fbpx

Al den frihed du drømmer om

Debatten om en ny fri læreruddannelse i Herning fik Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til i stedet at efterspørge mere frihed til de enkelte offentlige læreruddannelser. Men hvordan står det aktuelt til med friheden på læreruddannelserne? Og hvordan udfolder de den? Fire ledere fra fire forskellige uddannelsessteder giver her deres bud

Odense UCL, foto: Jens Wognsen

TEKST: Elsebeth Jensen, Jens Mejer Pedersen, Lis Madsen og Alexander von Oettingen. Redigeret af Katja Gottlieb og Ingrid Ank

”Jeg har det bare sådan,” sagde Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Kristian Jensen (V), ”at al den frihed, du drømmer om at give til den her ene uddannelse, den, drømmer jeg da om, kommer ud til alle vores undervisere ude på læreruddannelserne landet over, så vi netop får de der lokale toninger, så vi ser det lokale engagement og så de også sætter fremtidens folkeskolelærere fri. Det er det, jeg drømmer om, og det er det, jeg bruger min tid på.” (Deadline, DR2 den 4. februar 2021).

I samme forbindelse sagde Halsboe-Jørgensen dog også: ”Som jeg har forstået det her forslag [den frie læreruddannelse, red.], så vil man gerne et parallelspor, hvor man ikke har helt den samme styring, og ikke har helt den samme kontrol. Og dét bekymrer mig.”

Hvordan ministeren forestiller sig, at de enkelte læreruddannelser skal få mere ’kontrolleret frihed’, står os ikke helt klart, men i stedet for at pejle efter ’fremtidens læreruddannelse’ har  redaktionen på Grundtvigsk Tidende inviteret rektorerne fra landets eksisterende og nutidige læreruddannelser til at give et urimeligt kortfattet bud på, hvad der karakteriserer lige præcis deres læreruddannelse: Hvordan står det til med de lokale toninger og det lokale engagement, som det er i dag? I den forbindelse har vi modtaget svar fra Københavns Professionshøjskole, UC Lillebælt, VIA Læreruddannelsen i Århus og UC Syd.

Sjælen i VIA

VIA Læreruddannelsen (Aarhus)
TEKST: Elsebeth Jensen, Uddannelsesdekan, Ph.D., Læreruddannelsen og HF

 

Læreruddannelsen i VIA er i særlig grad kendetegnet ved stærke fagmiljøer og et højt ambitionsniveau for både studerende og læreruddannere. Vi har tæt forbindelse til VIAs pædagogiske forskningsmiljøer og ser det som en vigtig opgave at bidrage til faglig og didaktisk udvikling, fx inden for naturfag, sprogfag, bevægelse og udeskole. Sammen har vi også igangsat projektet Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium, fordi vi tror på, at en stærk læreruddannelse kræver en stærk læreruddannelsesdidaktik.

Men læreruddannelsen er selvfølgelig mere end fag. Sjælen i VIAs læreruddannelse bor også i det aktive og levende studiemiljø, det rige foreningsliv, og engagerede og nysgerrige studerende. Vi har fx morgensang, julemusik, samspil, kor, musical, sportsaktiviteter og studieture. I Skive arrangeres hvert år en demokratidag for alle elevråd i kommunen i Skive – ’Elevparlamentet’, hvor eleverne lærer om demokrati i teori og praksis.

Vi engagerer os gerne både lokalt i samarbejde med skoler og nationalt i politiske diskussioner.

Sidst men ikke mindst er Læreruddannelsen i VIA præget af et tæt samarbejde med det omgivende samfund, og vi engagerer os gerne både lokalt i samarbejde med skoler og nationalt i politiske diskussioner. Et godt eksempel på dette er det årlige arrangement Uddannelsesdebatten i Nr. Nissum, hvor vi sammen med Skolebyen Nr. Nissum inviterer til to dages debat om pædagogik, faglighed, skole og dannelse.

Og så er Læreruddannelsen i VIA for øvrigt præget af at høre til fire steder: i Aarhus, i Silkeborg, i Skive og i Nr. Nissum. Derfor er mangfoldighed – fra den store uddannelse med de mange tilbud i byen til det nære uddannelsesmiljø på landet – også en del af Læreruddannelsen i VIA.

UC Syd, campus Haderslev

Skoleforskningen bidrager til at skærpe læreruddannelsens selvstændige karakter

UCL Læreruddannelsen (Fyn)
TEKST: Jens Mejer Pedersen, rektor

Det mest fremtrædende karakteristikum ved læreruddannelserne ved UCL er særdeles veluddannede og engagerede undervisere. Læreruddannelserne er tæt koblede til den praksis, de uddanner til, og har undervisere, som er tæt knyttet til og involveret i den anvendte skoleforskning ved UCL. Den anvendte skoleforskning ved UCL har i en længere årrække fokuseret på didaktisk og empirisk dannelsesforskning, der insisterer på sammenhængen mellem elevernes faglige, sociale og personlige udvikling og betydningen af skolens virke og formål i et demokratisk samfund. På baggrund af de empiriske resultater og den didaktiske teoriudvikling bidrager den anvendte forskning til en helhedsorienteret tilgang til den danske grundskole og et sammenhængende teoretisk og empirisk kvalificeret narrativ om lærerens gerning og rolle i et demokratisk samfund. Den anvendte skoleforskning spiller derfor en væsentlig rolle, fordi den bidrager til at skærpe  læreruddannelsens unikke og selvstændige karakter, der dels reflekterer lærerprofessionen og skolens formål, dels danner en ramme for en sammenhængende fortolkning af forholdet til læreruddannelsens omverden.

Et væsentligt element er her, at de får et reflekteret forhold til samspillet mellem videns- og værdigrundlag, således at de ikke forfalder til en snæver normativitet, men derimod udvikler en selvstændig teoretisk kvalificeret, empirisk understøttet og praksisrettet dømmekraft.

Det betyder, at læreruddannelsen ved UCL ikke blot forholder sig reaktivt til den empiriske uddannelsesvidenskab (fx forsimplet oversætter viden om virkning til handleopskrifter) på den ene side eller praksisfeltets krav og behov (fx instrumentelt imødekommer ethvert nyt krav om praksisfærdigheder) på den anden, men derimod proaktivt til, hvordan vi bedst muligt uddanner kommende generationer af lærere, således at de udvikler et bredt og velfunderet handlerepertoire i et demokratisk samfund. Et væsentligt element er her, at de får et reflekteret forhold til samspillet mellem videns- og værdigrundlag, således at de ikke forfalder til en snæver normativitet, men derimod udvikler en selvstændig teoretisk kvalificeret, empirisk understøttet og praksisrettet dømmekraft.

De to læreruddannelser ved UCL er også forskellige. Den ene udfolder sig i historiske rammer i Jelling i et let overskueligt miljø. Studerende og undervisere kender alle hinanden og fællesskab, nærvær og de tætte relationer er kerneværdier under studielivet. Mens læreruddannelsen på Fyn bor på en stor campus i Odense, hvor mange forskellige uddannelser under et tag, med tusindevis af studerende, tilbyder et helt andet studiemiljø, hvor diversitet og faglig volumen på alle måder er fremtrædende og giver andre unikke muligheder.

Kernen er den samme på alle adresser

Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP)
TEKST: Lis Madsen, institutchef

 

KP udbyder læreruddannelse på fire forskellige adresser: Rønne, Helsingør, Frederiksberg og København. Det er samme uddannelse med samme studieordning på alle fire adresser, men de lokale udbud har egne karakteristika og toninger, der både afspejler deres placering i og samarbejde med lokalmiljøerne og forskellige lokale traditioner. Vores afdeling i Helsingør ligger fx fysisk placeret på Helsingør Kulturværft, hvilket sætter en helt særlig ramme om studiemiljøet og de aktiviteter, der foregår i og uden for undervisningen; uddannelsen i Rønne er placeret i et uddannelsesmiljø med andre små uddannelser og er en integreret del af et lokalmiljø, hvor de nære muligheder spiller en helt særlig rolle; uddannelsen på Frederiksberg har ligget i de samme bygninger i mange år, hvilket afspejler sig i et meget stærkt og traditionsrigt foreningsliv med teater, idræt, musik mmm. og en kultur, der har rødder i såvel KFUM som nyere pædagogiske strømninger; mens afdelingen på Vesterbro er kendetegnet ved et urbant uddannelsesmiljø i topmoderne bygninger med moderne laboratorier som futurelab og playlab i en bydel under meget stor forandring og med en facetteret seminariemæssig kulturarv fra bl.a. Danmarks første seminarium, Blaagaard Seminarium, KDAS [Københavns Dag- og Aftenseminarium, red.] og N. Zahles seminarium. Fælles for de forskellige nuancer er, at de på forskellig vis er med til at danne de studerende til deres kommende virke som lærere.

Vi uddanner lærere som myndige fagpersoner og ikke akademikere; derfor er remtrækket til skolepraksis så vigtigt. Med mindre styring og større frihed ville KP’s visioner kunne foldes yderligere ud.

Men kernen i KP’s læreruddannelse er den samme på alle adresser. Læreruddannelsen skal forberede de nye lærere til at danne og uddanne fremtidens borgere, og det forudsætter faglig indsigt og kritisk refleksion. De nye lærere skal forberede eleverne til en verden under meget hastig forandring og med alvorlige globale udfordringer, de skal danne eleverne til demokrati i en verden, hvor demokratiet er under stort pres, og de skal uddanne eleverne i en tid, hvor udviklingen går meget hurtigt og nye polariseringer hele tiden opstår. Det kræver, at de både er dygtige pædagoger og didaktikere, stærke fagpersoner og nysgerrige og kritiske. De studerende skal være fortrolige med grundlaget for vores kultur og historie, men de skal derudover have indsigt i og forståelse for den verden, vi lever i, herunder andre kulturer. Alle fag i læreruddannelsen bidrager med hvert deres perspektiv til de studerendes dannelse. Når alle studerende hos os fx har teknologiforståelse som modul, er det bl.a. mhp. digital dannelse. Viden og indsigt er en forudsætning for kritisk stillingtagen og klog virkelyst.

Men forudsætningen for at uddanne myndige fagprofessionelle er, at læreruddannelsen har en tæt relation til den profession, den danner og uddanner til. De studerendes professionsdannelse sker både i undervisningen på KP, og når de studerende er på skolen i praktik og praksissamarbejde. Vi uddanner lærere som myndige fagpersoner og ikke akademikere; derfor er remtrækket til skolepraksis så vigtigt.

Med mindre styring og større frihed ville KP’s visioner kunne foldes yderligere ud.

VIA University College, Aarhus, Campus Ceres

De studerende vælger selv, hvilken lærer de vil være

Læreruddannelsen på UC SYD
TEKST: Alexander von Oettingen, tiltrædende rektor

 

UC SYD udbyder læreruddannelse på to matrikler i henholdsvis Haderslev og Esbjerg. Udbuddene har fælles studieordninger, men lokale fortolkninger og toninger, der er inspireret af udbuddets traditioner, medarbejdere, lokalmiljø, natur, infrastruktur etc. Kernen i UC SYD’s læreruddannelse er:

Vi er en dannelsesinstitution. På læreruddannelsen forholder vi os kritisk til, hvordan studerende dannes til lærere, der skal danne børn.

Den studerende i centrum. Den enkelte studerende vælger selv, hvilken lærer han/hun vil være: dvs. vi tilstræber at den studerende har mulighed for at vælge blandt alle undervisningsfag inden for studiets varighed.

Høj studieintensitet. Der er mødepligt på læreruddannelsen på UC SYD. De studerende har relativt mange undervisningstimer, løbende praksistilknytningsaktiviteter og herudover inviteres de ind i UC SYDS universitetsskole.

Højtuddannede og engagerede læreruddannere. Læreruddannerne deltager løbende i forskning, kompetenceudvikling, kurser og konferencer. Vi dyrker engagementet gennem høj grad af frisætning og en uformel, rammesættende og inddragende ledelse.

Højt til loftet og hurtig omstilling. Læreruddannerne drager, med deres dybe faglighed, nytte af stor frihed ifht udvikling af undervisning i samarbejde med kollegaer, studerende og det  omkringliggende samfund. Innovationskraften er høj, når vi løbende, med en lydhør og inddragende tilgang, omstiller os ifht nye og spirende dagsordner.

Vi uddanner i fællesskaber. Vi uddanner lærere sammen med de ti kommuner omkring os og samarbejder tæt omkring uddannelsesudvikling, skoleudvikling og fremtidens lærere.

Det undersøgende og eksperimenterende samler læreruddannelse, forskning og skole. Læreruddannere, studerende, forskere og folkeskolelærere dyrker undersøgelsen og eksperimentet på tværs af UC og skole og i løbet af det 4-årige studieforløb og i Universitetsskolen (www.universitetsskolen.dk).

Fleksible læringsmiljøer. Vi imødekommer moderne studerendes behov for at koble uddannelse med en hverdag der kan kræve, at man er flere steder på samme tid med to store netbaserede udbud. Et udbud der er delvist digitalt med fysisk fremmøde og et fuldt digitalt udbud med projektbaseret tilgang til undervisningen. Vi har endvidere en traineelæreruddannelse.

Tætte relationer. Læreruddannere, studerende, vejledere og ledelse navigerer dagligt i små miljøer med let adgang til hinanden.

Internationalt udsyn. Læreruddannelsen på UC SYD orienterer sig ud over Danmarks grænser. Vi har internationale full degree-studerende og har en stærk profil om flersprogethed. Vi hører hjemme i grænselandet med tradition for inddragelse af og samarbejde med det danske mindretal i Sydslesvig.

Vi lærer sammen med og af andre. Læreruddannelsen på UC SYD indgår i tætte netværk med læreruddannelserne i Danmark og internationalt.

 

Grundtvigsk Tidende 3/2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *