FRIHEDEN TIL AT TAGE FEJL GÆLDER OGSÅ DE GUDLØSE

Debatten om ‘anerkendte trossamfund’ i Danmark har for mig at se taget farve af ordlyden fra Grundloven. Forslag om indføre den norsk inspirerede kategori ‘Livssynssamfund’ i Danmark, kalder på definition af, hvad dette er, hvortil jeg vil pege på at Folkekirken, herunder evt. en ‘god grundtvigsk valgmenighed’, rummer mere end hvad de fleste ved af.

TEKST: INGRID ANK, REDAKTØR OG AKADEMILEDER

Debatten i Danmark har for mig at se taget farve af ordlyden fra Grundloven

På Kirkeministeriets hjemmeside kan man søge sig frem til en liste over såkaldt ‘anerkendte trossamfund’ i Danmark. Her optræder grupperinger som ‘Den Hellige Bispemartyr Clemens pave af Roms Menighed’ sammen med ‘Dansk Teltmissions menighed’, ‘Jehovas Vidner’, ‘Hare Krishna’ og ‘Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark’. Med – havde jeg nær sagt – utrolig mange flere.

I Norge indeholder en tilsvarende liste også en oversigt over såkaldte ‘livssynssamfund’, der er anerkendt på lige fod med de anerkendte trossamfund. At være ‘anerkendt’ betyder bl.a., at man er berettiget til at udføre vielser med borgerlig gyldighed, og at man har adgang til nogle skattemæssige fordele.

Humanistisk Samfund har længe udtrykt ønske om, at noget tilsvarende kunne gøres muligt i Danmark. De tilbyder nemlig ritualer i forbindelse med livsovergange, herunder vielser, og forstår i det hele taget sig selv som en sammenslutning, der giver mening, sammenhæng og retning til menneskers liv. Men deres ønske bliver ofte mødt med undren, for hvorfor vil de dog i kategori med trossamfund, når de nu ikke er troende og ikke bygger på en forestilling om Gud.

Debatten i Danmark har for mig at se taget farve af ordlyden fra Grundloven, hvor der i paragraffen om religionsfrihed står, at “Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning” (§ 67). Går man i stedet til formuleringen om religionsfrihed i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, er ordlyden imidlertid sådan her: “Everyone has the right to freedom of thought, conscience and religion” (artikel 18).

Der er i formuleringen fra Menneskerettighederne tale om et bredere felt, end der er lagt op til med den danske formulering, og snarere end udelukkende at tale om ‘religionsfrihed’ vil det ud fra denne formulering måske give mening også at tale om ‘samvittighedsfrihed’ eller ‘overbevisningsfrihed’. Set fra det menneskeretlige perspektiv bliver Humanistisk Samfunds ønske dermed mere forståeligt, end når man udelukkende forholder sig til formuleringen fra Grundloven.

Det er klart, at skulle man indføre kategorien ‘Livssynssamfund’ i Danmark, så ville man få brug for en definition af, hvad dette er, på samme måde som man nu med Trossamfundsloven fra 2017 har en definition på et trossamfund. Ellers ville man ikke have en chance for at kunne vurdere, hvorvidt et livssynssamfund vil kunne anerkendes. Dette må imidlertid være muligt – det er i hvert fald lykkedes for nordmændene – også selvom en definition selvfølgelig aldrig vil blive en garanti mod tvivlstilfælde.

Tvivlstilfældene slipper man heller ikke for i forhold til kategorien ‘anerkendte trossamfund’, men det er dog tydeligvis lykkedes for en lang række større eller mindre grupperinger at slippe igennem vurderingen. Personligt vil jeg anbefale Folkekirken, herunder evt. en ‘god grundtvigsk valgmenighed’, hvis nogen skulle spørge mig, hvor det er godt og meningsfuldt at være medlem. Men overbevisningsfrihed er jo netop ‘friheden til at tage fejl’ (= friheden til at mene noget andet end mig …), og den frihed er der en god grundtvigsk pointe i at kæmpe for.

Dansk Kirketidende 2/2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *