Salmerne

Den grundtvigske tradition er sangglad. Mens man sjældent vil høre en bøn (og slet ikke en fri, improviseret bøn), til møderne i præstegården eller på højskolen, er det en selvfølge, at man begynder og slutter med en sang eller en salme.

Højskolesangbogen bliver løbende fornyet med nye tekster og melodier, og med nye melodier til ældre tekster, f.eks. Erik Grips landeplagemelodi fra 1983 til Grundtvigs Velkommen i den grønne lund.

I kirken er de grundtvigske derimod ofte skeptiske over for fornyelse. Det kom bl.a. til udtryk i modstand mod den seneste autoriserede salmebog i 2003, hvor det var et udbredt synspunkt, at de nye salmer ikke var af samme kvalitet som de gamle.

Skepsissen gælder også salmemelodierne. Organisten Thomas Laub, som i tiden omkring forrige århundredeskifte satte mange af Grundtvigs salmer i musik, har præget især den grundtvigske del af folkekirken. I et opgør med romantikkens følelsesfulde og komplicerede stil skrev han enkle, sangbare melodier, som skulle få menigheden til at synge med (det samme gjaldt, da Laub sammen med kollegerne Carl Nielsen, Oluf Ring og Thorvald Aagaard samlede den første melodibog til Højskolesangbogen).

Den usentimentale ”laub’ske” melodistil blev et ideal for mange grundtvigianere, og i det 20. århundrede var det i høj grad disse ”laubianere”, der dominerede melodivalget til salmebogens koralbog. Melodier, som ikke stemte overens med Laubs idéer blev afvist. Det, som oprindelig var en fornyelse, blev til konservatisme.

Ingen kalder sig længere laubianer, men i kirkelige grundtvigske kredse er der stadig udbredt skepsis mod nye salmemelodier, ikke mindst ”rytmiske”. Hvis man vil synge pop og rock i kirken, skal man gå til de missionske, ikke grundtvigianerne.

Kåre Gade, født 1961, BA i teologi, journalist, reklamemand og komponist