fbpx

Formandens skriftlige beretning 2021

På få måneder skal vi igen i 2021 holde årsmøde i Grundtvigsk Forum. Det var godt at mødes i august i Rødding til det udskudte 2020 årsmøde. Generalforsamlingen gav mulighed for at give en status på foreningens virke, der blev afholdt valg og Lise Korsgaard mødte foreningens medlemmer og præsenterede det arbejde med pejlemærker, som styrelse og sekretariat i fællesskab har sat i værk. Alle fik mulighed for at blande sig og mange har efterfølgende sendt deres overvejelser, som vil indgå i processen.

Vi har et godt formål, der forpligter os på at arbejde for ’at udbrede kendskabet til Grundtvigs tanker om kristendom og menneskeliv’. Målet er at styrke åndsfrihed, fremme gode vilkår for evangeliets forkyndelse, og styrke vekselvirkningen mellem kirke og folk og desuden fremme det folkelige fællesskab, som kan danne ramme om forskellighed og en fælles forpligtelse på folkestyret. Mindre kan ikke gøre det, og det er et ambitiøst formål. Pejlemærket skal få os til at overveje, hvad det er der samler dette formål og således blive skarpere på, hvordan vi efterfølgende strategisk organiserer arbejdet og kanaliserer vores kræfter. Det er nødvendigt, for der er bud efter det grundtvigske fra mange sider.

I arbejdet med pejlemærket har vi den vision, at de grundtvigske tanker skal komme til at stå tydeligere i verden. Og jeg har også en drøm om, at det vil kunne medvirke til, at det bliver tydeligere for dem vi samarbejder med, at foreningen og Vartov er hinandens forudsætning. Det ved vi godt ind ad til. I styrelsen er det mærkbart, hver gang vi mødes, for vi kommer jo fra forskellige steder i landet og er engageret i hver sit. Det er også mærkbart i sekretariatet, når kredsene betjenes på forskellig vis, gennem udsendelse af nyhedsbreve og annoncering af lokale arrangementer på hjemmesiden osv.  På årsmødet vil vi præsentere et pejlemærke, så vi kan få lejlighed til at tale om det sammen.

Lad mig kort skitsere, hvad styrelse, sekretariatet i Vartov og Grundtvig Akademiet har arbejdet med i det forløbne år.

Vekselvirkning mellem kirke og folk

Vekselvirkningen mellem folkekirke og samfund er grund-grundtvigsk. Næsten alle i det folkekirkelige kalder sig grundtvigsk og resten forholder sig til det. Derfor er det til stadighed vigtigt at besinde sig på, hvad det betyder. Sognefuldmagten, der sikrer et lokalt forpligtet menighedsråd, der kalder sin præst og samarbejder med skole, bibliotek, foreningsliv og lignende i sognet. En styrkelse af folkekirkelige samarbejde mellem menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd skal tjene menighedslivet lokalt. De fælles institutioner i folkekirken, som er Folkekirkens uddannelse- og videnscenter og kirkemusikskolerne skal ligeledes tjene det arbejde.

I 2020 var der menighedsrådsvalg og de nye råd har været i gang med arbejdet under corona. I forbindelse med valget igangsatte styrelsen et initiativ, der i nogen grad blev kuldsejlet af nedlukningen, regionale møder blev aflyst og omtænkt til podcast og onlinepanel. I år er dette initiativ blevet fulgt op med, at vi har produceret et magasin ’Grundtvigsk’, som vil blive sendt til alle folkekirkens menighedsråd og valg- og frimenigheders bestyrelser. Magasinet udkommer i forbindelse med årsmødet. Det består af en række mindre artikler om folkekirke, dåb, salmesang, menighedsråd osv. Formålet er at magasinet kan danne baggrund for samtaler i rådene.

I disse år har biskopperne sat sig i spidsen for, at der bliver mere opmærksomhed og interesse for gangen i gudstjenesten, dvs. for gudstjenestens liturgi. Baggrunden er, at der rundt om kirken er fremkommet mange nye initiativer i alt fra hverdagsgudstjenester til drop in dåb. Derfor er der behov for at få afklaret, hvad der skal autoriseres og hvad de enkelte menighedsråd i samarbejde med præsten frit kan bestemme. For styrelsen gjorde kirkeudvalget det forberedende arbejde, og vi har behandlet det på flere styrelsesmøder har det været behandlet. Grundtvigsk Forums indlæg blev indsendt til biskopperne i foråret og vi deltager i de kommende møder. Indlægget kan læses på hjemmesiden: grundtvig.dk/gf-indlaeg-liturgiske-debat/.

Et stort flertal i GF’s styrelse går ind for en autorisation af højmessens liturgi, dog på en sådan måde, at der her skal være en balance mellem fasthed og frihed. Fastheden skal til for at sikre genkendelighed og sakramenternes betydning i gudstjenesten. Friheden skal give en frihed for menighed og præst til en lokal skønsomhed. Et mindretal på to ønsker ingen autorisation, og to i styrelsen ønskede ikke at tage stilling.

I løbet af denne indledende proces om samtaler om gudstjenestens liturgi udformede Grundtvigsk Forum samtalekort til hjælp for, at alle interesserede kunne indgå i en samtale uden særlige forudsætninger. Disse kort blev i et samarbejde med menighedsrådsforeningen sendt ud med deres blad.

Skolen og Grundtvig Akademiet i Gellerup

Skolen har været udsat for nogle omkalfatrende reformer gennem mere end tyve år, hvilket har fornyet behovet for at tale om dannelse og livsoplysning i skolen. For tredje år i træk afholder Grundtvigsk Forum et to-dages kursus: ’I skole med Grundtvig’ i 2021 på Gram Højskole, Der er knap 100 deltager, lærere, skoleledere, kirke- og kulturmedarbejdere og andre interesserede. Ingrid Ank leder tilrettelæggelse og organisering. I år blev der diskuteret Grundtvigsk ledelsespraksis, fri læreruddannelse, åndsfrihed og meget mere.

I Gellerup, Aarhus, er skole, læreruddannelse og kirken også vigtige samarbejdspartnere i det projekt, som vi iværksatte under Grundtvig Akademiet i 2019-2021. Therese Emborg har været projektleder i en coronatid. Der er blevet sunget fællessang. Til årsmødet i Rødding sang vi den sang, som er blevet digtet af Chadi Alderbas og Niels Brunse og komponeret af organist Martin Lysholm Hornstrup til at bidrage med en ny fællessang i Gellerup. Vi arbejder på at finde en bæredygtig måde at forankre et arbejde der. En ide i støbeskeen er en Grundtvigsk Skoletjeneste. I givet fald vil det blive i et samarbejde med Grundtvigs Centret. Det vil være godt med et fælles projekt, som kan styrke båndene mellem GF og GC.

Alsang, som er et projekt til fejring af 75-året for befrielsen, blev markeret med fællessang ud over landet. Det kulminerede i september med et arrangement i Frederiksberg Have, som blev sendt i DR.

Kultur og samfundspolitisk udvalg udarbejder igen i år et sæt samtalekort under overskriften: ’ensomhed’. Samtalekortene bliver flittigt brugt, både i vores egne kredse, men også af alle andre, fx skoler, højskoler, arbejdspladser. Det er en vigtig erkendelse, at vi kan komme meget længere med kendskabet til de grundtvigske tanker i nutiden, når det sker i et samarbejde med andre.

I Akademiet samarbejder Ingrid Ank således om et initiativ: Poesi, politik og pizza i regi af ’Frirummet’, som er et fælles projekt for Højskoler, friskoler og efterskoler, der ønsker at kultivere og folkeliggøre den politiske samtale. Et andet flerårigt samarbejde er med Bibelselskabet om et kursus for forfattere: ’I kødet på Bibelen’.

Grundtvig Akademiet tilrettelægger undervisning og debat. Under corona-nedlukningen er en del undervisning flyttet på nettet. Interessen for viden om Grundtvig stiger, også i udlandet. Et større internationalt initiativ er under forberedelse, hvilket vi glæder os til at fremlægge. Det er under forberedelse, og hvis det rigtigt skal foldes ud på en stor skala, forudsætter det, at der kan rejses fondsmidler til det.

Efterårets arrangementer i Vartov

I august holdt kollegiet Maratonsang, hvilket fyldte Vartovs gård med sang fra morgen til aften. Det skulle selvfølgelig have været gennemført på årets længste dag d. 21. juni, som det plejer, men mange ser hen til den dag og det er helt åbenlyst nemt at formidle, for det løber fra mund til mund.

Lise Korsgaard har et fokus på udvikling af fællesskab i Vartov, Vi har mange lejere som er med til at præge hverdagen i Vartov og de aktiviteter, der er der. Der blev hold sensommerfest for omkring 100 beboere i huset i september.

Vartovs kalender udkommer nu halvårligt. Der er mange fine arrangementer: aktuelle oplæg i Københavns forsamlingshus, fyraftenssang, Mands Minde-foredrag, som er kendte formater. I løbet af september var Vartov under ’Golden Days’ i København vært for symposium om demokrati, der åbner for en overvejelse og drøftelse om demokratiets udfordringer lige nu.

Udgivelsen af magasinet til menighedsråd vil blive markeret.

I december vil Vartov åbne for en række nye initiativer. 1. søndag i advent skal markeres som ’Jul i Vartov’, og i december vil godnathistorier for voksne blive introduceret som et arrangement om søndagen. ‘Glædelig jul’ kommer i et nyt format som årsskrift.

Vartov og Grundtvigsk Forum i god gænge  

Forud for årsmødet i august skrev jeg et tillæg til formandsberetningen, der gjorde rede for hjemsendelser, hjemmearbejde, produktion af podcast, udskydelse af nogle istandsættelsesopgaver og fremskydning af andre, men der var få i huset. Denne beretning har jeg skrevet med i en forventning om, at efterårets influenzaer og vira kan holdes nede med vaccine, og at efterårets møder med foredrag, sang og samtaler og andre aktiviteter kan gennemføres rundtom i foreningen og på Vartov som planlagt.

Der bliver i det hele taget løbende arbejdet på at forbedre vores kommunikation. Bemærk forandringerne på hjemmesiden. Huset bliver således holdt i god gænge.

Det gælder også de smukke bygninger, for selv om en del af det løbende vedligehold blev udskudt, blev andet rykket frem, nemlig det store varmeprojekt. Kollegiet har i sensommeren fået installeret et nyt køkken. Endnu et byggeprojekt bør nævnes. I forbindelse med skifte på sekretariatslederposten realiserede vi det projekt at indrette overetagen i lejligheden til at udvide beboelsen. Resultatet er blevet smukt og til glæde for Lise og hendes familie. Både hvad angår de smukke rammer og indholdet.

Økonomien har haft en hel særlig bevågenhed i det forløbne år og vil også få det i den kommende tid. Underskuddet i 2020 blev langt mindre, end hvad vi frygtede. 2021 så også i foråret under den anden nedlukning dårligt ud, men det tegner langt bedre, underskuddet bliver igen langt mindre. Vi har haft god gavn af hjælpepakkerne og det forhold, at vi plejer gæld, aktier og obligationer, som foreningen ejer.

Stor tak til Lise for måden at lede foreningens sekretariat og huset på og for medarbejdernes måde at tage imod en ny ledelse. Tak til medarbejderne for den store indsats, der lægges i arbejdet.  Det viser sig i gæstfriheden for alle, der kommer i Vartov, Det kan ses og mærkes i den praktiske udførelse og i den store iderigdom, der kommer arrangementer til gode. Der skal også lyde en tak for den måde alle er gået til samtalerne om pejlemærker på. Det er altid en fornøjelse at komme i Vartov.

2022 Grundtvig død i 150 – Grundtvig længe leve

I 2022 har Grundtvig været død i 150 år. Det skal markeres, for der er liv i ånden fra den gamle endnu. Og derfor bliver Grundtvigsk Form heller ikke alene om markeringen. Kristeligt Dagblad og Grundtvig Selskabet har udskrevet en bog-konkurrence. Selskabet for Skole– og Uddannelseshistorie udgiver et tema om Grundtvig og skolen. I Vartov bliver der også forberedt at markere de 150 år, og der brug for at kredse og medlemmer tænker med og gerne spiller ind med ideer.

 

Kirsten M. Andersen

Formand for Grundtvigsk Forum