Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Grundtvigsk Arbejdskonvent 2019 – Hvad er et menneske?

4. november Kl. 13:00 - 5. november Kl. 12:00

Kr. 550

 

 

“Mennesket er et guddommeligt eksperiment af støv og Ånd” – N. F. S. Grundtvig, Nordens Mytologi 1832

 

Grundtvigsk Arbejdskonvent indbyder til 2 dage om at være menneske:

 

 

 

 

Mandag den 4. november:

Kl. 13-15:  Undervisningsadjunkt ved Institut for kultur og samfund Peter Aaboe Sørensen Hvad er da et menneske?

Peter tager afsæt i en passage fra Davids salme, hvor det lyder. “Hvad er da et menneske?” Hoveddelene af hans foredrag vil består i overvejelser over forholdet mellem metafysik og menneskesyn – og de etiske implikationer heraf – hos Løgstrup og Wittgenstein.

Kl. 15- 15.20 Kaffe

Kl. 15.20-17.30: Ass. prof. Etik og religionsfilosofi René Rosfort – Den anonymiserede angst: biologi, naturalisme og personbegreb i psykiske lidelser

Antallet af psykisk lidende personer vokser dag for dag. Lægevidenskaben såvel som den psykologiske videnskab har ikke været i stand til at stoppe denne triste udvikling, og dermed afhjælpe den socioøkonomiske krise og de personlige tragedier, der er forbundet med denne udvikling.

Jeg vil i dette foredrag argumentere for, at en del af årsagen til vores videnskabelige afmagt i forhold til den stadige stigning i psykiske lidelser er at finde i det naturalistiske menneskesyn, der danner grundlag for den videnskabelige—medicinske såvel som psykologiske—tilgang til psykiske lidelser. Med udgangspunkt i en udlægning og diskussion af fænomenet angst (der er et gennemgående symptom i de fleste psykiske lidelser) vil jeg forsøge at vise, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at genoverveje det naturalistiske menneskesyn, så vores videnskabelige tilgang til mennesket åbner op for en forståelse af de subjektive og normative aspekter, der er en uundgåelige del af vores erfaring af lidelse.

Kl.18.00 Middag

Kl. 19.30 Sangaften med vægt på Carl Nielsen ved højskolelærer og forfatter Dorte Smedegaard og pianist Henrik Metz.

 

Tirsdag den 5. november:

Kl 9.00 morgenbrød og kaffe

Kl. 9.30-10.30: Professor ved Institut for kommunikation og psykologi Aalborg universitet, Finn Thorbjørn Hansen Har vi flygtige Sjæle blivende Sted andet end i de Øjeblikke, da man undres over det, der er til?”

Med udgangspunkt i denne betragtning af Martin A. Hansen vil Finn Thorbjørn blandt andet reflektere over forskellen mellem menneskets undren og den form for “kunstig intelligens”, der synes at være tidens vigtigste investering.

10.30-11.30 Afsluttende debat

11.30 – 12.00 Evaluering og valg af bestyrelse til konventet

 

Med venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, Gunnar Lund Sørensen, Klavs Birkholm, Jens Buchwald, Ingrid Ank og Charlotte Ellermann.

 

Tilmelding senest 28. oktober til kasserer Gunner Lund-Sørensen tlf. 53561117 eller E-mail: rum@stofanet.dk.

Samtidig indbetales 550 kr. på Salling Bank Reg.nr. 7890 kontonummer 4898489. I prisen er inkluderet buffet (minus drikkevarer) og kaffe i pauserne.

Ved tilmelding til en del af mødet betales en forholdsmæssig del af prisen, som aftales med kassereren. Studerende deltager gratis i konventet med undtagelse af buffet (170 kr.)

 

“Hvad er da et menneske?” – Salme 8 i Det Gamle Testamente

“Hvad er et menneske?” – Titel på nyeste bog af Svend Brinkmann

“Hvad er et menneske?” – Titlen på Ole Jensen-foredrag om K. E. Løgstrup

“Hvis dette er et menneske” – Titlen på en af Primo Levis bøger om Auschwitz

 

 

 

 

 

 

 

 

Detaljer

Start:
4. november Kl. 13:00
Slut:
5. november Kl. 12:00
Pris:
Kr. 550
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Grundtvigsk Arbejdskonvent
Telefon:
5356 1117
E-mail:
rum@stofanet.dk

Sted

Vartov
Farvergade 27
København K, 1463 Danmark
+ Google Map