Tre spørgsmål til to redaktører

Katja Gottlieb (tv) og Ingrid Ank (th)
Katja Gottlieb (tv) og Ingrid Ank (th)

 

Tre spørgsmål til Katja Gottlieb, skoleredaktør på Grundtvigsk Tidende:

1. Hvad glæder du dig til at bidrage med i Grundtvigsk Tidende?
Grundtvigsk Tidende er et forum, hvor der er højt til loftet og rum til samtalen om noget af det, der er vigtige grundsten i vores samfund; liv, ånd og tro, demokrati og dannelse. Jeg har oplevet Vartov som et sted, hvor der bliver talt sammen, og hvor der bliver lyttet til hinanden, ligesom der generelt har været stor nysgerrighed og interesse for skolen og for dens betydning for os alle. Jeg håber, jeg kan give læserne et indblik i, hvad der rører sig i skoledebatten og bringe fornyet inspiration til samtalerne om skole og samfund lokalt ude hos læserne.

2. Hvilke skole (dannelses) emner/ debatter ser du som nogle af de vigtigste for tiden? Og hvordan vil du bringe dem i spil i Grundtvigsk Tidende?
De seneste år har skoledebatten kørt i højt gear. I reformbegejstringen har meget været baseret på ’synsninger’ og hjemmestrikkede ideer om, hvad man tror virker. Ude bag katederet har man, ind i mellem med hovedrysten, kunnet forsøge at håndtere de politiske tiltag, som er skyllet ud over skolen. Det har ofte føltes som om, at man ikke havde elevernes udvikling som mennesker i centrum, men snarere har set dem som ressourcer, der skal gøres hurtigt klar til arbejdsmarkedet. Der har været tegnet billeder af de forskellige ’fløje’ i skoledebatten, hvor nogle har forsøgt at grave grøfter. Som repræsentant for det, nogen kalder ’dannelsesfløjen’ har jeg ofte været træt af, at man udlægger det som om, at jeg dermed ikke går ind for faglighed eller forandring. Det er ikke korrekt. Jeg håber, vi i Grundtvigsk Forum kan skabe rum til en samtale om, hvad det er for en skole, vi har brug for og igen bringe fagfolk i spil i den samtale.

3. Hvad er dit forhold til Grundtvig og det grundtvigske?
I mange år begrænsede mit kendskab til Grundtvig sig til, at jeg kendte en række af hans sange og salmer, men egentlig mødte jeg først Grundtvig i de pædagogiske fag på lærerseminariet. Da jeg endelig stod ude i skolevirkeligheden, syntes jeg, det var ualmindeligt svært at være lærer. Mødet med skolen og eleverne fik mig til at spekulerede meget over min egen skoletid, og hvad det var, der havde haft betydning. Jeg har gået i adskillige skoler, hvor jeg aldrig nåede at slå rod eller at høre til. På trods af det, var det alligevel tydeligt, at jeg havde noget med derfra, som havde været med til at danne mig. Både som menneske, men også i forhold til det valg, jeg havde truffet om, at jeg gerne ville være lærer. Det havde i høj grad at gøre med et værdisæt, jeg havde mødt hos nogle af de lærere, som har haft betydning for mig, og noget af det genkendte jeg i folkeskolens formål, som jeg stadig er smaskforelsket i. Det formål, hvor man kan høre klangen af Grundtvigs skoletanker, der hver dag bliver aktiveret og levendegjort i det møde, der finder sted ude på skolerne og i klasselokalerne.

 

Tre spørgsmål til Ingrid Ank, ansv. redaktør på Grundtvigsk Tidende:

1. Hvad glæder du dig til at udfordre med det ”nye” gamle tidsskrift?
Jeg glæder mig til – fortsat – at udfordre et menneskesyn, der gør mennesket til et ’hvad’ i stedet for et ’hvem’. Og så kan jeg godt lide, at det grundtvigske på en raffineret måde har muligheden for at bringe emner sammen, som mange mennesker opfatter som adskilte, fx skole og kirke. I dag er vi jo for længst forbi en tid, hvor kirken udgjorde en magtfaktor i samfundet, og jeg synes egentlig kun der er grund til at være nysgerrig efter, hvad et religiøst perspektiv på menneskelivet kan bidrage med. Det betyder vel at mærke ikke, at der skal forkyndes kristendom i skolen eller noget i den retning, men blot at der gemmer sig et dybere blik på mennesket inden for den kristne teologi, som jeg tror, vi har brug for at lytte til. Og jeg tror, at skolen har brug for nogen, der støtter den i, at børnene skal ud i den anden ende til livet og ikke ’bare’ til arbejdslivet.

2. Hvorfor har du valgt at ”opprioritere” skole/ dannelses stoffet i Grundtvigsk Tidende?
Jeg synes, det er interessant ved det grundtvigske, at der er en interesse for ’det hele’, mennesket er del af samfundet og af historien og af nationen og af verden, og dermed angår alle delene selvfølgelig hinanden. Det betyder ikke, at alting skal sammenblandes – kirke og skole er to forskellige ting – men de angår hinanden. Dannelsen til at blive menneske er både et anliggende for kirken og for skolen.

3. Hvorfor kalde det ”nye” tidsskrift noget med grundtvigsk? Hvilke syn på tilværelsen kan Grundtvig/ det grundtvigske bidrage med i nutidens Danmark (verden)? Og hvordan vil det komme til udtryk i bladet?
På en måde er jeg ikke så vild med bevægelser, der er opkaldt efter ’faderfiguren’ – marxismen kunne være et andet eksempel. Men i dag er det grundtvigske imidlertid gået hen og blevet betegnelsen for en bred tradition, der helt sikkert på mange måder adskiller sig fra, hvad Grundtvig selv ville, men alligevel er det ikke en hvilken som helst tradition. Fx er de to ord, frihed og fællesskab, uomgængelige – og lige vigtige – inden for den grundtvigske tradition. Med navnet Dansk Kirketidende kunne man ikke se, hvis ikke man vidste det, at bladet var grundtvigsk. Nu bliver der spillet med mere åbne kort. Samtidig signalerer det et bredere emnefelt, fx jo altså at skolestoffet også er et anliggende. Og at det politiske, fx spørgsmålet om forholdet mellem stat, individ og civilsamfund, som jeg også mener er et påtrængende emne i dag.