Folkeligt skal alt nu være

Af Christian Balslev-Olesen, konsulent: “Sydafrika har været omdrejnings- og udgangspunkt for min egen forståelse af verden”

Grundtvigs sang fra 1848 udfolder hele den kompleksitet, der ligger i begrebet folk

Af Christian Balslev-Olesen, konsulent

“Folkeligt skal alt nu være” er Grundtvigs fødselssang til det danske demokrati i 1848. Teksten er godt nok sine steder noget problematisk med nutidens internationale øre – vel nærmest nationalistisk eller ligefrem etnisk! Men den udfolder hele den kompleksitet, der ligger i begrebet folk og udfolder den demokratiske tanke, at alt skal være folkeligt. Og så gør den op med forståelsen af folkelig som mindste fællesnævner og dyrkelsen af X-faktor. Det folkelige er nemlig mere end “brød og skuespil”. For omdrejningspunktet i Grundtvigs tænkning er at myndiggøre folket. Det skal ske ved oplysning og uddannelse, så danskerne kan tage del i ansvaret for at genrejse landet og forsvare danskheden og dens forbindelse med kristendommen.

Grundtvig stavede ofte “folke-lighed”, at der skulle være lighed i folket, eller at noget skulle ligne folket. Denne form for folkelighed indebærer en stærk tro på folks sunde fornuft og på dets evne og vilje til at sætte sig ind i de store og svære samfunds- og livsspørgsmål. Mennesker har nemlig evner til at handle og til at tage ansvar, når de hjælpes på vej af en folkeoplysning, der tager udgangspunkt i folkets egne forudsætninger og erfaringer.

I internationalt lys
I mine mange år i internationalt arbejde har jeg lært, at udvikling, demokrati og frihed kun lykkes og kan blive virkelighed, når man tager udgangspunkt i menneskers selvforståelse, deres erfaringer, tradition, kultur og religion. Sydafrika har været omdrejnings- og udgangspunkt for min egen forståelse af verden – og mere end 30 års samarbejde med Desmond Tutu og andre sydafrikanske ledere har været med til at forme mit syn ikke bare på sort og hvid, ondt og godt men også på forholdet mellem religion og politik.

Den hvide sydafrikanske kirkeleder, Beyers Naudé kom under et af sine besøg med til Lejre. Jeg tog ham med på en historisk tur rundt i Lejre og omegn – med linier helt tilbage til tiden med kongerne ved Lejre. Da vi gik gennem stederne og tiden med de religiøse vækkelser i slutningen af 1800-tallet – skole, mejeri, gymnastik, læseforening og beretningen om, hvordan de unge fra gårdene kom på Vallekilde og Askov og vendte hjem og skabte revolution for både demokrati og produktion, da  udbrød Beyers: “Det er sådan vi gør i Soweto!

Beyers så, at den opdragelse og uddannelse, som de unge havde fået på højskolerne først og sidst var en bevidstgørelse om eget værd. En forståelse af selvværd udfoldet gennem historie og myter, der gav de unge mod og kræfter til at starte foreninger, skoler og en faglig udvikling af produktionen.

Det som var historie for Lejre og for mig selv, blev til nutid. For kernen i modstanden blandt de unge i de sorte townships i Sydafrika var en ny bevidsthed om eget værd. Vished om, at mit liv og min historie har værdi. I frihedsbevægelserne, i ANC, kirkerne under opgøret med apartheid var
det et langt stykke det samme budskab, som Tutu igen og igen prædikede: Vi er alle skabt i Guds billede – har lige værd. Tutu og kirkerne i Sydafrika skabte en fælles folkelig platform, hvor alle kunne være med. Hævet over det politiske magtspil – under formlen menneske først – kristen så!

Efter inspiration af Grundtvig
Selvom Grundtvig ikke er kendt ret mange steder i de fattige lande, så er mange mennesker og projekter blevet til efter inspiration af Grundtvig. I Filippinerne har der i mange år været drevet højskole og uddannet flere tusinde landsbyledere efter inspiration fra danske højskoler og Grundtvig. I højskoleprojektet i Filippinerne tager skolen udgangspunkt i at udvikle elevernes selvforståelse. Skolens metode handler om “at lære fra livet selv”, som det hedder fra skolens præsentation. Før de unge bliver optaget på et højskolekursus, kommer de sammen for at fortælle om livet og historierne fra deres egen landsbys virkelighed. Det er brud med al filippinsk skole og uddannelse, der bygger på udenadslæring og repetition. Denne alternative tilgang er en nødvendig forudsætning, hvis kampen mod fattigdom kan lykkes! – Selvværd, troen på egen historie og kultur er grundlæggende forudsætninger for at kunne kæmpe sig ud af fattigdom og undertrykkelse.

Religion fylder
Denne forståelse kunne umiddelbart lyde helt selvfølgelig. At tage udgangpunkt i menneskers historie, kultur, religon og selvforståelse burde være indlysende. Men det er også blevet en svær og kontroversiel tilgang – fordi “religion fylder for meget!”, som en bekymret tidligere statsminister og med ham mange andre har advaret. Der er for meget religion i det offentlige rum! Det officielle Danmark og danskerne er set udefra sekulariserede, religiøse analfabeter og tror, at religion kan spærres inde i den private sfære.

Angsten for religiøs fundamentalisme, for islamister og for religiøs ekstremisme har erobret – ikke bare den danske dagsorden – men også den internationale dagsorden. Religion er på vej til at blive den store fællesnævner for verdenspolitikken. Og den hurtige og nemme forklaring som vi får fortalt er, at konflikter i dag er religionskrige.

Det er ikke rigtigt, at religionernes rolle er udspillet, at Gud er død – i hvert fald ikke for mennesker udenfor Danmark! Og den forsvinder ikke med nok så mange advarsler om det farlige ved religion i det offentlige rum. Vil man forstå relationer mellem folk, mellem stater, må vi også i dag forstå religioners væsen og funktion som religion. Vi må – selvom vi som sekulariserede danskere måske mangler nogle forudsætninger – lære at forstå og behandle religion som religion – og ikke som konflikt, sikkerhed og terror. Nogle samfundsforskere taler ligefrem om nødvendigheden af at “desekularisere” de samfundsmæssige og internationale analyser og forståelser. For at få det religiøse tilbage som religion – og ikke som politik.

Menneske først – kristen så. Ikke et enten eller men et både og! De to må ikke og kan ikke adskilles. Sker det, bliver vi let bange og angste mennesker – der ikke forstår verden omkring os. Og en stor del af verden vil ikke forstå os! Denne erfaring og erkendelse fra mange år i Sydafrika og Afrika har lært mig, at hvis det skal lykkes med udvikling, menneskerettigheder og demokrati, så handler det om at forstå de grundtvigske f’er – frihed, folkelig oplysning og folkeligt fællesskab. Folkeligt skal alt nu være.

Trykt i Dansk Kirketidende nr. 7 2010

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *