fbpx

Lærer er noget, man bliver sammen med andre

Ti gode råd til nye tiltag på læreruddannelsen er ikke omkostningsfrie i forhold til engagement, men til gengæld økonomisk overskuelige

Bodil Christensen, foto: Sarah Wurtz

TEKST: BODIL CHRISTENSEN, LEKTOR LÆRERUDDANNELSEN I AALBORG

Aalborg Seminariums første rektor, Niels T. Kjelds, gav i 1960 (Aalborg Seminarium er fra 1960, men flyttede først ind i nye bygninger i 1962) sit bud på værdigrundlaget for en læreruddannelse. Hans værdigrundlag gælder fortsat og bør genlæses hver gang, der sker en revision af Læreruddannelsen – og hver gang man bygger om, bygger til og bygger nyt.

Han skrev (her i kort form): ”Vort syn på opdragelse og uddannelse er betinget af vort samfundssyn.” Han påpegede, at der i bygningerne skulle være plads til individuel vækst, men at man altid lærer i et fællesskab. Han skrev også: ”Den æstetiske opdragelse er grundlæggende. Den tilfredsstiller det dybeste behov i mennesket: behovet for at være aktiv, behovet for at forfærdige genstande, behovet for at finde frem til det kunstneriske udtryk, og endelig er den i sit inderste væsen etisk. Man kan også tale om opdragelse gennem kunst.” Og så skrev han om samtalen: ”Et af de vigtigste opdragelses- og uddannelsesmidler vi har, er samtalen. Det vil derfor være ønskeligt, om der i bygningerne er områder, kroge, som indbyder til uformel samtale, måske en fortsættelse af diskussionen på klassen, eller et tilfældigt møde mellem elever (og lærer).”

Væk med modultænkningen. Man lærer over tid. Man lærer i løbet af fagets tid. Man lærer i en progression. Man lærer i frimodig faglig samtale med engagerede undervisere og medstuderende. (Råd nr 1 til en ny læreruddannelse)

At være fælles i samtale, at være i et fagligt fællesskab og at (i en bred forståelse af praksis) forfærdige genstande er fortsat det allervigtigste i en læreruddannelse. Det vil jeg tage afsæt i, når jeg skal give mit bud på det umistelige i en ny version af læreruddannelsen. Jeg har været en del af syv forskellige læreruddannelser, jeg har selv en læreruddannelse, jeg har undervist i mange år, og jeg har med stor glæde været en del af Læreruddannelsen i Aalborg i 42 (tæt på 43) semestre. Jeg giver derfor gerne mine gode råd til arbejdet med en ny læreruddannelse.

Ti gode råd
Læreruddannelsen er en uddannelse, hvor fag og pædagogik mødes i teori og praksis. Dannelse og uddannelse er to sider af samme sag, når det er læreruddannelse, der tales om. Mine ti gode råd kommer her. Tiltagene er ikke omkostningsfrie i forhold til det engagement, der skal investeres fra politikere, ledere, studerende og medarbejdere. Til gengæld vil jeg mene, at de økonomiske omkostninger er overskuelige.

  1. Uddannelsen er også en dannelsesproces for den enkelte. Væk med modultænkningen. Man lærer over tid. Man lærer i løbet af fagets tid. Man lærer i en progression. Man lærer i frimodig faglig samtale med engagerede undervisere og medstuderende.
  2. Praktikken skal have plads på alle årgange. Selvfølgelig. Praksis må inddrages, hvor det er relevant. Man må rustes til det uundgåelige praksischok.
  3. Ledelsens (og politikernes) bevågenhed skal også være på alt det, der sker i ”mellemrummene”, alt det, der sker ”uden for fagene” er vigtigt. Det være sig fælles foredrag, mærkedage, morgensang, projektuger, motionsdage – alt, der også er en del af folkeskolens hverdag, og derfor skal være en del af læreruddannelsen. Ikke i en én-til-én-version, men lærerprofessionens dannelseselement bør afspejle hverdagens praksis på uddannelsen.
  4. Der må være plads og rum til de studerendes gruppearbejde og selvstændige fordybelse på læreruddannelsens matrikelnummer. Læreruddannelsen er samtale, samvær og studie. Og det må gerne være sjovt på den seriøse måde.
  5. Læreruddannelsen skal være en mere selvstændig og selvforvaltende uddannelse, så der bliver en kortere beslutningsvej fra top til bund.
  6. Filosofi, idéhistorie, kulturforståelse, kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab skal være markante fag i uddannelsen. Skal man kunne anlægge skøn og perspektiv på  hverdagens udfordringer for en lærer, så er det nødvendigt med en etisk bevidsthed.
  7. Forskerne, der har tilknytning til læreruddannelsen, skal undervise de studerende i en del af deres arbejdstid, så de møder forskning såvel som praksis i deres uddannelse.
  8. Der skal arbejdes kreativt, kunstnerisk og skabende i uddannelsens fag, så de studerende får en udforskende, undersøgende og nysgerrig tilgang til fagstoffet.
  9. Der skal være mere undervisningstid til alle studerende. Det er i mødet med fagligt velfunderede undervisere, at der kan skabes fælles rum til uddannelse og dannelse. Lærer er noget, man bliver sammen med andre.
  10. Mindre centralisering og mere lokalt råderum. Lad de enkelte læreruddannelser få lov at farve deres egen version af uddannelsen. Det højner engagementet hos såvel studerende som medarbejdere.

Det er ti gode råd. De kan også skrives i en formålsbeskrivelse, og var jeg ansvarlig for en sådan, så ville den lyde således:

§1: Læreruddannelsen er en uddannelse, der forbereder de studerende til at virke i grundskolens mange forskellige skoleformer. Det må ske i en udfordrende, åben og engagerende kultur, hvor medarbejdere og studerende indgår i et fagligt og demokratisk fællesskab om udvikling af uddannelsen.

§2: De studerende skal tilegne sig et fagligt fundament, der bygger på erfarings- og forskningsbaseret viden. Uddannelsens teori, praksis og refleksion over praksis bidrager tilsammen til at give studerende kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.

§3: Læreruddannelsen skal bidrage til den studerendes personlige udvikling og dannelse med fokus på social forståelse, etisk bevidsthed, sans for kvalitet og evne til kritisk vurdering, ansvarlighed, selvstændighed, og sans for at anlægge skøn og perspektiv.

§4: Læreruddannelsens dannelses- og uddannelsesopgave fremmes ved lydhør samtale, fordomsfrit samvær, faglig fordybelse og forpligtende arbejds- og studieformer.

Foto: Københavns Professionshøjskole

Rammerne og fagrækken på læreruddannelsen har altid ændret sig. Tilbage i 1818 lød det i ‘Reglement for samtlige Skolelærer-Seminarier i Danmark’ således om fagrækken:

1) religion, 2) modersmål, 3) matematik, 4) naturkyndighed, 5) musik, 6) undervisnings- og opdragelseslære, 7) historie og geografi 8) landhusholdning og håndarbejde. Dengang var den ugentlige undervisning på 42 timer. Ifølge reglementet var læreruddannelsen dengang en 3-årig generalistuddannelse, som skulle uddanne ”en beskeden, nøjsom og praktisk lærer”. Der er sket meget siden 1818, og en hel del er forandringer til det bedre. Der er sket ændringer (nye læreruddannelseslove og bekendtgørelser) i årene 1818, 1894, 1930, 1954, 1966, 1991, 1997, 2006 og 2013. Nu håber jeg, at 2022-versionen bliver den bedste version af dem alle.

Håb kan være stærkt overvurderet i en sådan proces, men jeg har en forhåbning om, at der er sket en besindelse på nogle grundlæggende værdier, således som det fremgår af mit (håbefulde) bud på formålsbeskrivelsen.

Ny læreruddannelse
Hvad skal der til for at blive en god lærer? Hvad er vigtigt at holde fast i på læreruddannelsen – og hvad skal skrottes? Her i november 2021 kom et udspil med anbefalinger til en revideret  læreruddannelse. To personer med indblik og udblik i læreruddannelsen giver i den anledning hver deres bud på den gode læreruddannelse. Læs Caroline Holdflod Nørgaards indlæg Læreruddannelsesliv som liv i vid og bred forstand her.

Grundtvigsk Tidende 8/2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.