LAD OS SPISE KAGE

Vil vi vide noget, vi ikke ved i forvejen? Lyder der i dag et folkeligt krav om ny, overraskende, fremmed viden og nye perspektiver? Eller vil de fleste af os helst bare have mere af det samme?

TEKST: INGRID ANK, REDAKTØR OG AKADEMILEDER

Vil vi vide noget, vi ikke ved i forvejen? Lyder der i dag et folkeligt krav om ny, overraskende, fremmed viden og nye perspektiver?

Kan man lære noget, man ikke ved i forvejen? Sokrates mente nej. Heraf kommer hans berømte jordemodermetode, som går ud på, at underviseren gennem samtale masserer indsigterne ud af eleven. Grundtvig mente vel nærmest også nej. Eller i hvert fald måtte der forud for tilegnelsen af ny viden og indsigt være en interesse, en gnist, en kærlighed: “Han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær” – synger vi som bekendt med Grundtvig.

På den måde går Sokrates og Grundtvig måske meget godt i spænd med nutidens algoritmer, der er konstrueret til at sørge for, at vi hele tiden bliver præsenteret for ny viden, ny musik, nye film, nye bøger, som ikke er mere nye, end at de matcher det, vi i forvejen har vist interesse for. “Kunne du lide filmen Brad Pitt på nye eventyr, så vil du også kunne lide …” skriver Netflix så betænksomt og sørger dermed for, at det nye, jeg møder, er noget, jeg allerede elsker, eller – kunne man også sige – er mere af det samme.

Sammenlignet med algoritmerne er en vaskeægte levende bibliotekar på et gammeldags bibliotek en ringe erstatning. Bibliotekaren forsøger godt nok ihærdigt at finde ud af, hvad de børn og voksne, der besøger biblioteket, interesserer sig for, så hun kan anbefale den helt rigtige bog, men hun ved jo ikke nær så meget om os, som algoritmerne kan regne ud. Dermed kan der også i mødet med bibliotekaren ske det fuldstændig voldsomme og grænseoverskridende, at vi bliver præsenteret for noget, vi ikke interesserer os for og ikke ved i forvejen: Helt ny viden! Helt nye perspektiver på tilværelsen.

Et møde med en bibliotekar kan altså udvikle sig til et møde med det fremmede. Bibliotekaren bliver – måske ufrivilligt – til det udefrakommende, der viser os, hvad vi slet ikke vidste.

På Grundtvigs tid var der masser af autoriteter. Dem var han selv med til at gøre op med, og – på mange måder – godt for det. I dag er der ingen, der vil være autoritet, for det lugter af noget elitært (det værste, man i dag kan være), noget formynderisk og bedrevidende. Ingen vil være den, der siger: Her er noget, I skal vide, her er tanker, I ikke allerede har tænkt. Alle vil være ‘en mand af folket’, så det er fra folket selv, kravet skal komme, hvis vi skal komme til at vide mere, end vi ved i forvejen.

Vil vi det? Vil vi vide noget, vi ikke ved i forvejen? Lyder der i dag et folkeligt krav om ny, overraskende, fremmed viden og nye perspektiver? Eller vil de fleste af os helst bare have mere af det samme?

Bibliotekerne giver os kage, men burde give os brød, skriver forfatter Egon Clausen i dette nummer af Dansk Kirketidende. Ifølge biblioteksloven er bibliotekernes opgave nemlig at fremme oplysning og uddannelse, men i stedet fylder de os med krimier, kageopskrifter og tomme kalorier og har fyret bibliotekarerne.

Men lyder der et bredt folkeligt krav om brød? Eller vil vi, når det kommer til stykket, hellere spise kage?

 

Leder, Dansk Kirketidende 4/2019

 

Læs flere ledere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *