ANMELDELSE: DET ER EN DÅRLIG VANE AT BRYDE ALLE VANER

De, der af princip aldrig læser selvudviklingsbøger, kunne måske/måske ikke med fordel bryde vanen og læse Lene Tanggaards Vanebrud. Men de, der konstant og hele tiden læser selvudviklingsbøger, bør ifølge denne anmelder helt sikkert også læse med her

TEKST: NIKOLAI HALVORSEN, STUDENTERPRÆST, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Når jeg møder bogtitler som “Slip kreativiteten løs” eller “Hvordan du veksler 7 gamle vaner til ny kreativitet”, så bliver jeg altid lidt træt og tænker, at det nok er endnu en popbog om selvudvikling og 100 gode råd om, hvordan man bliver mere kreativ i arbejdet og privatlivet, ja muligvis også i underlivet. Lene Tanggaards bog Vanebrud – Hvordan du veksler 7 gamle vaner til ny kreativitet kunne ved første øjekast godt fremstå som sådan endnu en selvhjælpsbog. Omslaget er dog ret afdæmpet og pænt, og så står der “Akademisk Forlag” nede i højre hjørne som et pip om, at det måske er mere seriøst.

Hvis man som jeg ikke lige vidste, hvem forfatteren Lene Tanggaard er, så kan man på venstre flap læse, at hun er cand.psych., ph.d. og professor ved Aalborg Universitet, at hun har skrevet flere videnskabelige artikler og bøger om kreativitet, samt at hun foruden sit videnskabelige arbejde også er konsulent flere steder og har modtaget en række priser, bl.a. Højskolepædagogisk Pris. Alt dette behøvede dog ikke være nogen garanti for, at bogen ikke var endnu en selvudviklingsbog med kreativitet som omdrejningspunkt. Men det er det ikke.

 

En af de vaner, vi i et hyperdynamisk samfund kunne trænge til at bryde med, er selve vanen med, at alt konstant skal laves om

 

INGEN PERMANENT OMSTILLING

Bogen er ganske rolig formidling af Tanggaards arbejde med kreativitet og en personlig bog, der vil noget mere. Tanggaard er meget pædagogisk og klar i, hvad hun vil med bogen. “Denne bog er skrevet til dig, der savner metoder til at bryde gamle vaner og frigøre energi til at være kreativ i forhold til det, der betyder noget i dit liv” (s. 9). Sådan lyder den første sætning. Projektet er imidlertid ikke, at alle gamle vaner skal brydes ned og give os redskaber til at leve kreativt i den permanente omstilling. Tværtimod bruger Tanggaard meget krudt på at beskrive, hvorfor vi har vaner, og hvorfor mange vaner er gode. “En af de vaner, vi i et hyperdynamisk samfund kunne trænge til at bryde med, er selve vanen med, at alt konstant skal laves om” (s. 10). Ja tak.

En af bogens hypoteser er, at vaner er forudsætningen for kreativitet. “Vaner er i denne bogs optik en art fundament for, at kreativitet overhovedet kan opstå” (s. 19). Dette argumenteres der klart og godt for bl.a. med henvisning til, at enhver faglighed kan anskues som et sæt vaner, man skal erhverve sig, og som lejrer sig som gode rutiner.

Hele vores samfund hviler på, at institutioner og forvaltninger kører i en god drift. For denne anmelder var det ikke epokegørende, men velgørende, at få det sagt så klart. “Selve det at vedligeholde noget er både forudsætningen for kreativitet og i sig selv indimellem kreativt” (s. 22). For så vidt løber hun hos denne anmelder åbne døre ind, men jeg er også godt klar over, at kreativitets- og innovationsbegejstringens udbredelse råber på modsigelse: “Myten om modsætningen mellem kreativitet og vaner trives dog stadig i bedste velgående. Kreative skal bryde vaner, siges det. Men man kan ikke bryde vaner, hvis man ikke har nogen, og vanerne er med til at give overskuddet til at skabe nyt” (s. 22).

 

AT FÅ SELVUDVIKLINGSBØLGEN I TALE

Måske skal bogens lidt smarte titel og format ses som et forsøg på at få dem, som hylder selvudvikling, innovation og kreativitet i tale og komme med et andet, bedre og mere nuanceret budskab. Lidt sådan som også Tanggaards kollega på Aalborg Universitet Svend Brinkmann har gjort med stort held. På den anden side kan hyldesten til vaner, tradition og ritualer også føre til en kulturkonservativ og forandringsresistent position. Men dette er ikke Tanggaards anliggende, som også den første sætning i bogen angiver.

 

GLEM DIG SELV

Bogens hoveddel handler om, hvordan man på et solidt grundlag af gode vaner kan bryde med dårlige vaner og frigøre kreativitet. Det gøres gennem syv strategier eller vanebrud: 1: Spørg 2: Lær 3: Se, mærk, smag, duft, lyt 4: Leg 5: Tænk 6: Fordyb dig 7: Glem dig selv. De første fem er inspireret fra kreativitetsforskeren Keith Sawyer og er velbeskrevne i forskningen, de sidste to er hentet fra Tanggaards egen forskning og praksis.

Det vil føre for vidt at gå ind i de enkelte kapitler. Overskrifterne giver en ide om, hvad det handler om. Denne læser havde det under læsningen sådan, at meget var noget man jo egentlig godt vidste eller
egentlig kunne sige sig selv, som når leg beskrives som noget, vi skal gøre for dens egen skyld, og som vi så nogle gange lærer noget (nyt) af. Men Tanggaard kommer ind i mellem også med noget, jeg ikke lige vidste eller havde tænkt på, og hun kommer i det hele taget fint rundt om de enkelte emner. Der er selvfølgelig også plads til konkrete forslag til, hvordan man selv kan forsøge at bryde sine vaner. Det er aldrig docerende, men ofte beskrevet ud fra Tanggaards egen erfaring og eksperimenter, der ikke altid lykkes. I al fald ikke ud fra en simpel præstationslogik. Det gælder fx, når hun beskriver, hvordan hun forsøgte at bruge en spørgemodel af førnævnte Keith Sawyer i et forsøg på at forbedre sin løbetid. Tanggaard ville gerne løbe hurtigere. Det endte med, at hun fandt ud af, at det ikke var så vigtigt alligevel. Men skemaet til at bryde problemerne ned i mindre dele og stille de rette spørgsmål havde hun haft stor glæde af.

Vanebrud er ikke en stor og uforglemmelig bog, men den har gode refleksioner og argumenter for vanernes betydning, og den er en god brugsbog, hvis man vil forandre nogle af de dårlige vaner.

Dansk Kirketidende 2/2019

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *