Højskolen i billeder

Højskolens historie fortalt i billeder. 7. november 2019 fylder Rødding højskole 175 år og dagen regnes for højskolebevægelsens fødselsdag. I den anledning bringer Dansk Kirketidende en billedserie, der i små glimt fortæller højskolehistorie. Billederne er udvalgt og kommenteret af Lars Thorkild Bjørn

Rødding Højskole i dag. Foto er taget under Folkehøjskolernes Forenings jubilæumsårsmøde, 1.-3.maj 2019.

TEKST: LARS THORKILD BJØRN, NÆSTFORMAND HØJSKOLEHISTORISK FORENING

Den 7. november 1844 åbnede Rødding Højskole i Sønderjylland, og derfor regnes denne dag for højskolebevægelsens fødselsdag. Fire et halvt år senere fik Danmark sin første grundlov og overgik fra enevælde til en form for demokrati. Højskolerne og med dem en stærk tradition for folkeoplysning og fri samtale indgår som en vigtig del af udviklingen af det danske samfund helt frem til i dag. Samtidig har det gennem hele perioden stået til diskussion, om højskolerne først og fremmest skulle være kompetencegivende eller alment dannende.

Højskolebevægelsen er også nået uden for Danmark. I dag findes der fx højskoler i Indien, Bangladesh, Nigeria, USA og mange flere steder. De seneste år er der endda sket en stigning i antallet af internationale højskoler.

Billederne viser nedslag fra højskolens lange historie.

Rødding Højskole, grundlagt i 1844. Udsnit af maleri fra ca. 1854 (originalen hænger på Rødding Højskole).
Det er formentlig landbrugslærer Edvard Thomsen, der står yderst til venstre og underviser eleverne i landmåling. Alt det fine udstyr med nivelleringsapparater og opmålingsskitser er nøjagtigt afbilledet og fremhævet i forgrunden. Udstyret er formentlig indkøbt i Holsten. Senere lavede eleverne deres egne rød- og hvidstribede opmålingspinde. Lærer Thomsen forsøgte gennem 10 år at dreje undervisningen mere i retning af den kompetencegivende landbrugsundervisning, men måtte til slut forlade Rødding.
Tre dage efter åbningen af Rødding Højskole i 1844 skrev forstander Johan Wegener til skolens formand, professor Chr. Flor: “Efter colosale anstrengelser naaede jeg da at faae skolen aabnet den 7. nov. med sang, musik, taler, drikken o. s. v.” og han fortsætter “Folk troede, at højskolen skulle være en forsørgelsesanstalt for alle fattige og dagdrivere og saadanne, som ej havde bopæl i vintertiden.” (fra Højskolens Ungdomstid i Breve af Roar Skovmand, 1960). Rødding Højskole åbnede med 20 elever.
18. oktober 1844 blev Den Højere Bondehøjskole i Sundbylille indviet i overværelse af amtmanden, herredsfogeden, omegnens præster og lærere. Det var tre uger før Rødding Højskole åbnede. Det store opbud af øvrighedspersoner var bemærkelsesværdigt, idet der her virkelig var tale om en “græsrodshøjskole”, skabt af omegnens bønder. De havde med en initiativrig lærer Niels Holger Callesen gennem tre år drevet en aftenskole i lejede lokaler.
Men i sommeren 1844 fik de for egne midler rejst et skolehus, der i modsætning til de lave og næsten bindingsværksløse nordsjællandske huse blev en anseelig bygning, der kunne måle sig med egnens præstegårde. Bønderne fik afslag på gratis tømmer fra de kongelige skove, men kong Christian 8. bevilgede 400 Rdl. til byggeriet.
Callesen begyndte med 12 elever – men som redaktøren for Amtsavisen i Hillerød udtrykte det: “Jesus havde også kun 12 disciple , da han begyndte sit store værk!”
Så kom krigen 1848. Det våbenføre mandskab fra egnen blev indkaldt. De helt unge måtte blive hjemme og hjælpe til på gårdene. Elevtilgangen til bondehøjskolen stagnerede og omkostningerne blev for store. Efter 5 år som højskoleforstander så Callesen sig nødsaget til at søge andet embede og Danmarks første højskolelukning var en kendsgerning. Siden er omtrent 260 højskoler nedlagt.
De oprindelige højskolebygninger på Højskolevej ved Sundbylille er i dag privatbolig.
Den praktiske skolemand Christen Kold åbnede sin tredje højskole i 1862 i Dalum. Foruden den femmåneders karleskole om vinteren begyndte Kold med en tremåneders pigeskole i sommeren 1863. På det første hold var der dog kun 18 unge piger. Billedet er sandsynligvis fra et kvindemøde, der blev afholdt i foråret 1864. Christen Kold står med bowlerhat længst til højre i billedet. Dengang havde man lang eksponeringstid for fotografier, og desværre har Kold åbenbart lige sagt noget, så hans ansigtstræk kan vi ikke se. Lige under Kold sidder skolens eneste lærer, cand. theol. Jens Lassen Knudsen. Han var far til den på det tidspunkt 5-årige Jakob Knudsen, den senere præst, digter og forfatter (bl.a. forfatter til salmen ‘Se nu stiger solen’). Jakob Knudsen blev født, mens forældrene var på Rødding Højskole. J.L. Knudsen forlod Rødding i striden med landbrugslærer E. Thomsen om højskolens linje . Han mente, at Kolds højskole var at foretrække, alligevel måtte han opgive samarbejdet med Kold og fik i efteråret 1864 et præsteembede i Aggersborg.
Gymnastikpiger i den første gymnastiksal på Frederiksborg Højskole. Ved sammenslutningen med Grundtvigs Højskole i 1937 blev bygningen fjernet, og der blev bygget en ny fløj med elevværelser og foredragssal.
Foredragssalen på Lollands Højskole i Søllested, ca. 1920. Det må være forstander Carl Hansen, der flankeret af Grundtvig og Ingemann står på talerstolen. Foto: Højreby Lokalhistoriske arkiv
De første år havde Krogerup Højskole ikke de helt store elevhold. Forstander Hal Koch (kirkehistoriker og bl.a. forfatter til bogen Hvad er demokrati (1960), gift med politiker Bodil Koch) ses her i foredragssalen, omkring år 1950. Foto: Roar Skovmands arkiv
Krogerup Højskoles lærerstab 1948. Fra venstre: Olga Bartholdy, Hal Koch, Inger Dahl, Roar Skovmand, Olga Gedde, Knud Gedde, Thora West, Ditte Nyboe  Andersen og Poul Nyboe Andersen. Foto: Roar Skovmands arkiv
Spisning på Grundtvigs Højskole i Frederiksborg 1963, hvor det stadig var ʻkarle og piger’ på højskole. Med Ferguson og røremaskinens indtog på landet ændredes  klientellet på mange af landets højskoler.
Ungdomsoprøret satte sine spor på alle højskoler i årene efter 1968. Det største brud skete på Askov Højskole. Her deltes lærerstaben, og en venstreorienteret gruppe grundlagde Kolding Højskole med kollektiv ledelse i 1972. På Kolding Højskole spiste man af samme fad, som på Christen Kolds første højskole i Ryslinge.
Et glimt fra højskolebevægelsen i USA: Zilphia Horton (1910-1956) på Highlander Folk School, Tennessee, spiller for til sin egen sang: “We shall overcome”. Highlander Folk School var med til at understøtte den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, bl.a. ved at tilbyde undervisning til fattige sorte arbejdere. Da Rosa Parks i august 1955 vendte hjem til Montgomery, Alabama fra et kursus på Highlander, opsøgte hun den unge nyansatte baptistpræst Marin Luther King. Det førte til, at King ofte kom på højskolen.
Højskolen i dag: Morgensang og øjenkontakt, Vallekilde Højskole 2017.

Se meget mere om højskolernes historie på Højskolehistorisk Forenings hjemmeside: www.hojskolehistorie.dk

Dansk Kirketidende 9/ 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *