
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Erindring og skabelse – Ole Jensens erindringer
17. november, 2019 Kl. 13:30 - 18:00
Gratis
Tværfagligt seminar
I anledning af forlaget Klims udgivelse af Ole Jensens erindringsbog Og så alligevel … indbydes alle interesserede til et tværfagligt seminar. Ole Jensen (f. 1937) har gennem sit lange liv og i kraft af sin personlighed haft en helt afgørende betydning for dansk teologi og åndsliv. Dette har udmøntet sig i hans virke som tidligere professor i teologi, domprovst i Maribo, forstander for Grundtvigs Højskole Frederiksborg, rektor for Præsternes Efteruddannelse, medlem af Det etiske Råd samt en omfattende skribent- og foredragsvirksomhed.
En række forskellige foredrag vil belyse betydningsfuldheden af dette åndrige virke.
Program:
13.30: Erindring som eftertankens håb
Velkomst ved undervisningsadjunkt Peter Aaboe Sørensen (Idéhistorie, AU)
14.00: Erindring og det stående nu
Ved lektor Jakob Wolf (Teologi, KU)
14.45: Kaffepause
15.15: Ømheden som revolutionært våben – hvad Ole Jensen har at sige til millioner af unge på barrikaderne
Ved journalist og forfatter Lea Korsgaard (Zetland, Kbh.)
16.00: Kaffepause
16.15: ”Thi således elskede Gud verden, at han skabte den” – karneval og inkarnation hos Karen Blixen
Ved lektor David Bugge (Teologi, AU)
17.00: Bortøden af erfaring – om at løfte den tabte tid over i værkets evighed
Ved digter Søren Ulrik Thomsen
17.45: Afsluttende bemærkninger
Ved Ole Jensen
Seminaret, der er gratis, er åbent for alle interesserede og kræver ikke forhåndstilmelding. Det er tilrettelagt i et samarbejde mellem Grundtvig-Akademiet (Vartov), Afdeling for Systematisk Teologi (Københavns Universitet), afdeling for Filosofi og Idéhistorie (Aarhus Universitet) og Forlaget Klim. Den nye udgivelse kan ved seminaret erhverves til favørpris.