Det giver mening i fællesskabets navn

INTERVIEW. Vinderne af ALSANG 2020’s store sangskriverkonkurrence i anledning af 75-året for befrielsen er fundet. Komponisterne Nikolaj Busk og Julie Maria fortæller om deres tanker med udformningen af en melodi til Anne Vads vindertekst Frihedens lysdøgn i et fællesinterview, hvor de alle tre også kaster deres perspektiv på både frihed og fællessang.

Komponisterne Julie Maria og Nikolaj Busk flankerer tekstforfatter Anne Vad. Pressefoto: Spil Dansk

TEKST: EMILIE WESTH WOLD, STUDERENDE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

“Jeg er kæmpe musikforbruger og kæmpe fan af musik, suger til mig og vil lære alt musik at kende. Men noget af det største, jeg kender, er fællessang.” Sådan siger komponist og musiker Nikolaj Busk, da han og veninden, sangerinde og sangskriver, Julie Maria fortæller om arbejdet med deres vindermelodi til digter Anne Vads vindertekst i ALSANG 2020’s stort opslåede sangkonkurrence Frihedssangen 2020. Ambitionen for konkurrencen har været at bringe en ny, moderne og samtidsrelevant fællessang om frihed på repertoiret – særligt i forbindelse med ALSANG 2020’s store fællessangsarrangementer på og omkring den 4. maj 2020, som markerer 75-året for Danmarks befrielse. Konkurrencen modtog over 1200 tekster og melodier i alt. Tilbage i juni vandt Anne tekstdelen af konkurrencen. Juryen fremhævede bl.a., at hendes tekst er nytænkende og original i sin lyrik. Juryen for melodidelen påpeger, at Julie og Nikolajs melodi ligeledes er nytænkende, mens den samtidig har en klangbund i det traditionelle – hvilket er vigtigt, fordi fællessang er noget helt særligt for Danmark og dansk sangkultur.

Egentlig gik Julie Maria og Nikolaj Busk begge hver for sig i gang med et bud på en melodi til konkurrencen, men Nikolaj lagde den fra sig, da den drillede. Julie gik i gang med en melodi efter ivrige opfordringer fra sin far. Da hun også stødte på en mur, tænkte hun, at hun hellere måtte gribe ned i fællesskabets ånd og række ud til sin gamle ven fra musikkonservatoriet. De to har kendt hinanden i over 20 år, alligevel har de aldrig komponeret sammen før. Men på en solskinsdag gik de i gang sammen i Nikolaj Busks køkken og udarbejdede en melodi til Anne Vads tekst Frihedens lysdøgn.

Når vi så står mange mennesker og synger på ‘aaah’, så er det jo faktisk en åbning for det rum, som er det smukkeste rum, vi kan dele med hinanden
– Julie Maria

“Det fløj ikke bare afsted, for det er en tekst, der kræver noget. Men det gjorde det også spændende,” fortæller Julie Maria om arbejdet med sangen. Hun uddyber: “Jeg dykkede ned i teksten og oplevede en fantastisk smuk tekst. Den er dyb og mættet – mættet af åndeligt indtryk og rækker dybere end det umiddelbare. Derfor var min første indskydelse at synge ‘aaah’ for at bane mig vej ind i sangen, og derefter kunne jeg gå i gang med melodien.” Julie Maria fortæller, at når vi synger på ‘aaah’, åbner det vores hjerte op: “Når vi står mange mennesker og synger på ‘aaah’, så er det jo faktisk en åbning for det rum, som er det smukkeste rum, vi kan dele med hinanden.” Nikolaj Busk fortsætter: “Nogle sange kommer bare dumpende, og så smider man sit navn på, men den her kom ikke dumpende. Det var virkelig et arbejde at få den på plads og ‘møflet’ rundt. Vi kunne godt tænke os at udfordre den lidt. Vi ville gerne udfordre formen, så der var en lineær retning fra start til slut, og fraseringer der bandt linjerne sammen. Den her skrev altså ikke sig selv, men den blev åbenbart god,” griner han.

NÅR FÆLLESSANG ER FORMÅLET
“Teksten får vinger og liv, når der kommer en god melodi, der passer til. Det er en særlig kunst, det der med tekst og musik,” siger Anne Vad. Da hun først hørte melodien til sin tekst, blev hun rørt: “Den er sødmefuld, hvilket gør, at man dvæler ved indholdet, og samtidig bærer musikken meget.” I sit eget arbejde med teksten, har hun fokuseret på, at der skal være plads til den syngende. “Når man skal lave en sang til fællessang, er det afgørende, at der er plads til den syngende. Man kan bruge nogle kneb, fx en distance i sproget, sådan at det ikke bliver klichefyldt eller et intimiderende jeg, som en syngende slet ikke kan identificere sig med,” forklarer hun. I sit sprogbrug har Anne Vad overvejet, at en fællessang også gerne skal kunne synges om 30 år: “En sang må ikke hænge i sin tid for meget. Den skal have et rum, hvor der er plads. Den skal ikke forankres i noget bestemt, og det er jo på en eller anden måde også nutidigt, men måske endnu mere fremtidssikret,” siger hun.

I arbejdet med melodien – kan Nikolaj Busk fortælle – er det nogle af de samme overvejelser, de har gjort sig. Der skal være plads til melodien. “Alt skal ikke siges, når man leverer et værk til fællessang. Det handler om på en eller anden måde at give værket en plads, så den syngende ikke bliver kvalt, men kan lægge sit eget udtryk i det. Det er en svær balancegang. Det er noget med ikke at få fortalt det hele,” siger han.

Anne Vad har før arbejdet med salmer og fællessang, og også Julie Maria og Nikolaj Busk har rødder i fællessangen. Nikolaj Busk har akkompagneret til fællessang, fra han var omkring 10 år gammel og siden næsten hver morgen, da han gik på efterskole og højskole. “Fællessang har bare altid fulgt mig og har været noget af det bedste, jeg ved,” siger han. Julie Maria kunne også trække på flere faser af sit liv i arbejdet med melodien: Fælles morgensang i alle sine skoleår, sin tid i DR’s pigekor og så sin musikkarriere, hvor hun har dyrket den skæve popsang. “Det, der var så dejligt ved, at vi har hver vores baggrund med, er, at vi har så meget styr på de der ting. Vi behøvede ikke at snakke om det. For vi ved godt, hvad der skal til, for at det virker. Der var sådan en detalje, der var virkelig sjov at nørde med: Starttone til næste tone. Optakter. Hvornår er noget nemt at synge på, og hvornår virker noget svært for ʻalmindelige’ mennesker. Det er virkelig blevet gennemnørdet. Og den kan altså ikke laves bedre – eller mere ʻnemt’ – end det vi er endt med,” siger hun. Nikolaj Busk uddyber: “Formålet er jo, at det skal være ligetil. Man skal gerne kunne komme til at synge den med det samme. Og det bliver spændende, om det er lykkes. Det ved vi jo reelt ikke endnu.”

Vindersangen Frihedens lysdøgn

KONFETTI OG BOBLER
For Anne Vad var det svært at indkredse, hvad frihed er. “Jeg gik rundt i en del dage og opdagede, at der er enormt mange klicheer, der er knyttet til at tale om frihed, fri som fuglen fx, som vi alle kender, og så tænkte jeg ʻEj det kan jeg bare ikke have med at gøre’”. Derfor gik hun ind i en meditativ tilstand for at finde ud af, hvad frihed betyder for hende. Med udgangspunkt i det kunstneriske rum, tankerummet og skabelsesrummet, kom Anne Vad frem til en følelse af, at friheden var enormt stor, at friheden er uendelig. Derefter gik hun på ordjagt forskellige steder, bl.a. hos fysikerne. Og i Frihedens lysdøgn er der også brugt en del rum-metaforer, men Anne Vad var omkring alle mulige afkroge af frihedsbegrebet. “Du kan være sportsmand og måske se dig selv i en eller anden passage i teksten. Men du kan også være en person, som har en kolossal længsel i dig, eller en der er meget glad for traditionerne og ser det som et springbræt til en form for frihed,” siger hun.

Jeg gik rundt i en del dage og opdagede, at der er enormt mange klicheer, der er knyttet til at tale om frihed, fri som fuglen fx
– Anne Vad

Nogle steder i teksten er friheden mere konkret end andre. I femte og sidste vers af sangen skriver Anne Vad: “Sæt bloklys i vinduets karme” og henviser til traditionen med at sætte lys i vinduet om aftenen den 4. maj for at markere befrielsen. Anne Vad siger: “Friheden bliver jo konkret, når man tænker på, hvad der skete under 2. verdenskrig. Det skulle bare være nogle drys af historien i teksten fx med lys i vinduet. Et indblik i, hvordan de har følt det dengang.” Julie Maria tilføjer: “Det er en af de linjer, jeg elsker at synge, fordi den er så håbefuld og omfattende. Billedet er så klart, og det er båret af den største frihedsfølelse.”

For Julie Maria har frihedstematikken fulgt hende gennem hendes karriere. Det er gennem kunsten, hun bedst er kommet til udtryk med det. Det er der, hun kan mærke friheden bedst, fordi hun bliver fri i sit udtryk. “Frihedsbegrebet er både evigt, og samtidig er det jo også noget, der rykker sig. Derfor er jeg optaget af ungdommen i dag, hvad de må bakse med. De bakser med at finde frihed og fællesskab på en anden måde, end jeg gjorde. I dag skal børn jo på en anden måde føres sammen, fordi de har skærmen imellem sig. Alligevel ved vi, når følelsen af frihed er der, og den er evig. Med den her sang, der tænker jeg også på den diversitet, der udfolder sig nu. Det bliver tydeligere og tydeligere, hvor forskellige vi mennesker er, og samtidig har vi stadig noget helt centralt at samle os om. Det er en spændende tid, vi står i, hvor vi hver især får lov at være dem, vi er. Og at forestille sig, at når vi så synger den her sang, så får frihedsudtrykket konfetti og bobler, og vi kan kigge på hinanden og være sammen om det samme fra hjertet. Der kan fællesskabet få vinger,” siger Julie Maria med et stort smil.

En sang må ikke hænge i sin tid for meget. Den skal have et rum, hvor der er plads.
– Anne Vad

DEN DANSKE SJÆL ER EN FRI SJÆL
Både Anne Vad og Julie Maria er enige i, at fællessangen er vigtig at finde tilbage til i disse år. Anne Vad siger: “Der er et behov for det i øjeblikket. Det er det, der legitimerer en konkurrence som den her. Vi er en nation, der mangler et kulturelt fællesskab, og derfor giver sådan en konkurrence her god mening”. Julie Maria supplerer: “Det, der træder allertydeligst frem, er, at den danske sjæl er en fri sjæl. Vi har sådan en juvel af en fællesskabssangsskat. Det er vores stolthed, at vi er et frit folk, som kroner friheden – og her er der en fantastisk mulighed for at få en hel generation med. Vi er ved at genopdage den stolte tradition, som fællessangen er for Danmark, og jeg håber og tror at Frihedens lysdøgn kan være med til at sætte skub i tingene.” Derfor var Julie Maria og Nikolaj Busk også meget bevidste om, at deres melodi skulle kunne noget i dag. Den skulle være alt andet end støvet. “Det giver mening i fællesskabets navn, og det er det, der interesserer mig. Tænk at kunne få lov til at sætte en sang i verden, som er til folket. Det er jo noget af det største, vi som kunstnere, kan få lov til,” siger Julie Maria. Anne Vad tilføjer: “Det er længe siden, der har været så stort et initiativ til at sætte sådan noget her i verden. Man kunne godt håbe for sangen, at den får en plads i højskolesangbogen. Det håber jeg virkelig”.

Den her skrev altså ikke sig selv, men den blev åbenbart god
– Nikolaj Busk

Anne Vad, Julie Maria og Nikolaj Busk har planer om at lave mere musik sammen. Anne Vad har allerede skrevet de første tekster, som Julie Maria og Nikolaj Busk skal sætte toner til. De har tænkt sig at tage ud og synge sangene med og for publikum. På den måde kunne der opstå et nyt sæt og en helt ny måde at lave koncert på, hvor publikum er mere inddraget. Anne Vad siger: “Jeg tror på, at Frihedens lysdøgn vil kunne synges om mange år”.

Projekt Alsang er et landsdækkende fællessangsinitiativ til markering af 75-året for Danmarks befrielse i 2020. Bag initiativet står Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk


OM VINDERNE AF FRIHEDSSANGSKONKURRENCEN:
  • Anne Vad er uddannet folkeskolelærer. Hun digter og har tidligere udgivet en række salmetekster. Anne arbejder nu i Kirkeministeriet og har været kirkesanger i 31 år.
  • Julie Maria debuterede som 19-årig med albummet Beautiful Minor. Hun er uddannet sanger fra Rytmisk Konservatorium i København og har nu 7 anmelderroste albums bag sig.
  • Nikolaj Busk er musiker og komponist. Han er en del af folkemusiktrioen Dreamers Circus, hvor han er pianist og harmonikaspiller. Han er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Dansk Kirketidende 11/2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *