Skamlingsbanken

Grundtvig på Skamlingsbanken

På den 2. sprogfest på Skamlingsbanken i 1844, holdt Grundtvig en 5 kvarter lang tale, hvori han kaldte mødet for danskhedens fødselsdag. De højstemte ord havde bund i en fortrøstning til at det fremover, netop takket være de store folkemøder på Skamlingsbanken, blev muligt for den almindelige dansker offentligt at fremføre, hvad han havde på hjerte, i sit eget modersmål og ikke på det fransk eller tysk, som ellers dominerede i officielle sammenhænge.

Hjemturen fra Skamlingsbanken foregik med dampskib fra Kolding , nord om Fyn og Sjælland. Det var en behagelig overfart og Grundtvig, der efter festen stærk fornemmede at noget nyt var i gære for landet, underholdt de unge mennesker ombord med både snak og poesi*.

40 år senere rejste højskolefolk fra Norge og Sverige en mindesten for Grundtvig på Skamlingsbanken. Skamlingsbanken har et væld af monumenter med nationale symboler, der hentyder til  kampen for det danske sprog og genforeningen i 1920 og en særlig talerstol fra 1903 udført af Niels Larsen Stevns efter design af Lorenz Fröelich. Der er ikke længere store folkefester på Skamlingsbanken, men årligt i august finder en stor operafest sted på det historiske område.

Tegning af den første folkefest, 18. maj 1843

Kontaktoplysninger og omvisninger

Skamlingsbanken
Skamlingvejen 123
6093 Sjølund
www.skamlingsbanken.info
kontakt@skamlingsbanken.info

 

Mindesøjlen på Skamlingsbankens højeste punkt blev sprængt i luften i 1864, men senere genopført. Foto: Hubertus

Seværdigheder

Udstilling, monumenter, for eksempel over Laurids Skau, talerstolen, landskabet, Restaurant Skamlingsbanken

Åbningstider

Udstillingspavillonen er åben tirsdag-søndag kl. 10.30-18 1. april – 1. oktober samt påske- og efterårsferie. I marts og oktober er der åbent i weekenden 10-16.

 

*Hvad Grundtvig skrev om sprogfesten og hjemturen kan du læse mere om i “Grundtvigs erindringer og erindringer om Grundtvig”, Reitzels 1983, s. 76-78