Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Er Grundtvig fader til folkehøjskolen?

29. november Kl. 17:00 - 19:30

Er Grundtvig fader til folkehøjskolen? En optakt til højskolebevægelsens 175-årsjubilæum i 2019

Grundtvig-Selskabet tyvstarter markeringen af 175-året for oprettelsen af den første folkehøjskole i Rødding (1844) med en diskussion af N.F.S. Grundtvigs (1783-1872) betydning for folkehøjskolebevægelsen. I de seneste år har historikere draget den tætte forbindelse mellem Grundtvig og de første ’grundtvigske’ højskoler i tvivl og aktuelt tager stadig flere højskolefolk afstand fra det grundtvigske tankegods. Derfor vil vi denne aften diskutere forbindelsen mellem Grundtvig og folkehøjskolen og om han med rette kan tilskrives faderskabet for denne særlige skoleform.

 

Diskussionen tager udgangspunkt i fire oplæg:

Jes Fabricius Møller, lektor, ph.d. Københavns Universitet, problematiserer antagelsen om, at Grundtvig var skaberen af højskolebevægelsen ved at påvise, at Grundtvig ikke personligt var knyttet særlig stærkt til de første højskoler; ikke engang den, der siden kom til at bære hans navn. Når det alligevel giver mening at tale om en grundtvigsk højskolebevægelse, skyldes det hans indirekte betydning.

Hans Henrik Hjermitslev, lektor, ph.d. UC SYD, følger folkehøjskolernes historie fra 1844 op til nutiden og påviser, hvordan Grundtvigs tanker om livsoplysning og historisk-poetisk dannelse blev løbende nyfortolket og fra 1970’erne nogle steder kastet på møddingen til fordel for new age selvudvikling, ideer om socialistisk samfundsomvæltning og senest åndløs eliteidræt.

Ditte-Marie Baungaard Christensen, stud.mag. Københavns Universitet, fortæller historien om Peter Manniche (1889-1981) og Den Internationale Højskole i Helsingør. Manniche stiftede højskolen i 1919 og var dens forstander indtil 1954. Ideen til skolen blev undfanget under et ophold hos kvækere i England under 1. Verdenskrig, hvorfra også inspirationen til arbejdet med den internationale pacifistiske bevægelse kom. Manniche var inspireret af blandt andre Kierkegaard og Grundtvig, rejste meget og var desuden meget interesseret i landbrug.

Rasmus Kolby Rahbek, ph.d. studerende, DPU Aarhus Universitet og Folkehøjskolernes Forening, belyser, hvordan grundtvigske nøglebegreber som livsoplysning, det historisk-poetiske, demokratisk dannelse og forpligtende fællesskaber bliver forstået af elever og lærere på højskolerne i dag og diskuterer hvilken rolle – om nogen – Grundtvig og det grundtvigske tankegods i det hele taget spiller på nutidens højskoler.

Entré: Arangementet er gratis men tilmelding nødvendig senest den 19. november 2018. Tilmeld dig HER

Detaljer

Dato:
29. november
Tidspunkt:
17:00 - 19:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Vartov
Farvergade 27
København K, 1463 Danmark
+ Google Map