Det Sidste Ord: Kunstig etik

TEKST: PETER SVARRE, FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER

Der findes i dag kunstige intelligenser, der hjælper dommere med at vurdere om fanger skal prøveløslades, der findes algoritmer, der kan vurdere om børn mistrives i deres familier, der kører selvkørende biler rundt i gaderne i Arizona, og lige om lidt har vi autonome dræberrobotter, der flyver og kører rundt på alverdens slagmarker.

I 200 år har vi vænnet os til, at maskiner og robotter har trængt sig ind på menneskets domæne, men vore dages kunstige intelligenser er anderledes end dampmaskinen og industrirobotten. Kunstige intelligenser er ikke gode til at løfte tunge ting, de er gode til at træffe beslutninger. Og de kan gøre det millioner af gange hurtigere end mennesker.

Det fungerer fint, når de kunstige intelligenser træffer trivielle beslutninger, som fx om din seneste e-mail skal i spam-folderen eller ej. Men når beslutningerne handler om mennesker, deres liv og deres skæbner, så bevæger maskinerne sig ind på det etiske område, hvor der ikke altid er rigtige og forkerte svar, og hvor konsekvenserne af dårlige beslutninger kan være alvorlige, måske endda fatale.

Derfor findes der en hel underdisciplin inden for forskning i kunstig intelligens, som handler om at lære maskiner at træffe etiske beslutninger. Der er konsekvensetiske tilgange, hvor maskinerne beregner plusser og minusser af forskellige beslutninger. Der er pligtetiske tilgange, hvor man forsøger at finde universelle etiske regler, som maskinerne kan følge. Og endelig er der maskinlærende tilgange, hvor man sætter kunstige intelligenser til at læse alverdens litteratur og selv lære, hvordan mennesker træffer etiske beslutninger.

Fællesnævneren er, at man forsøger at løse etik. Mennesker har været enige om at være uenige om etik i snart 3000 år, men nu skal det være slut! Vi skal have løst det etiske problem, så vi kan få kodet det ind i vores kunstige intelligenser.

Problemet er bare, at man ikke kan sætte etik på formel. Etik er ikke et regelsæt, etik handler om evnen til at træffe beslutninger, når der netop ikke er regler, og når man er fyldt med tvivl. I det øjeblik man sætter etikken på formel, bliver den totalitær og menneskefjendsk.

Kunstige intelligenser kan blive nok så kloge, men etiske bliver de aldrig. De kender ikke til tvivl. De vil altid være 100 procent sikre på, at deres beslutninger er korrekte. Og netop derfor skal vi tvivle på vores kunstige intelligenser. Vi bør sikre os, at kunstig intelligens aldrig træffer vigtige etiske beslutninger, uden et tvivlende, vægelsindet og langsomt menneske har haft sit besyv med.

Grundtvigsk Tidende 8/2020

Ordet er frit – Grundtvigsk Tidendes bagsideklumme ‘Det Sidste Ord’ skrives i 2020 på skift af Bodil Christensen, lektor i dansk på læreruddannelsen, UCN, Peter Svarre, forfatter og foredragsholder og Anke Spoorendonk, formand for Foreningen Norden Sydslesvig og fhv. minister i Slesvig-Holsten.

Læs tidligere bagsideklummer fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *