Formandens skriftlige beretning 2020

Kategorier

Grundtvigsk Forum

Formand for Grundtvigsk Forums styrelse Kirsten M. Andersen ser tilbage på et anderledes år med fællessang på afstand, genforeningsjubilæum, 75-året for befrielsen og menighedsrådsvalg. 

 

Blå himmel og dage uden flystreger på himlen. Gader og pladser uden travle mennesker. Foråret 2020 blev mærket af Corona pandemien, der medførte hjemsendelse til dagligliv i isolation og arbejde i små private cirkler. Mængden af møder og samvær online gjorde skype, zoom og teams til hverdagsord. Konsekvenserne af hvorvidt digitaliserede samværsformer har fået et boost også efter Corona er endnu uoverskuelige. Om vi vil glemme det hele og vende tilbage som om intet er hændt, er endnu ikke til at vide. Digitaliseringen, smartphones, pc’er og velstand gjorde omstillingen håndterbar. Sammen, hver for sig, fortsatte handel, undervisning, møder, anskaffelse af bøger og streaming af film over nettet, som om intet var hændt. Salg af puslespil gik op, og det udadvendte liv i cafeer, teatre, møder med sang og foredrag forstummede.

Forårets konfirmationer og andre fester blev udsat. Vi oplevede hvordan det kulturbærende fysiske samvær blev lukket eller sat på kriseberedskab. Kirkerne hold kun åbent for begravelser. Smerteligt har det været for alle, der ikke kunne komme til at besøge og tage sig af sine nærmeste.

Under de politiske genåbningsforhandlinger kom gudstjenester i kassen med forlystelsesparker, og betegnet som risikobetonet adfærd, pga. sangen.

Aflysninger, udsættelser og omlægning til nettet

I Grundtvigsk Forums kredse har mange udsat generalforsamlinger og aflyst foredrag og andre arrangementer. I Vartov er der et før og efter Corona. Vartov blev lukket, arrangementer blev aflyst i den form, de var planlagt. medarbejderne arbejdede hjemmefra, de fleste lejere ligeså. Vartov kollegiets markering af 10 året for Maratonsang blev helt omlagt til et streamet arrangement i salen med få deltagere og inddragelse af børnehaven. Fejringen af befrielsen 4. maj opstod i et andet format med streamede taler og sang fra Vartov gård.

4. maj 2020, 75-året for befrielsen skulle have været kulminationen på et landsdækkende fællessangsprojekt: Alsang, et samarbejde mellem Spil Dansk, Dansk forfatterforening og Grundtvigsk Forum. Et større arrangement er blevet udskudt til 2021, ganske som det også blev tilfældet for arrangementer for Genforeningen. Men 2020 er genforeningsår – Corona eller ej. Jubilæet er en god anledning til at kaste et historisk lys på mange aktuelle spørgsmål om grænser og kulturer. Samtalen er i gang om statsgrænser enten/og hjerteland? Kosmopolit og/eller nationalist? Arrangementer afventer næste år, hvor vi forhåbentlig på ny kan mødes.

Efterhånden som de store fællessangsarrangementer blev aflyst og udskudt på stribe, blev de spontant erstattet af andre initiativer, som Danmark synger og Philip Fabers morgensang på DR. Begge dele nåede ud og forbandt mange hjem og bredte en følelse af sammenhæng og sammenhold.  Et nyt initiativ er morgensang i Vartovs gård på alle hverdage. Det er blevet til i et samarbejde mellem pastoralseminariet og Grundtvigsk Forum i det tidlige forår og er i gang igen. Praktikanter og studentermedhjælperne tager hånd om, at det finder sted.

Folkemøderne blev aflyst på stribe, både det på Bornholm, Kulturmødet på Mors gik online, det er ikke så vanskeligt at overføre oplæg og paneldebatter. Det, der ikke genopstår på nettet, er boderne på pladserne. Grundtvigsk Forum har de seneste år deltaget med et telt bemandet af medlemmer fra nordvestjyske kredse. Selv om nettet kan gøre adgangen til oplæg og viden meget tilgængelige, så er det vanskeligt at få det folkelige element med.

I tilbageblik er det markant, at et enigt folketing uden modsigelse besluttede at indskrænke og forbyde den mest grundlæggende ret til at forsamles, og mødes som vi vil. Vi oplevede, hvordan en alvor satte sig igennem i en fælles vilje overfor en virus, der i foråret ikke var meget kendskab til. Den banede vej for en udbredt forståelse for, at folketinget ud fra et forsigtighedsprincip traf vidtrækkende love med udløbsdato.

Fra efteråret 2020 er vi i fuld sving med at finde ud af, hvordan vi lever med og indretter os på, at det alligevel er muligt at mødes og samtidig minimere risiko for smitte. Det er godt, for menneskelivet er mere end biologi og smittetryk. Der er en stor opgave i ansvarligt og opfindsomt at forme mødesteder, så både de sorgløse og de bekymrede kan være med.

Menighedsråd, valgforsamlinger og liturgi

Valghandlinger og demokrati kan ikke udskydes, men Corona gør det ikke nemt. I 2020 er der menighedsrådsvalg. Og i år er det første gang, at valgene ved lov skal foregå på valgforsamlinger den anden tirsdag i september. Sigtet har været at sætte legitime rammer for de mage menighedsråd, der i realiteten blevet sat ved aftale og uden en valghandling. Men da de er lovbefalet bliver det interessant og se om den ny valgforsamlingslov medfører, at vi får endnu færre afstemningsvalg. I Grundtvigsk Forum satte vi gang en større satsning: en kampagne med ansættelse af to projektmedarbejdere. De arrangerede møder flere steder i landet fra marts – maj. Kampagnen løber fortsat, men har naturligvis være delvis underdrejet af Corona. I stedet blev det til fire små film med interview om menighedsråd og demokrati i folkekirken. Der er blevet produceret en folder. Flere sogne melder om problemer med at skabe interesse om valgforsamlingerne og få kandidater til at stille op og tage del i arbejdet. Det er vigtige opgaver, som menighedsrådene varetager. GF vil i de kommende år i samarbejde med kredsene arbejde videre med at blive tydelig på den grundtvigske vinkel på menighedsrådenes ansvar og opgaver i folkekirkens kirke- og sogneliv.

På det kirkepolitiske områder forholder styrelsen sig til den samtale om liturgi, som biskopperne har sat i værk. Vi har en fornemmelse af at de samtalekort, som GF producerede og som blev sendt ud i et samarbejde med menighedsrådsforeningen, har fundet anvendelse. Styrelsen er i en proces, hvor liturgiske spørgsmål diskuteres i udvalg og på styrelsesmøde med henblik på at sende et bidrag. Dette arbejde rækker ind i den næste periode, da biskoppernes midtvejskonference er udskudt til januar 2021, og afleveringen til marts.

Grundtvigsk Tidende og Grundtvig Akademiet i Aarhus

Fra årsskiftet skiftede Dansk Kirketidende navn til Grundtvigs Tidende og har fået ansat en redaktør til skolestoffet, Katja Gottlieb. Kirketidende blev udgivet første gang i 1845. Efter i en lang periode at have heddet ”Menighedsbladet”, kom det fra 1957 til igen at hedde Dansk Kirketidende. Bladet er et magasin, der udkommer otte gange om året, og som dækker både kirke, kultur og skole. Bladet skal gerne få mange flere læsere. Det er en oplagt opgave for kredsene og Vartov i forening.

Den store satsning i Grundtvig Akademiet er en ansættelse af en deltidsmedarbejder, projektleder Therese Helga Emborg og ’åbning’ af en afdeling af akademiet i Aarhus. Projektet har til huse i et nedrivningsudsat forsamlingshus i Gjellerup, der er åben for aktivitet og samarbejde mellem foreninger. Formålet er at lægge lignende aktiviteter, som dem vi har i Vartov i Gjellerup i samarbejde med kirker, foreninger og institutioner i Aarhus. Grundtvigcenteret har hjemsted på Aarhus Universitet, der er to GF-kredse, og etableret støttekreds og bestyrelse til en Højskole.

Sammen med folketingsmedlem Daniel Toft udgav akademileder Ingrid Ank bogen åndsfrihed: ”At være demokrat er ikke at være bange”, på Grundtvigs fødselsdag d. 8.september.  Bogen ser nærmere på de sidste års politiske stramninger på det religiøse område. Forfatterne holder tolerance og åndsfrihed op mod hinanden i en erkendelse af, at det neutrale samfund ikke findes. De undersøger presset på forskningsfrihed, Tech giganternes indflydelse, øget overvågning og hvad der sker med åndsfriheden i en krisetid.

På Vartov blev der afholdt Grundtvig festival i september i et samarbejde med Ræson og Clement Kjærsgaard.   Indlæg og debatter er blevet optaget og vil blive redigeret, så de kan downloades og ses. I år har sekretariatet produceret og udgivet en podcast om Grundtvig. Der er stadig flere materialer, som studerende og andre interesserede kan finde på hjemmesiden.

Lars Thorkild Bjørns poetiske fortællinger om Grundtvig, Kold og Ingemann, som han har holdt mange steder rundt om i landet, har Grundtvigsk Forum støttet en digitalisering af.

Kloden Kalder

Det er efterhånden mange år i træk, at sekretariatet og kultur- og samfundspolitisk udvalg har samarbejdet om at lave samtalekort. I år blev samtalekortene Kloden kalder forbundet med et undervisningsprojekt i samarbejde med Forlaget Alinea og Egmont-fonden. Resultatet er et reelt stykke folkeoplysning, der viser hvad samtale og viden kan, og hvad vores handlemuligheder som mennesker er. Samarbejdet var godt i gang inden lockdown og blev gennemført. Der er med andre ord tale om et folkeoplysningsarbejde, der når ud i hele folkeskolen og sætter naturen på skoleskemaet. Natur som noget vi skal have et forhold til, kende og kunne kalde ved navn for at vi kan passe på den. Som et af spørgsmålene peger på, så er det tydeligt når man ser kloden fra rummet, at den ikke har hverken en affaldsskakt eller en navlestreng. Så hvad skal der til for at vi kan passe på den – handle både som enkeltperson og samfund med håbet hos os?

Projektet kom til at indeholde en aktualitet, der ikke var tilsigtet – da risikoen for undtagelsestilstand tematiseres. Kortene er som sædvanligt tilgængelige for alle. De kan bestilles på hjemmesiden.

Vartov

Vartovs bygninger har gennem de sidste 2 år været igennem en gennemgribende renovering af varmesystemet. Centralvarmeanlægget drevet af damp har stået siden lige efter 2. verdenskrig, og da hovedstadens energiforsyning HOFOR allerede for en del år siden meldte ud, at de ville stoppe med at levere dampvarme for i stedet at overgå til almindelig lavtryksfjernvarme, var vi klar over at en stor opgave stod for døren.

Vores forvalter Kristoffer Grishauge har i samarbejde med ingeniører, arkitekt og håndværkere skiftet knap 400 radiatorer og adskillige kilometer gamle rør er taget ud af bygningen og er erstattet af nye og mere energirigtige løsninger. HOFOR har brugt sommeren på at installere ny varmecentral i kælderen. Alle lokaler i Vartov har over to sommersæsoner haft besøg af vvs’ere, tømrere, snedkere, malere og gulvlæggere og lige i disse dage er der afleveringsforretning på det nye anlæg, som forhåbentlig kan holde et par generationer eller mere frem.

Økonomien i huset er grundlæggende sund, der kunne være værre forretningsideer end at drive kulturhus og konferencefaciliteter samt erhvervsudlejning på Rådhuspladsen. Ikke desto mindre har forårets Coronaepidemi haft stor indflydelse på særligt konferenceafdelingens omsætning. På trods af regeringens hjælpepakker forventer vi at gå ud af 2020 med et underskud, ligesom vi også forventer at 2021 bliver et magert år. Styrelsen har netop vedtaget næste års budget med en stærk forventning om at medarbejderne som samlet hold kan arbejde sig ud af de økonomiske udfordringer, som Coronaepidemien har givet, også i Vartov.

Medarbejderne

Apropos medarbejderne i Vartov: Der skal som altid lyde en stor tak til alle medarbejderne, som fra hver deres poster i bibliotek, akademi, hus, sekretariat, konferenceafdeling og køkken leverer en fremragende indsats og som arbejdsfællesskab altid er en fornøjelse at se i aktion. Den gæstfrihed og åbenhed der signaleres fra alle, når man går gennem Vartovs porte er kendt og værdsat langt omkring både i Danmark og i udlandet.

Tak til sekretariatsleder Joachim Juel Vædele

Med udgangen af i år har sekretariatsleder Joachim Juel Vædele efter 7 år valgt at fratræde sin stilling på Vartov. Det meddelte Joachim i begyndelsen af 2020, med en udpræget ansvarlighed og omsorg for, at det var muligt planlægge en ordentlig proces. Joachim vil ud at sejle med Den sejlende Højskole. Et projekt, der sammenkæder højskoledannelse med sejlerliv, håndværk og fællesskab. Projektet har været i sin vorden de seneste år.

Joachim Juel Vædele har boet i Vartov, og delt hverdag med de mange, der bor og arbejder i huset. Det sætter kollegianerne og de andre medarbejdere, som også bor i Vartov, stor pris på. Joachim har styrket Vartovs netværk, særligt i forhold til folkeoplysningens andre aktører og til de frie skoleforeninger. På Vartov har han stået i spidsen for et en gennemgribende digitalisering af administrationen og et generationsskifte blandt flere af medarbejderne.  Koordinator af konferenceafdelingen, bogholder, forvalter og akademileder er kommet til i perioden. Vartov er desuden blevet udvidet med en gruppe studentermedhjælpere og praktikanter. Den afgående sekretariatsleder efterlader en meget ansvarlig, initiativrig og samarbejdende gruppe af medarbejdere. Det har været gode år. Tak for den store indsats.

Også tak til styrelsen og ikke mindst alle Grundtvigsk Forums medlemmer. Uden jer – ingen forening.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *