fbpx

Grundtvig kan ikke bruges til at begrunde N.F.S. Grundtvigs Pris til Pelle Dragsted

Pelle Dragsted modtog N.F.S. Grundtvigs Pris på Grundtvigsk Forums årsmøde 30. oktober 2021 for med sin bog ‘Nordisk Socialisme’ at vise hvordan Danmark og Norden har skabt bæredygtige forandringer i fortiden med blandt andet andelsbevægelsen – og hvordan vi kan gøre det igen. Det har skabt debat, hvorvidt prisen kan begrundes i et grundtvigsk tankesæt. Bertel Haarder skriver her

Bertel Haarder

Af Bertel Haarder, MF for Venstre, og Præsident for Nordisk Råd, november 2021

Jeg har intet imod, at Pelle Dragsted får en pris. Øjensynligt har han forladt sin traditionelle socialistiske statstænkning til fordel for en påstand om, at andelsbevægelsen egentlig var socialistisk. Men er påstanden rigtig? Og er det rigtigt at nævne kooperationen i den sammenhæng? Spørg FH´s næstformand Ejner K. Holst, der har fortalt mig, at kooperationen gik nedenom og hjem på grund af topstyring, og fordi fagbevægelsen ikke kunne lade være med at sætte veltjente, men uegnede ledere i lederpositionerne. Sådan går det, når der er topstyring.

Det er da godt, at Pelle Dragsted ikke længere er tyrannisk socialist. Jeg byder ham velkommen på forstandens brede landevej. Men hvorfor taler han så om Nordisk Socialisme? Og hvorfor associerer priskomiteen ham med Grundtvig?

Andelsbevægelsen blev så stærk, fordi den bestod af frie selvvalgte fællesskaber, der groede nedefra. Modsat fx Nyereres landsbysocialisme Ujama i Tanzania, der blev tilbedt på visse danske højskoler, da jeg var lærer på Askov, men førte til ren katastrofe, fordi deltagerne troede, at det gik ud på, at de skulle forsørges af andre. (Jeg ved det fra en tanzaniansk statsminister, som jeg viste rundt i Danmark.)

Foto: Frida Gregersen

Der er en afgrund til forskel på fællesskaber, der bliver til i politikeres hjerner og planlægges på deres skriveborde – og frie selvvalgte fællesskaber, der gror nedefra – som andelsbevægelsen, foreningerne, frie skoler m.v.

Det var det, forfatterne til ”Oprør fra Midten” overså, da de beskrev det ”humane ligevægtssamfund”, hvor politikere skulle afgøre, hvad der skulle investeres i. ”En fangelejr”, kaldte Henrik Stangerup det. Fordi politisk dominans over investeringer er totalitært og ufrit ligesom alle socialistiske diktaturer.

Folkestyre er ikke det samme som politikerstyre. Det er foreningsDanmark, frivilligDanmark og højskoleDanmark vi kan takke for det liberale folkestyre. Derfor skrev jeg sidste år det forslag til folketingsbeslutning om en revitalisering af andelsbevægelsen, som et stort flertal er med på, og som har medvirket til, at regeringen har nedsat et ekspertudvalg om sagen.

Helt galt er det med priskomiteens beskrivelse af Grundtvigs syn på samfund og folke-lighed. Jeg har tilfældigvis skrevet speciale om Grundtvigs friheds- og samfundssyn, og jeg kan ikke på nogen måde genkende det billede, der tegnes af Grundtvig. Det er ganske enkelt forkert. Han var friheds- og bestemt ikke ligheds-apostel. Han var f.eks. imod at udstrække værnepligten til alle, fordi han ikke så den eksisterende tvang for nogle (bønderne) som et argument for at tage friheden fra alle. Han afviste udtrykkeligt lighedsprincippet. Sociallovgivningen kaldte han ”kristen kærligheds kolde ligsten”.

Prisen er måske fortjent, men begrundelsen og beskrivelsen af Grundtvig er misvisende! Lad os nu ikke blive lige så naive, som de højskolefolk, der i 60´erne og 70´erne drog paralleller mellem massemorderen Mao og frihedstænkeren Grundtvig!

 

Se mere om N.F.S. Grundtvigs Pris her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *