Langfredag

Denne dystre dag – Jesu dødsdag – har fra gammel tid været præget af sorg og dødsstemning.

Det er dagen, hvor der ved gudstjenesten oprindelig læstes fra Johannes-passionen. Efter reformationen blev det i stedet forordnet, at der på denne dag skulle læses fra den såkaldte evangelieharmoni, en sammenskrivning af de fire evangeliers fortælling om Påskens hændelser. (Sammenskrivningen skyldes Martin Luthers nære medarbejder, Johan Bugenhagen). Disse læsninger findes stadig i det afsnit bag i salmebogen, der kaldes: Vor Herre Jesu Kristi lidelseshistorie.

Langfredag bliver Jesus korsfæstet. Han dør på korset ud på eftermiddagen og bliver, af hensyn til den forestående helligdag, jødernes sabbat, lagt ind i en gravhule, der ejes af Josef af Arimatæa. Det er meningen, at Jesu venner og nærmeste vil begrave ham dagen efter sabbat’en.

Der flages på halv stang i Danmark på denne helligdag. Indtil for ca. 50 år siden var det strengt forbudt at arrangere offentlige fester, sportskampe og andre forlystelser på denne dag, lige som teatre og biografer var lukkede.

Salme til langfredag
Den Danske Salmebog nr. 189 “Hvor er lammet, offerlammet?