Tidslinje

1783 Fødsel
N.F.S. Grundtvig fødes 8. september i Udby på Sjælland, hvor hans far, Johan Grundtvig, var præst.

1810 Stærk åndelig krise
Grundtvig oplevede i 1810 en nedbrydende mental krise, som truede med at gøre ham permanent sindssyg. I december besluttede han sig til at rejse tilbage til Udby, og hans ven Sibbern ledsagede ham hjem. Under rejsen overnattede de på Vindbyholt kro, hvor Grundtvig om natten følte sig omslynget af Djævelen og gav sig til at bede så højlydt, at han var nær ved at vække kroens øvrige gæster. Efter ankomsten til Udby, faldt han til ro.

1825 ‘Den mageløse opdagelse’
Grundtvig “opdager” trosbekendelsens værdi som “Ordet af Herrens egen Mund.” Grundtvig mente, at trosbekendelsen havde eksisteret lige siden den allerførste urmenigheds dage. Trosbekendelsen rummer Guds tale til os i mindst lige så høj grad som Bibelen. Derfor lægger Grundtvig bl.a. stor vægt på dogmer som kødets opstandelse og nedfarten til Dødsriget, som ellers var ret oversete i hans samtid.

1826 Kirkens Gienmæle
I 1825 havde professor H.N. Clausen udgivet et værk, hvor han blandt andet skrev, at Bibelen var for vag til at kunne forstås af lægfolk. Det var teologiens – det vil sige teologernes – opgave at anvende filologi og filosofi til at supplere og komplementere Bibelen. Grundtvig blev så harm over dette værk, at han skrev den stærkt injurierende pamflet “Kirkens Gienmæle” imod Clausen. Her kaldte han Clausen for en vranglærer og en kætter og satte spørgsmålstegn ved hans teologiske kompetence.

1832 Menneske først og kristen så
Ifølge teologen Kaj Thanings berømte og meget diskuterede afhandling fra 1963 var grundproblemet for Grundtvig indtil 1832 spørgsmålet om kristenlivets forhold til menneskelivet. I 1832 er Grundtvig nået til den afklaring, at det kristne evangelium betyder: menneskelivets forløsning (menneske først og kristen så). Fra og med 1832 sætter Grundtvig – ifølge Thaning – større fokus på menneskelivet og på, hvad det vil sige, at være menneske, end på, hvad det vil sige at være kristen.

1844 Verdens første folkehøjskole
Rødding Højskole i Sønderjylland, indvies.

1849 Grundloven
5. juni underskrives Europas dengang mest demokratiske grundlov af den danske Kong Frederik VII. Dermed afsluttedes enevældens epoke i Danmark, der havde varet siden 1660. Grundtvig var med i den grundlovgivende forsamling og blev også valgt ind i det første Folketing.

1872 Grundtvig dør
2. september døde Grundtvig, knapt en uge før sin 89-års fødselsdag. Vennemødet, der skulle have været holdt på Grundtvigs fødselsdag blev i stedet til en minde- og sørgegudstjeneste. Det fortælles, at det tusindtallige begravelsesfølge på vej med Grundtvigs kiste blev mødt af en forbipasserende, som spurgte: “Hvem er dog det, der skal begraves?” Man svarede: “Det er Grundtvig”, og manden genmælede: “Han må have været en meget afholdt mand.”