Grundtvigs salmer

En salme står som et billede på den tid, den er skrevet i. Det kan man se i salmernes teologiske og poetiske indhold, i deres sprog og ordvalg og i melodiernes struktur og stilart. Man kan tilmed også se det i salmebøgernes opbygning, kategorisering af emner og indhold. Således er det også med N.F.S. Grundtvigs salmedigtning i 1800-tallets romantik og guldalder. Man kan både beskrive Grundtvig som et barn af sin tid og som en, der skilte sig markant ud fra sin samtid. Han var en præst og salmedigter, der skabte nye ringe i vandet.

Grundtvigs salmedigtning og forfatterskab står som noget af det, der har haft størst betydning for den danske selvforståelse i det 19. og 20. århundrede. Begge dele er blevet et udtryk for den danske kristendom og for en folkelighed i Danmark. Grundtvigs indflydelse rækker langt ind i vores tid, og dette også pga. af hans virke som salmedigter. Salmerne er kendte og elskede af mange, og Grundtvig skrev salmer i et stort omfang.

Selv formulerede Grundtvig sig om sin salmedigtning og om salmen i almindelighed på denne måde: “Den skal i yndige, bevægelige Toner udsjunge det barnlige, broderlige Sindelag, den skal henrykt kvæde om Faderens og Jesu Kristi uudgrundelige Kærlighed, og male et sanddru, levende Billede af den efter Skriftens hellige Historie, især Jesu Levnet”. (US, 1905, s. 416)

Man kan på den ene side sige, at Grundtvig trækker på et stort reservoir af bibelsprog, bibelfortællinger og mytologi, og på den anden side er Grundtvig også så fri af det, at han kan fortolke frit. Salmerne bliver dermed til “levende billeder” på den kristne fortælling. Det er måske også på grund af Grundtvigs påvirkning, at danske præster har et mere frimodigt forhold til Bibelen.

Grundtvigs måde at skrive salmetekster på betegner man som historisk-poetisk. Med de historisk-poetiske salmer bliver Bibelen levende for menigheden ved brugen af historien. “Historie” skal ikke forstås som “historiske fakta”, men at Grundtvig er meget bevidst om, at mennesket har brug for at trække linjer tilbage, fordi mennesket netop er et resultat af historien, og historien lever og bor i det enkelte menneske og i menneskelige fællesskaber. At mennesket er “historisk” betyder også, at det ikke er defineret på forhånd, hvordan menneskelivet skal leves: Livet er i bevægelse. Selve salmen skal derfor være levende, fordi en levende kirke kan genkendes på en levende salmesang. Dette var Grundtvigs holdning.

Grundtvig skrev både salmer og samlede salmebøger. I Den Danske Salmebog (2002) findes der 163 af Grundtvigs originale salmer, samt 90 oversættelser. Der er i alt 253 salmer af Grundtvig i salmebogen, og han er derfor den salmedigter, der er mest repræsenteret.

 

Kilder

Balslev-Clausen, P. (2014). Seks store salmedigtere. Balslev-Clausen, P. & Iversen, H. R. (red.) I: Salmesang: Grundbog i hymnologi. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.

Smedegaard Andersen, L. (2017). Fra Brorson til Grundtvig og Ingemann: De store salmedigtere.

Gregersen, N. H. & Bach-Nielsen, C. (red.) I: Reformationen i dansk kirke og kultur 1700-1914. Syddansk Universitetsforlag.

Grundtvig, N.F.S. (1905). Udvalgte Skrifter. Bind 2. Gyldendal.