HELT VILDT ETISK

Omskæring, organdonation og menneskerettigheder. Politik er del af virkelige menneskers virkelige liv og må derfor forstås som etisk.

Kategorier

Set herfra

TEKST: INGRID ANK, REDAKTØR OG AKADEMILEDER

Det er dybt betænkeligt, at “det politiske”
hævdes at stå uden for “det etiske”

”De er lidt etiske,” sagde gruppeformand for SF, Jacob Mark, til P1, da han blev spurgt, hvordan han og den øvrige folketingsgruppe havde forholdt sig til de to borgerforslag, der i slutningen af november skulle førstebehandles i Folketinget.

Han beskrev gruppens diskussioner som både gode og vanskelige, men også som diskussioner, der skilte sig ud fra det daglige politiske liv på Christiansborg: “De her meget svære etiske dilemmaer, dem tror jeg behændigt, man nogle gange prøver at gå lidt uden om på Borgen” (Jacob Mark i P1, 23. november 2018).

Også sundhedsordfører Liselotte Blixt fra DF havde været på etisk overarbejde: “Etiske spørgsmål er jo noget af det sværeste. Fordi der ikke er en rigtig eller en forkert holdning,” sagde hun i indslaget, og tilføjede: “Det er jo noget, der rører ved nogen følelser.”

Det er ikke første gang, jeg har hørt politikere eller journalister omtale visse emner som “etiske”, ofte modstillet de emner, der bare er “politiske”. Det er mig fuldstændig uklart, hvad der menes med denne skelnen, og også hvad der menes med, at der dermed ikke er en rigtig eller forkert holdning. Er alle holdninger da bare lige gode, når noget er “etisk”? Skal de ikke begrundes?!

Brugen af ordet “etisk” virker ugennemtænkt. For hvad er egentlig ikke etisk (kunst måske, når den ved et tilfælde rammer det sublime, Søren Kierkegaard er også inde på en suspension af det etiske i sin fortolkning af Abraham-skikkelsen, men lad os lige sætte parentes herom)? Og det er dybt betænkeligt, at “det politiske” hævdes at stå uden for “det etiske”. Hvis der er noget, der i hvert fald er etisk, så er det da politik. Ellers er politik vel ligegyldigt.

De to borgerforslag er hhv. et forslag om et forbud mod omskæring af mindreårige drenge og et forslag om, at man automatisk bliver registreret som organdonor som 18-årig, med mindre man aktivt fravælger det. Jeg er med på, at forslagene berører emner, som de fleste danskere på de fleste dage nok parkerer et sted i sidebevidstheden, nemlig hhv. troens betydning og døden. Men at der skulle være mere etik på spil her, end der er i finansloven eller ghettoplanen eller næsten et hvilket som helst andet politisk emne, har jeg meget svært ved at se. Det er jo i alle tilfælde virkelige menneskers virkelige liv, det handler om.

I disse uger markeres 70-året for Menneskerettighederne. Indtrykkene fra 2. verdenskrig gjorde det i 1948 muligt at få næsten alle verdens lande til at bakke op om en definition på et minimum af menneskelig værdighed.

Menneskerettighederne har lige siden verden over – til trods for tusindvis af vanskeligheder – haft en kolossal betydning for virkelige menneskers virkelige liv, men har aldrig været statiske og altid krævet fortolkning og diskussion. Også selvom de ofte bliver beskyldt for at være stive og statiske og stå i vejen for det enkelte lands mulighed for selvbestemmelse. I dag har man næsten indtryk af, at flere danske politikere konkurrerer om at problematisere dem og at “gå til kanten af konventionerne.”

Er det “bare politik”? Eller er det også “lidt etisk”?


Leder, Dansk Kirketidende 11/2018
Læs flere ledere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *