Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

I skole med Grundtvig

13. september Kl. 9:00 - 14. september Kl. 14:30

Kr.1600

Hvad nu, hvis Grundtvig har ret i, at mennesket ikke er et ’hvad’, men et ’hvem’? Og hvad hvis han også har ret i, at fremtiden aldrig helt er til at forudsige og kontrollere? Hvordan skal vi så lave skole? Mød blandt andet Mette Sanggaard Schultz, Keld Skovmand og Peter Bendix Pedersen

På todages-seminaret I skole med Grundtvig dykker vi dybere ned i Grundtvigs tanker om menneske, skole og liv og forholder os til tankerne med vores nutidige briller. Vi vil ikke kun få et greb om, hvad Grundtvigs egne skoletanker gik ud på og hvad ’den grundtvigske skoletradition’ er for noget. Vi vil også sætte ’det grundtvigske’ til diskussion i forhold til skolen anno 2019: Hvordan skal det formuleres i dag? Hvor er der gods at hente, hvad må kasseres eller formuleres på ny? Ideen er altså ikke at lade Grundtvig give svaret på, hvordan vi skal drive skole i dag, men at lade de grundtvigske skoletanker åbne sig for en aktuel diskussion af skolen.

”Ingen enkeltperson har mere end Grundtvig præget den danske skoletradition,” skrev professor Peter Dahler-Larsen i 2007, og tilføjede ”Grundtvig var med til at skabe den holdningsdannelse, der gjorde fornuftbaserede løsninger umulige.”

Tag med på et grundtvigsk højskoleophold for lærere og skolefolk og bliv klogere på, om umulige løsninger nogle gange kan være de mest fornuftige. Seminaret er velegnet både for Grundtvig-kendere og for dig, der gerne vil have en grundig introduktion til det grundtvig-koldske.

 

Temaer

Grundtvigs skoletanker (basisintroduktion) ● Skole og åndsfrihed Grundtvig-leksikon: ’Det levende ord’ og alt det der ● ”Er lyset for de lærde blot”: Højskolesangbogen som pædagogisk guide ● Hvad er en Grundtvig-inspireret, pædagogisk praksis?Hvad er en værdibaseret skole? Dansk skolehistorie – hvordan vikler pædagogiske trends og traditioner sig sammen? ● Workshops om sang og fortælling m.m.

 

Mød blandt andet

Keld Skovmand lektor ved University College Lillebælt // Anders Olling & Hans Erik Havsteen Redaktørerne bag podcastserien ”Kongerækken” // Katrine Frøkjær Baunvig Leder af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet // Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening // Marie Elmegaard & Katja Gottlieb Formand og næstformand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion // Mette Sanggaard Schultz Forstander for Ollerup Efterskole // Ove Korsgaard Prof. em. dr. pæd.

 

Baggrund for initiativet

En række fri- og efterskoler kalder sig grundtvig-koldske og en række lærere og ledere i folkeskolen er begyndt igen at spørge efter ’det grundtvigske’. Samtidig oplever ledere og lærere mange steder en forlegenhed i forhold til at kunne forklare fx forældre eller elever, hvad det vil sige at stå på et grundtvig-koldsk grundlag eller hvorfor Grundtvig er relevant i en skolesammenhæng: Er det fx Grundtvig, der er på spil i folkeskolens formål, stk. 3 – og hvad ligger der i det? (Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati)

Målgruppe     

lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer på friskoler, efterskoler og i folkeskolen

TILMELD DIG HER

Detaljer

Start:
13. september Kl. 9:00
Slut:
14. september Kl. 14:30
Pris:
Kr.1600
Hjemmeside:
https://grundtvig.dk/i-skole-med-grundtvig/

Arrangør

Grundtvigsk Forum
E-mail:
vartov@vartov.dk
Hjemmeside:
www.grundtvig.dk

Sted

Askov Højskole
Maltvej 1
Vejen, 6600
+ Google Map
Telefon:
7696 1800
Hjemmeside:
https://www.askov-hojskole.dk/