fbpx

Og set herfra: Man kan jo ikke måle ’lyst’

Folkeskolens formålsparagraf er fuld af begreber, der ikke kan måles, som fx ‘lyst’, ‘fantasi’ og ’tillid’. Samtidig er skolen styret af mål og tests – målbarhed må der til, hvis det der med skole skal gå rigtigt for sig. Så hvad gør man ved det paradoks? Katja Gottlieb reflekterer her over, hvad det betyder, at ‘lyst’ er kommet tilbage på lystavlen i skolen.

TEKST: KATJA GOTTLIEB, SKOLEREDAKTØR

Jeg har været på messe. I to dage har jeg stået i et mørkt og hektisk summende kongrescenter i Aarhus og talt om skolebøger, litteratur, fagpolitik og danskfaget med besøgende skolebibliotekarer, læsevejledere, lærerstuderende og lærere fra både fri-, privat- og folkeskoler, der lagde vejen forbi skolemessen, som vist nok har fået et nyt navn, men stadig er en messe for skolebogsforlag og andre slags forlag, der har relevans i en skolekontekst. Det er altid travle dage at være på messe, men det er også spændende og dejligt at møde mennesker, jeg betragter som mine kolleger, og få en snak om, hvad der rører sig i faget, og hvad der er vigtigt i lige præcis deres skolehverdag. Ikke mindst fordi, det er to år siden, vi sidst har haft den mulighed.

Da jeg en sen eftermiddag endelig slap ud af kongrescenteret og sammen med nogle af mine kolleger fik klemt os ind på en bænk på dækket af færgen, der havde retning mod Sjælland, lagde det slidte stemmebånd sig til ro, skoene blev forsigtigt trådt af, og trætheden meldte sig. Og mens færgen brummede ud af havnen, fik jeg endelig tid til at samle trådene fra to lærerige dage. Og hvad var det så, jeg fandt ud af?

Noget af det, jeg hæftede mig ved, og som var nyt for mig, var at der blev talt meget om ’lyst’. Der blev talt om ’læselyst’ og ’skrivelyst’, og der blev efterspurgt materialer, der har øje for dette aspekt af fagene og skolehverdagen

Noget af det, jeg hæftede mig ved, og som var nyt for mig, var at der blev talt meget om ’lyst’. Der blev talt om ’læselyst’ og ’skrivelyst’, og der blev efterspurgt materialer, der har øje for dette aspekt af fagene og skolehverdagen. Et fænomen, der bliver beskrevet i folkeskolens formål, hvor der står, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal ”give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere […]”, og som sjovt nok også stod der i læringsmålstyringens glade dage, hvor det gav tilhængere af læringsmålstyring  temmelig mange udfordringer, fordi man, som en konsulent en gang sagde til mig, jo ikke kan måle lyst. Hun ville egentlig gerne have det begreb ud, lod hun mig forstå.

Det kunne ikke lade sig gøre, og derfor stod det bare der i formålsparagraffen og samlede støv, mens vi vred indhold og lyst ud af fagene ved at opstille overfladiske mål i fagene og skøjte videre fra  den ene målbare aktivitet til den anden, som måske havde til hensigt at gøre det lettere at benchmarke skolerne, som om det var produktionsvirksomheder, men altså ikke interesserede sig  synderligt for, om Tobias havde haft en dejlig dag i skolen, havde ladet sig opsluge og fordybe og måske flyttet ham på andre parametre, end dem vi lige kunne registrere via en multiple choice-test.

Nu er lysten altså kommet ud af skammekrogen og måske følger nogle af de andre uregerlige ord fra formålsparagraffen snart med? Det er fx fænomener som ’fantasi’ og ’kundskaber’ og ’tillid’ og ’erkendelse’. I hvert fald kan jeg konstatere, at det vrimlede med undervisningsmaterialer, der lader eleverne klippe-klistre, fotografere og i det hele taget udtrykke sig kreativt og æstetisk, og det er helt vidunderligt. Samtidig er det dog lidt sjovt at kaste blikket ud over skolelandskabet, hvor vi i alle skoleformer måler og vejer og tester den generation, der trives mindre end generationer i  mands minde før os, i hoved og bag. Det sidder tilsyneladende dybt i os alle. I det politiske lag. I lærere. I forældre og ikke mindst i eleverne selv, at målbarhed, og rigeligt af det, må der til, hvis det der med skole skal gå rigtigt for sig. Og spørgsmålet er nu, her efter læringsmålstyringens erklærede død, hvordan vi håndterer det paradoks? Netop denne samtale har vi bedt lektor Niels Jakob Pasgaard om at sparke i gang i dette nummer af Grundtvigsk Tidende.

Grundtvigsk Tidende 3/2022

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.