fbpx

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Københavns Forsamlingshus: Kritik eller vanvid – hvad afslører konspirationsteorierne om vores samfund?

25. november Kl. 8:00 - 9:00

Oplæg til debat ved Kasper Grotle Rasmussen, lektor i historie, Center for Amerikanske Studier, SDU

Konspirationsteorier har eksisteret i århundreder, men sjældent har de fået så stor opmærksomhed som i dag, hvor teorierne får vind i sejlene på sociale medier. Her bliver der sat spørgsmålstegn ved alt fra månelanding til realiteten af corona – er den måske fremstillet af medicinalindustrien for at tjene penge? Men hvad er de mange konspirationsteorier udtryk for?

Er der en flig af sandhed gemt et sted? Eller er de udtryk for et samfund i krise? Hvordan skal vi forholde os til dem, når ethvert modargument mod en konspirationsteori blot bestyrker konspirationsteoretikeren i, at nogen forsøger at holde sandheden skjult?

Fri entré, men tilmelding nødvendig via link HER.

Københavns Forsamlingshus er den fælles overskrift for syv skarpe morgenforedrag, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat:

TORSDAG DEN 28. OKTOBER 2021 KL. 08.15-09.00: Mangler der et verdensmål om frihedsrettigheder? Oplæg til debat ved Birgitte Feiring, afdelingsleder, Menneskerettigheder og udvikling ved Institut for Menneskerettigheder
TORSDAG DEN 4. NOVEMBER 2021 KL. 08.15-09.00: Er dansk børnefjernsyn frisindet nok? Oplæg til debat ved Nina Sahl, forfatter af blandt andet Fjernsyn for Børn – vores fælles historie og bidragsyder til Børnekultur i Danmark 1945-2020
TORSDAG DEN 11. NOVEMBER 2021 KL. 08.15-09.00: Hvad er de virkelige forskelle på Christiansborgpolitik og kommunalpolitik? Oplæg til debat ved Bodil Kornbek, kommunalbestyrelsesmedlem i Lyngby-Taarbæk Kommune (S) og fhv. MF
TORSDAG DEN 18. NOVEMBER 2021 KL. 08.15-09.00: Hvad koster et menneske? Oplæg til debat ved Kjeld Møller Pedersen, professor, sundhedsøkonomi- og politik, SDU
TORSDAG DEN 25. NOVEMBER 2021 KL. 08.15-09.00: Kritik eller vanvid: Hvad afslører konspirationsteorierne om vores samfund? Oplæg til debat ved Kasper Grotle Rasmussen, lektor i historie, Center for Amerikanske Studier, SDU
TORSDAG DEN 2. DECEMBER 2021 KL. 08.15-09.00: Hvordan har Rusland det med Kina? Oplæg til debat ved Niels Bjørn Wied, foredragsholder med speciale i russiske forhold
TORSDAG DEN 9. DECEMBER 2021 KL. 08.15-09.00: Hvorfor er bøsser vores yndlingsminoritet? Oplæg til debat ved Katrine Frøkjær Baunvig, forfatter, forsker og leder af Center for Grundtvigforskning, AU

Der serveres stærk morgenkaffe. Arrangeret i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København og Suka Handikap- og Specialundervisning i Storkøbenhavn.

Detaljer

Dato:
25. november
Tidspunkt:
8:00 - 9:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Grundtvigsk Forum

Sted

Vartov
Farvergade 27
København K, 1463 Danmark
+ Google Map