Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Genlyd. Sammenbrud – og vejen ud

25. marts, 2019 Kl. 19:30 - 21:45

Genlyd. Europæisk åndshistorie fortalt gennem musik

Femte salon i Vartov: Sammenbrud – og vejen ud

Efter oplevelsen af gudstabet, opruster musikken omkring år 1900 på dissonansområdet, men insisterer alligevel på en åndelighed eller et mytologisk univers i en mere moderne udgave: Kroppen og dyrkelsen af hjerteslaget kommer for nogle komponisters vedkommende i centrum. Der er en længsel efter at være en del af noget større, og der opstår nye sammenhænge på tværs af åndelige universer og historien. Igennem kunsten skabes der rum for en magisk sanselighed og mystiske sammenhænge anes. Hvordan orienterer mennesket sig i denne nye åndelighed?
Musik af Debussy, Langgaard, Mahler, Schönberg og Carl Nielsen

Salontalere: Esben Tange, redaktør, cand.mag. og Søren Fauth, dr.phil., lektor, Aarhus Universitet Medvirkende musikere: Signe Asmussen, vokal, Berit Johansen Tange, pianist,
Moderator: Jens Cornelius, klassisk musikjournalist

_______________________________________

Til alle tider har mennesket været optaget af at forstå sig selv og verden omkring sig. Også gennem musikken. Men hvordan kan man høre på musikken i 1600-tallet, at et nyt menneskesyn er brudt frem? Og hvad var det for en fejde, som prægede det musikalske forhold mellem Brahms og Wagner, og som fik politisk betydning, bl.a. i 1930’ernes Tyskland?

Gennem seks saloner bevæger vi os igennem 500 års musik- og åndshistorie. Til hver salon taler mennesker med forstand på musik- og åndshistorie sammen, og samtalen krydres med musikeksempler fra medvirkende musikere og ensembler. Hver salon fortsætter med en kort koncert, hvor aftenens temaer opleves gennem musikken. Aftenen slutter med ost og rødvin og med mulighed for samtale med musikerne og de øvrige medvirkende.

Billetter
Der er studiepriser til studerende med gyldigt studiekort.
Køb billet til enkeltstående arrangement HER – pris: 250,-/70,-
Køb Partout billet til alle seks saloner HER – pris: 900,-/350,-

Detaljer

Dato:
25. marts, 2019
Tidspunkt:
19:30 - 21:45
Begivenhed Kategori:

Sted

Vartov
Farvergade 27
København K, 1463 Danmark
+ Google Map