Hokkaidosuppe

Kategorier

Sofies Mad, Vegetar

1/2 stort hokkaidogræskar, skrubbet, befriet for kerner og skåret i tern
1 løg, skrællet og skåret i tern
3 fed hvidløg, pillet og skåret i skiver
5 cm. ingefær, skrællet og skåret i tern
1 kartoffel, skrællet og skåret i tern
3 spsk. hvidvinseddike
1 mandarin
Ca. 1 l. grøntsagsbouillion
1/2 dl. fløde
5 tørre grovboller
Olivenolie
Parmesan

Varm lidt olivenolie i en gryde. Svits løg og hvidløg til de bliver bløde uden at tage farve. Tilsæt Hokaido, kartofler og ingefær.
Lad det svitse lidt og hæld derefter hvidvinseddike på og lad det koge helt væk.
Tilsæt derefter mandarin og bouillion. Lad suppen koge ca. 1/2 time.

Skær bollerne ud i grove tern. Kom dem op på en bageplade med bagepapir. Vend dem med lidt olivenolie og salt. Bag dem sprøde i ovnen ved 180 grader i ca. 10-15 minutter.
Blend suppen med en stavblender. Smag til med fløde, salt, peber og evt. lidt hvidvinseddike.

Spis suppen med croutoner og revet parmesan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *