er en folke-kirke? Og i så fald: Hvad er grundene?
Oplæg ved
Anders-Christian Jacobsen, professor MSO i dogmatik, AU: En dogmatisk diagnosticering af folkekirken
Niels Kærgård, professor i økonomi og tidl. overvismand: Folkekirken og det, der ikke kan måles
Johannes Lebech, lektor, tidl. kirkeminister: kort replik til emnet
Christian Langballe, MF for DF: Oplæg til fælles debat
Med oplæg ved Lars Sandbeck, lektor i almen teologi, FUV:
“I løbet af det forgangne års opstandelsesdebat har mange hævdet, at Jesu opstandelse var en fysisk hændelse. Men i Det Nye Testamente og i traditionen derefter synes der ikke at være nogen enighed om, hvilken slags hændelse opstandelsen var. Så meget står dog klart: for Paulus blev Kristus ikke oprejst i kød og blod, men i ånden, og opstandelsen fandt ikke sted ”på tredjedagen”, men i dødsøjeblikket på korset. Ikke desto mindre kan vi dog alle møde den opstandne legemligt i kirken og i nadveren.”
Biskop Tine Lindhardt og sognepræst Kåre Egholm Pedersen vil fra hver deres teologiske ståsted give oplægget en replik med på vejen.
Mødet finder sted mandag den 25. april 2016 kl. 10.30 – 14.00 (inkl. kaffe/te og frokost) i Odense Valgmenighed, Dronningensgade 1, Odense
