Fra Jylland til København

Grundtvig fortæller om sig selv, år 1800:

Jeg var 17 år og skulle læse teologi på universitetet i København. Jeg kan stadig huske hvordan det var at komme til København:

Jeg traskede rundt i store støvler. Min vest havde jeg nærmest sovet i gennem 3 år, skjorten var for lille, frakken var fedtet på ærmerne og havde engang været brun. Mine bukser var slidte med en lap på det ene knæ. Og så snakkede jeg jysk. Så snart jeg sagde noget, grinede folk og drillede mig.

For at komme ind på universitetet skulle jeg bestå den filosofiske prøve. Men jeg var ikke særlig flittig. I stedet spillede jeg kort på værtshuse i byen. Jeg drak hverken øl eller vin. Jeg fik heller ikke en kæreste. Men jeg var bidt af at spille kort. Det brugte jeg de fleste af mine lommepenge på.

Som mange andre studerende på den tid, fik jeg lov at spise med hos noget familie, der boede i København. Jeg fik aftensmad hos min mors bror, professor Bang. Jeg har aldrig kedet mig så meget i hele mit liv. Alle kom med vittigheder om mig, selvom jeg bare var en kejtet, ung mand. Er der noget at sige til, at jeg ikke havde mod på at snakke med de fine københavnere?

Der var en verden til forskel på dem og mig.

Det, jeg oplevede dengang, gjorde mig til den, jeg var. Kun én ting forandrede sig: Jeg fik efterhånden nyt tøj, så jeg ikke behøvede skamme mig over, hvordan jeg så ud. Og jeg bestod prøven og startede på teologistudiet.

Det første halve Aar … opholdt han sig i Kjøbenhavn for at berede sig til den filosofiske Prøve. Han var ikke flittig, spilte endeel Kort og Gnav, og gik meget paa offentlige Steder, uden dog der at ofre til Venus og Bachus, saa at det kun havde skadelige Følger for hans Pung.

Da han kom fra Jyllands til Sjællands By, var hans Garderobe i en meget mislig Forfatning. Han havde … en blaa hjemmegjort Kjole med jydsk Snit, en rødprikket Kasimirs Vest, der alt tjente ham hartad 3 Aar som sin anden Herre. Et Par sorte Buxer, vendte og luvslidte samt stoppede paa det ene Knæ. En hjemmegjort Frakke, som havde været bruun, hvis ærmer beviiste, at der havde været Støv paa Skolebordet, og Fit paa hans eget …

Tænk dig nu et Menneske … i hin Klædning komme indtraskende med et par durable brednæsede Støvler i en Sirkel af lutter – paa Hovedstads Viis – velklædte Personer, og – hvis Du ei har megen Tilbøielighed til Skuet af komiske Situationer – forlanger Du vist ikke nogen latterligere Figur tegnet for din Indbildningskraft.

Glem ikke, at en god Porsjon Undseelse hindrede ham fra, at lade den Smule indvortes Kultur, han besad, trænge ud i den ydre Gestalt. Husk! at ethvert Ord, han sagde, maatte af de positiv og negativ vittige Hoveder, blandt hvilke han befandt sig, vente Kritik, endog blot, fordi de buxeredes frem i en – ikke for et vist stødende fri – jydsk Dialekt. Hvad Under, at dette betog ham alt Mod til at prøve en Nærmelse mod hine fuldkomnere Væseners Konversasjons-Tone.

Kort, han maatte tro, der var en hel Verden som Skillerumsvæg mellem dem og ham. 

Alt dette gjorde, at Grundtvig blev den, han var. – Kun een Ting forandrede han, han fik saadanne Klæder, at han – efter sin Stand – ei behøvede at skamme sig.

Grundtvigs erindringer, 1983, side 26-28

 

Grundtvig syntes der var for meget udenadslære og for meget eksamenslæsning, da han gik i skole. Det skulle være spændende at gå i skole. Eleverne skulle både lære noget nyttigt og noget, de blev oplyste af som mennesker, syntes Grundtvig. Grundtvig fik efterhånden sit eget syn på skolen. Læs om Grundtvigs skoletanker

Grundtvig læste teologi og blev også præst. Men de knubs han fik som ung satte præg på ham. Kobberstik af Erling Eckersberg i 1830. Efter tegning af C.W. Eckersberg, 1829.