Grundtvig, tegnet af J. Vilhelm Gertner, 1844. Grundtvigsk Forum

Huslærer på Langeland

Grundtvig fortæller om sig selv, 1804-1805:

I oktober 1804 fik jeg brev fra min fætter Jakob Thomas Trojel. Han skrev, der var en ledig stilling som huslærer på Falster. Jeg fandt snart ud af det hverken var på Falster eller på Lolland, men på Langeland. På Langeland! Det forstyrrede ALLE mine planer, men jeg var nødt til at prøve at få stillingen. Alt andet, jeg havde forsøgt i København, var gået i vasken. Jeg var fallit. Jeg skyldte endda penge væk.

Da jeg kom til jobsamtalen, blev jeg spurgt om jeg kunne undervise i fransk. Så blev jeg vred og hidsig. Der stod ikke i stillingsopslaget at jeg skulle kunne fransk! Og nu havde jeg brugt mine sidste penge på at rejse 45 kilometer den ene vej, og 45  kilometer den anden vej, for at komme til samtale med svogeren til min kommende arbejdsgiver! Jeg forlangte at få mine rejseudgifter betalt med det samme, hvis de ikke straks antog mig til stillingen! Jeg blev ansat.

I marts 1805 startede mit nye liv som privat huslærer for den 7-årige Carl Frederik på herregården Egeløkke på Langeland. Jeg skulle have 150 rigsdaler årligt i løn. Det blev en omvæltning af de helt store, som fruen på Egeløkke spillede hovedrollen i.

Jeg var lige blevet forlovet med Lise fra Falster. Hende havde jeg kigget ud allerede sidste forår. Hun var også glad for mig. Det var lidt et vovestykke, når jeg var så ung og ikke fik så meget i løn. Dengang skulle manden kunne forsørge sin hustru. Hun fik nemlig travlt med at passe hjemmet, lave mad, vaske tøj og passe børn.

Det var fantastisk, Lise ville godt være min forlovede! Nu skulle jeg skulle ud og tjene penge, så vi kunne blive gift. Jeg var faktisk lykkelig!

I Oktober (1804) fik Jeg Brev fra min uegennyttige Ven, den godhjertede Galning – forresten min fætter – Jakob Thomas Trojel, hvori han meldte, at en Kondisjon paa Falster stod mig aaben, naar Jeg vilde gjøre en Reyse til Hovedstaden. Glad samtykkede Jeg og reyste.

[Jeg] erfor uden at frydes, at den, langt fra at være paa Falster, ey engang var i Lolland – som jeg formodede – men paa Langeland, langt fra ey blot Byen, men alt, hvad Mig af Mennesker kjært er. [Jeg] besluttede dog – tvungen af Nødvendigheden – at modtage et Tilbud, der, om det end forstyrrede alle mine Planer og rimelig ødelagde min Munterhed, dog satte Mig i Stand til at leve Alle utrængt, og betale den Gjeld, Jeg havde været nød til at paadrage Mig.

Da jeg kom til Generaladjudant Lindholm – der , som Svoger med min vordende Prinsipal, skulde sanktsjonere min Antagelse, gjorde hans Frue mig det underlige Spørgsmaal, om Jeg kunde fransk, da hendes Syster meget ønskede det. Jeg havde nøye … erkyndiget Mig om, hvad der fordredes, og in specia om man æskede noget levende Sprog. Jeg sagde ney, og da mente Lindholm, det var bedst at skrive først til Kapitayn Leth … og høre, om Jeg som ufransk kunde antages. Vred over saaledes at tages ved Næsen glemte jeg min Undseelse, og, givende dem at betænke, Jeg paa HEr Brorsons Rekvisisjon, som udelukte de levende Sprog, havde reyst tolv Mile, erklærede Jeg [at Jeg] maatte have bestemt Svar, samt lagde til, det ey var Mig ligegyldigt, hvorledes samme lød, med mindre Jeg i Afslags Tilfælde fik Godtgjørelse for min Reyse.

Nu antoges Jeg med 150 Rdrs. aarlig Løn …

Allerede i Foraaret (1804) interesserede L: B: [Lise Blicher] Mig, men dog ey i den Grad, at Interessen kunde belægges med andet end sit eget Navn. Da jeg kom tilbage fra min … Reyse, var Hun glad. Selv var Jeg nu kommen saavidt … at Jeg selv ved hendes Side kan tænke Mig lykkelig endog ved Armod, naar den ey blive alt for trykkende.

I mine roligste [Timer] derimod synes det Mig splittergalt at forlove sig med en fattig Pige i min Alder og med mine Udsigter. Men naardjeg er hos hende, O! da hænger mit Øye saa fast paa hende, da banker mit Hjerte af Frygt, Hun skal unddrage Mig sin Beskuelse, og naar Hun da stundom hæver sit skjønne Øye, da glemmer Jeg Udsigter og alt … Jeg elsker Dig, hulde Pige! Vær min, og Jeg er lykkelig!

Grundtvigs erindringer, 1983, side 37-39

 

Grundtvig var en sær Patron i sin Ungdom, frastødende, dominerende og bydende, haardhjærtet etc., saa jeg tror, at han i sin første Ungdom ingen Venner havde.

Grundtvig var min Lærer, som jeg som saadan aldrig kan have Aarsag til at dadle; han lærte mig ufortrøden, men han var ogsaa en hidsig Mand og behandlede mig vistnok strængt, som jeg alligevel ikke vil klage over, thi det kunde være fortjænt.

Graae, Th.: Grundtvig bedømt af hans ældste Elev. Af Dagens Krønike 1890, side 536-537

 

Her slutter fortællingen om Grundtvigs barndom og ungdom. Grundtvig er blevet voksen. Han blev præst, blev gift – endda 3 gange! – fik 5 børn, blev politiker og skrev et hav af bøger om mytologi, historie, kristendom, skole … Men det må du selv læse mere om i Grundtvigs dagbøger på www.adl.dk! Eller prøv at google hans navn: Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Der er mange, der har skrevet om Grundtvig.

Se en kort oversigt her: Tidslinje

Constance Leth (1777-1827), fruen på Egeløkke, hvor Grundtvig blev huslærer
Grundtvigs 3. hustru hed Asta. Hun var meget yngre end Grundtvig. Da Grundtvig var 75 år gammel og Asta var 34 fik de en datter, som blev opkaldt efter alle Grundtvigs hustruer: Asta Marie Elisabeth