Højtidssalmer

Højtidssalmerne, dvs. salmerne til de kirkelige højtider, jul, påske, Kristi himmelfart og pinse, udgør grundstammen i Grundtvigs salmedigtning.

Hans første forsøg på at skrive en salme, Dejlig er den himmel blå, blev skrevet til julen 1810, og han opfattede Tag det sorte kors fra graven som indledningen til hans egentlige salmedigtning.

Da han 1836-37 udgav Sangværk til den Danske Kirke udgjorde højtidssalmerne de sidste 2/3 af samlingens i alt 401 salmer efter nogle indledende afsnit med kirke- og gudstjenestesalmer.

Det store kirkelige gennembrud for Grundtvig som salmedigter skete i forbindelse med, at han lod sin menighed i Vartov kirke synge nye, dvs. af ham selv gendigtede gamle julesalmer i forbindelse med gudstjenesten juledag 1845.

Grundtvigs vigtigste højtidssalmer over kirkeåret:

Advent Vær velkommen, Herrens år (Den Danske Salmebog nr. 74)
Jul Velkommen igen, Guds engle små om julen (99)
Dejlig er den Himmel blå om Jesu fødsel (136)
Langfredag Hil dig, Frelser og Forsoner om Jesu lidelse (192, oprindelig af Arnulf af Louvain)
Påskelørdag I kvæld blev der banket på Helvedes port om Jesu død (213, oprindelig af Kædmon)
Påskedag Tag det sorte kors fra graven om Jesu opstandelse (241)
Påskeblomst, hvad vil du her om betydningen af Jesu opstandelse (236)
Kristi himmelfart Kommer, sjæle dyrekøbte om betydningen af Kristi himmelfart (250, oprindelig af Kynewulf)
Pinse Apostlene sad i Jerusalem om Helligåndens komme til apostlene pinsedag (282)
I al sin glans nu stråler solen om Helligåndens betydning for kirken (290)
Talsmand, som på jorderige om Helligåndens betydning for den enkelte (294).

Peter Balslev-Clausen, f. 1943, provst, adjungeret professor ph.d.

Læs også
Mere om “Dejlig er den himmel blå” og alle de originale 19 vers