N.F.S. Grundtvigs Pris 2020

Phillip Faber og Anne Karine Prip

N.F.S. Grundtvigs Pris 2020 går til chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber og kunstnerisk leder for DR Pigekoret Anne Karine Prip for initiativet ’morgensang på DR’. De får prisen for at have rakt ud og inviteret ind i vores fælles sangskat på en måde, der viser fællessangens enorme styrke og potentiale – ikke mindst i krisetider

”Ideen om at mødes i en stærk forankret kulturarv som den danske sangskat er indlysende og god, og med Fabers stærke kompetence og formidling lykkedes det at indgyde håb og få danskerne tæt på hinanden på trods af fysisk distance,” lyder det fra Michael Bojesen, tidligere chefdirigent for DR Pigekoret, bestyrelsesformand Statens Kunstfond, der også mener, at “DR viser sig fra sin bedste ’public-service’ side og demonstrerer, at den – ikke mindst i krisetid – formår at samle danskerne.” Lørdag den 31. oktober modtog Phillip Faber og Anne Karine Prip N.F.S. Grundtvigs Pris ved en ’på bedste coronavis’ onlinebegivenhed i Vartov, hvor begge prismodtagere var til stede


Fællessang i en coronatid

Selvom ideen om ’morgensang på DR’ efter sigende opstod meget spontant – og ikke mindst hurtigt, ligger der mange års ihærdigt arbejde for sangen og sangens udbredelse bag makkerparret Phillip Faber og Anne Karine Prip. Særligt i deres arbejde med DR Pigekoret, hvor det ikke kun har handlet om udsolgte koncertsale, men også om at bringe sangen ud i hverdagslivet blandt danskerne, hvad enten det har været i et privat hjem eller et lokalt møntvaskeri. Ikke desto mindre fik sangen, og ikke mindst fællessangen, pludselig en anderledes klang og tyngde, da de lynhurtigt fik sat ’morgensang på DR’ i værk, da hele landet lukkede ned i midten af marts 2020:

”I har vist, at fællessang og landsdækkende medier godt kan sammen – og at landsdækkende medier ikke er envejskommunikation, men at man godt kan bringe mennesker sammen og invitere til deltagelse, selvom vi hver især står i vores dagligstue. I har åbnet vores fælles sangskat, og I har vist en stærk forståelse for, hvilket enormt potentiale, fællessangen er og hvad den kan – ikke mindst i krisetider. Og I har dermed også vist noget om, hvad det fælles, landsdækkende medier kan og skal bruges til i krisetider eller når noget uventet rammer os. I har rakt ud og inviteret ind, rakt ud og inviteret ind, og jeres indsats er uvurderlig. Ingen har patent på fællessangen – heller ikke jer – og det er lige præcis jeres styrke, at I ved det. Det er derfor, vi er så mange, der kan være med,” lyder det blandt andet om motivationen for årets tildeling af N.F.S. Grundtvigs Pris ved leder af Grundtvig-Akademiet, Ingrid Ank.

Fællessang og udødelighed

At fællessang kan noget særligt, pointerer også forfatter og medlem af Højskolesangbogsudvalget Dy Plambeck:
“Fællessang er noget ganske særligt. For når vi synger fællessang, bliver vi tvunget til at give os hen til kollektivet, til fællesskabet. Fællessang er ikke det enkelte menneskes lykkeridt. Det er ingen konkurrence. Tværtimod får vi et udgangspunkt forærende, et sted at gå ud fra sammen. Når vi synger sammen, får alle det samme åndedræt. Vi trækker vejret på samme tid. Vi bliver én krop. Vi får fornemmelsen af at være i relation til de mennesker, der er omkring os, fordi vi synger de samme ord som dem. Vi oplever, at vi alle har en stemme at bidrage med. Vi kan alle være med uanset alder, hvem vi er, hvor vi kommer fra, eller hvad vi står for. Fællesskabet findes. I fællessangen hører vi alle sammen til,” siger Dy Plambeck og mener endnu videre, at fællessangen for et øjeblik gør os udødelige:

”Når vi synger sammen, bliver vi i et øjeblik udødelige, fordi vi oplever forbindelsen til sjælen og til fællesskabet. Vi forstår, at vi ikke er alene. At vi indgår i et kredsløb af ord og åndedræt. Under corona-nedlukningen havde vi brug for at føle og mærke hinanden på en anden måde, end vi plejer, når vi ikke kunne være sammen fysisk. Der hjalp fællessangen os med at forbinde os til hinanden. Opleve fællesskabet.”

For Jørgen Thorup, formand for Spil Dansk foreningen, handler fællessang også om en særlig forbindelse mellem krop og ånd, mellem den enkelte og fællesskabet:
”Fællessang gør os gladere og ryster os sammen. Det forener krop og ånd. Vi bruger kroppen til at synge med, og tankerne kan flyve frit. Det er poesi i luftbåren form. Det er også i fællessangen, at de virkelig slidstærke sange manifesterer sig. Hvad enten de er 200 år eller to måneder gamle. Det er bogstavelig talt folkets røst, der bestemmer det meste. Så derfor er der både plads til sange fra den gamle og for længst afdøde salmedigter og fra den nutidige popsanger. Det, synes jeg, er skønt,” siger han og tror også fællessangen kan blive endnu mere udbredt, end vi ser nu:

”Man skal bare bruge fantasien. Det kan være elever og lærere på en musikskole, som vil lave en offentlig fællessang-komsammen på det lokale museum. Måske med en indlagt musikquiz om store danske sange. Man kan også tænke i fællessang med historisk vinkel ved stævner, koncerter, workshops, i skoven eller i fredagsbaren. Fællessang er kommet for at blive – og for at blive brugt,” mener Jørgen Thorup.

Prismodtagerne selv er beæret:
”Vi er meget taknemmelige over og glade for anerkendelsen. Vi tror på, at den danske sangskat kan bevise sit værd alene ved, at vi synger den. Og der er håb for fremtiden: vi blev både overraskede og glade over at se, hvor mange børn, der til Morgensang på tv og radio sang med på sange og salmer af de gamle mestre, der formåede at skrive i så slidstærkt og dybt menneskeligt funderet et sprog og tonesprog, at det taler til os på tværs af århundreder og generationer,” lyder det fra Phillip Faber og Anne Karine Prip.

Motivation NFS Grundtvigs pris 2020 ved Ingrid Ank