fbpx

Det Sidste Ord: Herrens hjem

TEKST: HANS JAKOB HELMS, FORFATTER OG FHV. DIREKTØR I GRØNLANDS HJEMMESTYRE

I år er det 300 år siden, Hans Egede ankom til Grønland. Men ikke til Nuuk. For han startede på en ø i det skærfyldte forland til Nuukfjorden, hvor han byggede sin første missionsstation og døbte stedet Håbets Ø. Den dag i dag står fundamentet tilbage på øen overfor det næs, hvortil han flere år senere flyttede og skabte kolonien Godthaab. Han var kommet for at være præst for de nordboere, man troede boede i landet. Men da han fandt ud af, at de var forsvundet, gav han sig i stedet til at omforme de indfødte beboere i det for ham totalt ukendte land. I den opgave fik han siden en trofast beundrer. Hør blot her:

O, Johannes, Kæmpe Bold!
Først mod Tvivl og bange Tanker
Så mod Verdens Spot og Haan
Og mod Bergens Kræmmeraand;
Saa mod Iis og møre Planker,
Frost derude og derinde,
Bølgegang og Kastevinde,
Saa mod satans Angekutter,
Saa mod falske Herrernhutter

Selvom Grundtvigs ord i dette digt (Roskilde Riim, 1814) er faldet små 100 år senere, siger det ganske meget om det danske syn på Hans Egede. Det var da også tanken om ’menneske først – kristen saa’, der var grundlaget for missionen. De oprindelige grønlændere ansås rent faktisk ikke som rigtige mennesker, før de havde forsvoret de ”satans angekutter” (åndemanere) og annammet den hvide mands verden. Og først derefter døbt. Det er således ikke et tilfælde, at den senere missionær i Grønland, Otto Fabricius, i sit værk fra år 1780 Fauna Groenlandica begynder sin gennemgang af dyrelivet deroppe med ’Homo Groenlandicus’.

I kølvandet på 300-året for Hans Egedes ankomst, er der opstået en diskussion om, hvorvidt dette bør fejres i Nuuk. Den diskussion falder tilfældigvis tæt sammen med bevægelsen ’Black Lives Matter’s opgør med det nedladende syn på andre udgaver af den menneskelige mangfoldighed, som kendetegner kolonitiden og den hvide mands ’byrde’. Det medførte da også et angreb med rød maling og slagord på den statue af Hans Egede, der står på en klippetop over kirken i Nuuk. Her skuer ’Johannes’ ud mod verden med det for kristendommen overvundne land i ryggen. Men efterdønningerne af det grundsyn, som Hans Egede og de efterfølgende missionærer havde på de grønlandske mennesker og deres kultur, er aldrig helt forsvundet.

Byrådet i Nuuk har valgt ikke at fejre noget som helst og henvist til, at det jo slet ikke var Nuuk, Hans Egede kom til for 300 år siden – men Håbets Ø. Mit bud er, at man burde slå to fluer med et smæk og fejre året ved at flytte statuen af Hans Egede fra fjeldtoppen i Nuuk ud til stensætningen på Håbets Ø. Så vil den stå, hvor det hele begyndte, og den kan – helt uden at genere nogen – fortsætte med at repræsentere fortiden og ideologien fra selv samme rim af Grundtvig:

Kommer dog, I blinde Skarer!
Inuitter, Malebarer,
Hinduer og Morer sorte
Kommer dog til Herren hjem

Grundtvigsk Tidende 3/2021

Ordet er frit – Grundtvigsk Tidendes bagsideklumme ‘Det Sidste Ord’ skrives i 2021 på skift af ANDERS THORSEN, lærer og debattør, Bagsværd Kostskole og -Gymnasium, IDA EBBENSGAARD, journalist, redaktionschef på Zetland og HANS JAKOB HELMS, forfatter og fhv. direktør i Grønlands Hjemmestyre.

Læs tidligere bagsideklummer fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *