Fjæsing med pasta og tomat

|

Kategorier

Fisk, Sofies Mad

4 personer:

3 Fjæsinger
1½ pakke frisk pasta
1 bakke cherrytomater i forskellige farver, skåret i halve
1 Løg i små tern
2 fed hvidløg i tynde skiver
1 squash, del den i tre og derefter i 4 både, så du får 12 både i alt
100gr. Piccorino, groft revet
½ Citron
½ dl. hakket kruspersille

Filetér fjæsingerne og fjern benene i midten af hver filet med en fisketang. (Få evt. fiskehandleren til at gøre det).
Skær hver filet i 2 stykker.

Klargør alle grøntsagerne og sæt en stor gryde vand med lidt salt over til pasta.

Varm en pande godt op og steg squash stykkerne på hver skæreflade. Læg dem i en skål og tilsæt salt, peber og lidt citronsaft.

I en lille gryde varmes et godt skvæt olie op. Løg og hvidløg steges klare heri og cherrytomaterne tilsættes sammen med en ½dl. vand. Lad det stå og simre i 5 minutter og smag til med salt og peber.

Varm en pande godt op. Kom pastaen i det kogende vand. Kom olie på panden og steg fjæsingfilletterne på skindsiden. Drys med lidt salt på begsiden. Når de er sprøde tages panden af varmen og filletterne vendes.

Når pastaen er færdig (ca. 4 minutter) hældes den i en sigte og kommes derefter tilbage i gryden hvor piccorinoen tilsættes. Rør godt rundt til osten er næsten smeltet.

Anret pastaen på et stort fad, kom pastasauce henover og fordel først squash og derefter fjæsing øverst. Drys med persille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *