Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Genlyd. Nyt kosmos

8. april, 2019 Kl. 19:30 - 21:45

Genlyd. Europæisk åndshistorie fortalt gennem musik

Sjette salon i Vartov: Nyt kosmos

Ved at rette blikket indad mod det menneskelige sind og med inspiration fra østens visdom er komponisten Per Nørgård eksponent for skabelsen af et nyt kosmos i kunsten. Efter de store fortællingers sammenbrud i det 20. århundrede sker der noget nyt i musikken: Komponisterne insisterer på, at der findes en skønhed, der i højere grad bygger på balance i stedet for konflikt. Der er en tro på en åndelig livskraft og sanselighed, der hovedsalig er knyttet til naturen. Hvordan kan vi høre et nyt kosmos i musikken?
Musik af Vagn Holmboe, Per Nørgård, György Ligeti, Arvo Pärt, Hans Abrahamsen, Bent Sørensen

Salontalere: Anders Beyer, direktør for Festspillene i Bergen og Tania Ørum, lektor emeritus, Københavns Universitet
Medvirkende musikere: Trio con Brio
Moderator: Esben Tange, redaktør, cand.mag.

_______________________________________

Til alle tider har mennesket været optaget af at forstå sig selv og verden omkring sig. Også gennem musikken. Men hvordan kan man høre på musikken i 1600-tallet, at et nyt menneskesyn er brudt frem? Og hvad var det for en fejde, som prægede det musikalske forhold mellem Brahms og Wagner, og som fik politisk betydning, bl.a. i 1930’ernes Tyskland?

Gennem seks saloner bevæger vi os igennem 500 års musik- og åndshistorie. Til hver salon taler mennesker med forstand på musik- og åndshistorie sammen, og samtalen krydres med musikeksempler fra medvirkende musikere og ensembler. Hver salon fortsætter med en kort koncert, hvor aftenens temaer opleves gennem musikken. Aftenen slutter med ost og rødvin og med mulighed for samtale med musikerne og de øvrige medvirkende.

Billetter
Der er studiepriser til studerende med gyldigt studiekort.
Køb billet til enkeltstående arrangement HER – pris: 250,-/70,-
Køb Partout billet til alle seks saloner HER – pris: 900,-/350,-

Detaljer

Dato:
8. april, 2019
Tidspunkt:
19:30 - 21:45
Begivenhed Kategori:

Sted

Vartov
Farvergade 27
København K, 1463 Danmark
+ Google Map