Det sjoveste har været at have kontakt med så mange kolleger rundt omkring i riget og verden

I ti år har de sørget for en prædiken til tiden hver eneste søn- og helligdage. Nu har de valgt at takke af

Søren Jensen og Margrethe Dahlerup Koch

Søren Jensen og Margrethe Dahlerup Koch ser tilbage på arbejdet som redaktører af Søndagslæsning som både sjovt og udfordrende. Og ikke mindst en anledning til refleksioner over præsters prædikener gennem ti år.

1. Hvad har I gjort jer af tanker omkring karakteren – og udviklingen – af præsters prædikener de seneste 10 år?

Med hensyn til udviklingen i prædikenstilen, så er det et svært spørgsmål at svare på. For det første er det jo gamle prædikener vi har bedt folk om at sende, og for det andet har vi aldersmæssigt spurgt bredt, så hvis der skal svares noget fornuftigt på spørgsmålet, så må vi opdele prædikanterne i gamle og unge og regne med, at de unges prædikener gennemgående er yngre end de gamles. Med dette forbehold og under hensyn til at svaret bliver generelt, kan man i hvert fald sige, at prædikenen med tiden er blevet kortere.
At sige noget generelt om udviklingen i forkyndelsen er svært. Men, men som gamle sure skiderikker altid siger, hér formuleret så neutralt som muligt: Prædikenerne har fået en mere individuel karakter og folk forholder sig friere dogmatisk end tidligere. Om det er bevidst eller ubevidst, kan vi ikke altid bedømme.
Så er der i vores tid sket noget med hensyn til salmevalget. Dels er der flere og flere, der bruger salmer, der ikke står i Den danske salmebog. Dels er variationen af, hvilke salmer man synger hvornår, blevet betragtelig større. Bortset fra ”I al sin glans nu stråler solen” Pinsedag, så er der tilsyneladende ikke andre salmer, som er et ”must” mere på de forskellige søn- og helligdage. Præsternes personlige præferencer med hensyn til salmer er kommet til at fylde mere, og man kan som kirkegænger ikke mere være sikker på, at ”Velkommen igen” står på tavlen juledag, ”Nu blomstertiden kommer” en af majsøndagene, og ”Vaj nu, Dannebrog på voven” til Kristi himmelfart. Alt efter hvordan man ser på det, er der på salmefronten sket et voldsomt traditionstab eller en stor fornyelse.

2. Hvad har været det sjoveste?

Jamen der er meget, der har været sjovt. Det er vel også derfor vi er blevet ved så længe, som vi er. Det har været sjovt at have kontakt med så mange kolleger rundt omkring i riget og verden, for vi har jo ikke begrænset os til Danmark, men har været på Færøerne og i Grønland, og mens Coronaen lukkede for udenlandsrejser besøgte vi en lang række af Udlands- og Sømandskirkerne og hjalp læserne til at komme lidt ud – endog med god CO2-samvittighed. I det hele taget har vi ikke holdt os strikte til det grundtvigske retningspræg, men har spurgt ret bredt. Vel nok ikke præster på den yderste højrefløj, men vi har ikke forlangt at se partibogen.
Tryklejf kan ikke undgås, selvom vi har bestræbt os for at læse en ordentlig korrektur. Vi har også ind imellem kommet med forslag til rettelser af noget mere sagligt, og det har været sjovt at se, hvor forskelligt folk reagerer på det. Prædikenen er en ømtålelig genre, men vi vil dog sige, at langt de fleste har taget imod vores venlige forslag til rettelser med oprejst pande.
Så har det, som sagt, været sjovt at være en del af Vartovs arbejdsfællesskab og f.eks. at være blevet inviteret med til årsmødet. Det må I godt blive med, nu var vi jo af gode grunde ikke med i år.

3. Hvad har været det mest ”besværlige”?

Vi vil ikke lægge skjul på, at der har været tale om et stykke arbejde, men besværligt kan man ikke sige, at det har været. Det har ind imellem været tungt at vriste en prædiken ud af selv fornuftige folk og værst har det nok været, når vi er blevet lovet en prædiken og den så ikke er kommet. Vi har nogle gange skullet arbejde hurtigt og har i værste fald måttet sætte en af vore egne prædikener i bladet i stedet for den lovede! Vi har ikke lidt af trang til at se os selv på tryk, men har – som man vil se – gjort en undtagelse med de sidste to prædikener og på den måde sat punktum.

4. Hvordan har det været at være redaktører på Søndagslæsning de sidste ti år?

Vi sagde i sin tid ”ja tak” til tilbuddet om at blive redaktører af Søndagslæsning, fordi vi tænkte, at det var en spændende opgave og fordi vi skulle være to om at løse den. Og vi er ikke blevet skuffede. Det har været interessant og samarbejdet har ikke alene været godt, det har også været lærerigt. Og så har det været fint rent praktisk at være en lille del af det arbejde Grundtvigsk Forum udfører.

 

Margrethe Dahlerup Koch er sognepræst og provst i Ringkøbing og Søren Jensen er sognepræst i Ellevang