Steffens og ånden

Grundtvig fortæller om sig selv, 1802-1803:

Jeg kedede mig på Københavns universitet. Jeg gik ikke til særlig mange forelæsninger. Alt stod stille på universitetet. Alt var utrolig gammeldags. Professorerne underviste i de samme emner, de altid havde gjort. Kant havde længe været det hotte navn i filosofi, men næh nej, ham underviste lærerne ikke i … Hvis jeg ikke havde mødt Henrik Steffens, var jeg aldrig blevet et levende menneske.

Steffens var min fætter. Men jeg havde helt glemt ham. Jeg havde ikke set ham, siden jeg var barn. Dengang viste han mig billeder i den første perspektivkasse, jeg nogenside så. Nu dukkede han pludselig op hos professor Bang. Han spiste med om aftenen og fortalte om romantikken og alle de nye tanker, der kom fra Tyskland.

Dengang forstod jeg ikke så meget af det, Steffens sagde. Steffens brugte mange tyske ord og filosofiske begreber, jeg ikke kendte til. Men ånden i hans forelæsninger! Den ild, der lyste ud af ham! Den kraft, der var i hans ord! Det tændte mig. Jeg forstod at ånd var forskellen på mennesker og dyr. Levende mennesker havde ånd.

… dels kom jeg sjælden eller aldrig paa Kollegier, hvor jeg snart lærte, hvad der i den Alder var mig nok: at jeg kedede mig; og dels blev dér vist heller ikke ymtet om saa nye Tildragelser; Thi vore Professorer holdt den Gang kun maadelig Skridt med Tiden, saa vore Theologer kjendte kun meget lidt til Kant …

Henrik Steffens kom til Bys. [Han havde] opholdt sig saa længe i Tyskland, at i det mindste jeg aldeles havde glemt, han var til; skjønt jeg for Resten godt fra min Barndom kan huske, han viste mig Billeder i den første Perspektiv-Kasse, mine Øjne saa. Han var nu 28 Aar, havde staaet i nøje Forbindelse med Filosoffen Schelling, Digterne Tieck og Novalis og Brødrene Schlegel, kort sagt med alle Hovedmændene for den saakaldte ny Skole i Tyskland …

[Jeg] var nysgjerrig efter at høre, hvad han havde at fortælle. Det fik jeg nu vel ikke strax at vide; thi foruden det himmelfaldne i hele hans Anskuelse … , laa der endnu en Hindring i hans Stil: temmelig tysk i flere Henseender og fuld af alle Haande Kunstord, jeg aldrig havde enten set eller hørt; men Sproget han førte, Tonen, hans talte i, Ilden, han sprudlede, det slog mig paa Timen …

Hermed havde jeg da, uden selv at vide det, baade faaet en levende Forestilling om Aand og Respekt derfor, som Ordets vidunderlige Livskraft, hvis Virkning paanøder os den Overbevisning, at der i det usynlige er en Virkelighed af et højere Slags end den, vi kan tage og føle paa, sønderlemme og begribe; og skjønt der maatte hengaa Aar, før det gjorde kjendelig Forskel paa min Betragtning af Livet og Vidskaben, saa var dog dette Indtryk af et levende Ord om det usynlige og den deraf udspringende Aands-Hyldning aabenbar det første, altsaa det store Skridt hos mig fra det attende til det nittende Aarhundrede i Aandens Verden.

Mands Minde, forelæsning nr. 25, side 273-275

 

Henrik Steffens, på sin side, fortalte at Grundtvig var meget stille og genert. Steffens var bestemt ikke sikker på at Grundtvig forstod noget af det, han fortalte om tidens nye strømninger. For Steffens var det var HELT uventet at hans fætter, Frederik senere blev en person, alle kendte og havde en mening om:

… min kone og jeg traf ham hos den gamle Professor Bang, hos hvem vi oftere vare til Bords. Han sad der undseelig og frygtsom, og jeg ahnede ikke den Opsigt, som han siden vilde giøre. Mine offentlige philosophiske Forelæsninger, der den Tid fandt en saa levende Deeltagelse i Kjøbenhavn, gjorde, som den unge Mand selv tilstod, et stort Indtryk paa ham. Jeg vidste ikke, at han besøgte mine Forelæsninger; han selv blev mig fremmed, jeg lærte paa denne Tid næsten slet ikke at kjende ham.

Grundtvigs Erindringer og Erindringer om Grundtvig, 1983, side 115

 

Steffens påvirkede Grundtvig både direkte med sit historiesyn og inddirekte med den virkning han havde på Adam Oehlenschlægers forfatterskab.

Filosoffen Henrik Steffens (1773-1845). Han var Grundtvigs fætter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs om romantikken på faktalink. Du skal logge ind med dit bibliotekslogin, hvis du vil læse hele artiklen.

Skyer, tåge, dunkle anelser om forbindelse med den guddommelige verden. Casper David Friedrich, der var tysk,  var en af romantikkens kunstnere og malede i 1818 Vandreren over tågehavet.