Interview: ‘Mariehønen Evigglad’ og ‘Hil dig, Frelser og Forsoner’ er begge eksempler på perfekt håndværk

’Morgensang på DR’ vandt danskernes hjerter, da hele landet lukkede ned i foråret og en bred palette med både salmer og børnesange tonede ud i danskernes stuer. Nu modtager initiativtagerne bag – chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber og kunstnerisk leder for DR Pigekoret Anne Karine Prip – N.F.S. Grundtvigs Pris 2020. At invitere indenfor og vise en bredde og et godt stykke musikalsk håndværk har været vigtige ingredienser for de to prismodtagere. Grethe Tornberg taler med Phillip Faber og Anne Karine Prip

Vinderne af NFS Grundtvigs Pris 2020: Philip Faber og Anne Karine Prip. Foto: Heiner Lützen Ank

TEKST: GRETHE KIRK TORNBERG, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER GRUNDTVIGSK FORUM

”Det blev en genvej til at føle, at man ikke var alene, selvom man var alene. Det var en genvej til at føle, at man var del af et fællesskab, og at man var del af en historie. At man kunne stå der og føle sig inkluderet af, at der er nogle sange, vi har til fælles, hvad enten det er nogen, vi husker fra vores skoletid, eller fordi mine forældre sang den for mig engang, det var en stor medvirkende årsag til følelsen af, at det nok skal gå alt sammen,” fortæller Phillip Faber om ’Morgensang på DR’, der over stok og sten blev sat i værk af ham selv og hans nære  samarbejdspartner Anne Karine Prip. De havde håbet, at 60-80 personer så med den første morgen, efter landet var lukket ned. Der viste sig at være over 100.000. Og tallet voksede kun de følgende uger. Men en af de helt store overraskelser for makkerparret var, at så mange børn så med:

”Det var egentlig ikke lavet til børn. Vi sang jo Ingemann og Weyse og Grundtvig og Aakjær, men det var virkelig tydeligt, at det især var børnene, der tog det til sig. Det var en stor og meget glædelig overraskelse,” siger Phillip Faber, og Anne Karine Prip supplerer:

”Vi har i en årrække lavet fællessangskoncerter i Koncerthuset, og vi oplevede, at der pludselig sad flere og flere børn i salen. Vi havde en fornemmelse af, at der var rigtig mange forældre, der på en eller anden måde gerne ville give det her videre til deres børn. Så det har jo ligget i tiden, at vi søger tilbage til de ting, vi kender og husker – også fra vores egen barndom. Og det var jo også det, tiden kaldte på lige dér i foråret: Vi havde brug for noget, vi vidste, hvad var, fordi alt bare var fuldstændig revet væk under os.”

At imødekomme den store bredde af seere og musikønsker kræver meget af et værtskab, og det er lige det, Phillip Faber kan, ifølge Anne  Karine Prip: ”Der er ingen tvivl om, at Phillip har et kæmpe musikalsk og formidlingstalent. Det ser jeg jo i pigekorets daglige virke. Både koret og publikum nyder godt af det. Han har den der blanding af både at være vært, men også at være faglig, være musiker og at være den ’ægte vare’. I mediebranchen er der jo mange værter, som måske ikke repræsenterer så meget andet end at være en dygtig vært. Og al respekt for det. Men Phillip har ligesom flere fagligheder med sig, når han kommunikerer med danskerne. Lidt ligesom Søren Ryge, der jo både er haveelsker og en dygtig formidler. Det falder Phillip helt naturligt at have den rolle bag klaveret, for det er jo det, han brænder for og beskæftiger sig med hver dag. Så vi forsøgte blot at udfolde det, vi plejer at lave i arbejdet med DR Pigekoret.”

Det blev en genvej til at føle, at man ikke var alene, selvom man var alene. Det var en genvej til at føle, at man var del af et  fællesskab, og at man var del af en historie
– Phillip Faber

Phillip Faber understreger selv ærligheden som væsentlig for det vellykkede værtskab: ”Jeg siger aldrig noget uden at have noget på hjerte, og jeg siger kun noget, som er ærligt. Jeg kunne ikke drømme om at sidde og skamrose en eller anden – i mine øjne – dårlig sang, som var blevet ønsket. Så hellere lade være med at sige noget. Og så prøvede jeg at opføre mig – rent musikalsk – som om der var nogen, der sang med. Jeg satte fx sangene en lille smule ned, selvom det er mig lidt imod. Men det var af hensyn til de mennesker, der måske ikke var så vant til at synge – så de også musikalsk set følte sig inkluderet. Og så var det vigtigt for mig at spille i et tempo, der er det rigtige, så man også kan nå at forstå og udtale teksten og have de rigtige vejrtrækninger i de forskellige vers.”

Hjernen skal ikke være mellem musikken og os
Sammenhængen mellem musik og ord er af stor betydning for den vellykkede helhedsoplevelse, og Phillip Faber fremhæver, hvad nogle forskere har kaldt den ’melocentriske vending’:

”I alle de eksisterende sang- og salmebøger er det meget tydeligt, at teksten vægter meget mere end melodien gør. Hvis vi tager Salmebogen, er der slet ikke noget at diskutere. Og det samme med Højskolesangbogen: Der er blandt andet et livssyn og et dannelsesperspektiv, som vejer meget tungere end melodien,” siger han og fortæller, at der gennem årene har været en bevægelse mod en større vægt på selve det at synge som det, der skaber betydning:

”Jeg synes, det er forkert at sige, at vi ikke længere tænker på hvad vi synger. Men jeg tror, vi er blevet bedre til at abstrahere fra det. Vi er blevet enormt gode til at se det smukke i de smukke ord og i håndværket. Der var en morgen, hvor vi både sang ’Hil dig, Frelser og Forsoner’ og ’Mariehønen Evigglad’. Og de passer strålende sammen af den ene årsag, at de begge er et fuldstændigt perfekt stykke håndværk. Grundigheden og håndværket i de to sange er totalt på linje. Prøv fx at lægge mærke til, hvordan Halfdan Rasmussen lægger sine betoninger. Og hans rim er bedre end næsten noget andet, jeg kan komme i tanke om lige nu,” siger Phillip Faber og fortæller også, hvordan han sammen med Pigekoret har arbejdet med sange baseret på, at der godt kan være en åndelighed i melodien. Han mener ikke, man skal være  professionel for at have øre for dybderne:

”Lige pludselig fik flow tv en berettigelse – big time,” lyder det fra Anne Karine Prip og Phillip Faber, der sammen er modtagere af NFS Grundtvigs Pris 2020 for initiativet ’Morgensang på DR’. Fotos fra prisoverrækkelsen 31. oktober 2020. Fotograf: Heiner Lützen Ank

”Alle børn kan synge ’Mariehønen Evigglad’, og de reflekterer sikkert ikke over, hvorfor rimene alle falder sådan og sådan, eller at musikken er bygget op med de og de sekvenser med den og den overraskelse. Eller at pointen ligger i sidste vers, eller hvad ved jeg. Man ved måske ikke hvorfor, men man mærker det. For det er jo det, der er så vidunderligt med musikken: Man skal bare være menneske for at opleve det. Nogle gange er det dejligt, at hjernen ikke skal være mellem musikken og os. Det gør, at i vores optik kan ’Hil dig, Frelser og Forsoner’ og  ’Mariehønen Evigglad’ godt synges på samme morgen. De er vidt forskellige, men de er håndværksmæssigt helt på linje”.

Det er en dårlig idé, at Jesus kommer vandrende i sine sandaler
Han vender tilbage til det med ordene og musikken – og musikken, som han oplever somme tider kan gøre en tekst mindre ’sprængfarlig’:

”De, der er blevet rigtig glade for den danske sangskat, tager den til sig – netop ved ikke at tage ordene for pålydende. Der er nogen, der bliver stødt, når der står Gud og Jesus, hvis ikke de definerer sig selv som kristne,” fortæller Phillip Faber og kommer med et eksempel:

”’Det dufter lysegrønt af græs’ er en vidunderlig og besjælet salme, der er ret meget ånd i, og kristendommen er der implicit på en meget, meget elegant måde. Men så i sidste vers, så skal vi synge: ’Ja, Jesus Kristus er…’ og så kommer Jesus vandrende i sine sandaler. Og det tror jeg er en dårlig idé, fordi han har været der hele tiden. Der er ingen grund til at råbe det ud.” Han sammenligner det lidt med nogle lovsange, der godt kan klinge en lille smule hult, fordi:

”Hvor er jeg? Hvor er vi? Det er bare ’praise the Lord’. Det, tror jeg, er svært at relatere til for alle dem, der står på den der grænse, og i  virkeligheden måske er kristne, men måske ikke er helt bevidste om det. Salmen er så fuld af ånd og sjæl, og Jesus er der allerede i forvejen.”

Philip Faber ved flyglet i Vartovs Store Sal. Foto: Heiner Lützen Ank

Til gengæld giver ’Hil dig, Frelser og Forsoner’ fuldt ud mening som en salme, der meget eksplicit har både Jesus og kristendom i sig: ”Den meget svulstige romantiske melodi bærer den meget eksplicitte kristendom og bod hjem. Tekst og melodi går hånd i hånd. Det er ikke, fordi det ene nødvendigvis dækker over det andet. Men en sang er en uadskillelig forbindelse mellem tekst og musik,” siger Phillip Faber og fortsætter:

”Du kan jo ikke læse ’Dejlig er den himmelblå’ på skrift uden at synge melodien inde i hjertet. Det er umuligt. De to er gået i forbindelse med hinanden og er blevet til en sang. Du kan aldrig se det som et digt igen. Aldrig nogensinde. Netop af den grund er musik og tekst totalt ligeværdige. Nogle gange er teksten vigtigere, tror jeg, og andre gange kan det for folks oplevelse være melodien, der er vigtigere. Men den ene af dem er aldrig væk. Så i den melocentriske vending ligger der for mig ikke det, at vi kan synge ’Livet er en morgengave’ på melodien til ’Hil dig, Frelser og Forsoner’ og stadig have en stor oplevelse. Sådan er det naturligvis ikke.”

Der er galakser gemt i ’Påskeblomst! hvad vil du her’
Det er igen håndværket, der, ifølge Phillip Faber, afgør, om tekst og melodi spiller sammen på en måde, der rækker ind i himmelen og gemte galakser:

”Hvis vi tager ’Påskeblomst! hvad vil du her’, så lyder det jo umiddelbart som en tur i parken. Enkelheden: Grundtvig stiller et spørgsmål.  Carl Nielsen stiller også et spørgsmål, fordi første linje er åben. Og så kommer der en lille fortælling på nogle vers, som er afgrænset og har den form, den har, og en melodi, der gentager sig strofe for strofe. Det ser pærenemt ud. Man kunne forledes til at tro, at man kunne sætte sig ned og gøre det samme. Men jeg kender ikke ét menneske, der har kunnet skrive ’Påskeblomst’. Fordi enkelheden snyder. Hvis man bare sætter sig ned og skriver noget simpelt, så er det glemt i morgen, men her er der et univers. Der er galakser gemt i en meget lille form – og det kræver et håndværk af Guds nåde,” siger han og fortsætter:

”Men hvis man kan sit håndværk skarpt nok, så kan det lykkes at skrive noget kæmpe stort i den her lille bitte form. Enkelheden rummer kæmpe dybder, som er virkelig store og fascinerende, og jeg tror også, at det er det, der rammer os, når vi så står med det. Og at det er det, der rammer børnene.”

Vi har hele tiden været meget klar over, at det her aldrig ville have eksploderet på den måde, hvis ikke der havde været et  fællessangs-momentum i forvejen
– Anne Karine Prip

Det virtuelle sangfællesskab er en erstatning. Punktum
Og så er vi tilbage ved morgensangen på DR og det virtuelle sangfællesskab. For kan det virtuelle fællesskab også noget i sig selv?:

”Jeg synes, det er en erstatning. Punktum,” siger Phillip Faber, og Anne Karine Prip er helt enig. De er begge meget bevidste om, at når landet åbner igen, så skal deres morgensangsprogram ikke stå i vejen for de sangfællesskaber, det hele bygger på: ”Vi har hele tiden været meget klar over, at det her aldrig ville have eksploderet på den måde, hvis ikke der havde været et fællessangs-momentum i forvejen. Det er spændende at se, hvad der kommer på den anden side, og det ville være virkelig dumt, hvis nogen vil holde fast i virtuel fællessang, når det er et surrogat for den virkelige vare.”

Det betyder dog ikke, at den virtuelle morgensang ikke har haft betydning: ”Vi har fået rigtig mange rørende beskeder fra ældre mennesker, der har siddet alene, og for hvem det har haft stor betydning at have den daglige aktivitet: Bare det at rejse sig op og varme lidt op – det har da kunnet give noget livskraft med den bevidsthed at gøre det sammen med andre,” fortæller Anne Karine Prip, og Phillip Faber supplerer:

”At jeg lige nu står og synger med 100.000-vis af andre mennesker – det har da betydning. Det ville man jo ikke kunne gøre, hvis man bare satte en video eller en CD på. Det er visheden om, at vi står sammen og gør noget sammen lige nu. Lige pludselig fik flow tv en berettigelse – big time.”

Anne Karine Prip mener også, at det er sjældent, man har set så bred en målgruppe samlet i morgensang og fællessang om fredagen i bedste sendetid: ”Når børn på fire år vil blive oppe og synge med på fællessang fredag aften, viser det, at noget, der er meget enkelt, også kan være meget bredt.”

Grundtvigsk Tidende 8/2020

NFS Grundtvigs Pris 2020

Phillip Faber, født 1984. Chefdirigent for DR Pigekoret siden 2013. Konservatorieuddannet som både komponist og dirigent.

Anne Karine Prip, født 1976. Uddannet Teatervidenskab/Musikvidenskab fra Københavns Universitet. Producent og kunstnerisk leder for DR Pigekoret siden 2006.

Sammen er de modtagere af NFS Grundtvigs Pris 2020.

NFS Grundtvigs Pris gives til “en person eller en institution, der i en bred, offentlig sammenhæng i ord, handling eller i kunstnerisk udtryk har formidlet kendskab til Grundtvig eller i enestående grad har gjort det grundtvigske gældende og arbejdet for forståelsen af den uløselige sammenhæng mellem religion, historie og fællesskab i en bred offentlighed”.

Se mere om NFS Grundtvigs pris på www.grundtvig.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *