Set herfra: Lærken slår igen

Lærken slår igen. Kan digtene være med til at flytte rundt på menneskets plads som levende blandt det levende. Kan vi digte os til nærkontakt med naturen, en natur, der ikke bare spejler os, men også kan slå igen.

TEKST: INGRID ANK, REDAKTØR OG AKADEMILEDER

Den purpursorte hyld er træt af at hylde septembers himmel. blå er den heller ikke. Den hænger med bærrene og længes efter oktober. Og hybenrosen foretrækker at være hjerteløs: ”Hvem er det, I kalder ’invasiv art’?! I det mindste slår jeg ikke – som lærken.”

I New Zealand er en flod blevet tildelt borgerrettigheder. Nu er den flod i egen ret, den er ikke blot til, for at vi mennesker kan sejle op ad den. Og ned ad igen. ”Henrik,” siger min kollega Grethe, hvis mand er dommer ”har engang været med til at dømme en mand, der havde mishandlet en gris.” Men selvom man i Danmark ikke må behandle sine svin umenneskeligt, så har bække, søer, skove og krat eller for den sags skyld bier og lærker dog ikke borgerrettigheder på lige fod med mennesker. Heller ikke tilnærmelsesvist.

Tanken udfordrer mig. På den ene side vil jeg stadig mene, at de mennesker, der bor langs floden, har forrang frem for floden, om end det jo også er en diskussion, om vi skal tage mere hensyn til nulevende end til fremtidige generationer af mennesker – i forhold til hvilke flodens tilstand kan være af allerstørste betydning. På den anden side har menneskets selvhævdelse over alt andet liv gjort stor skade. Spørg hasselmusen – hvis du kan finde en – om den tror på realiteten af den sjette massedød.

I New Zealand er en flod blevet tildelt borgerrettigheder. Nu er den flod i egen ret, den er ikke blot til, for at vi mennesker kan sejle op ad den. Og ned ad igen. ”Henrik,” siger min kollega Grethe, hvis mand er dommer ”har engang været med til at dømme en mand, der havde mishandlet en gris.”

Så måske skal der skrives nye sange. Hver måned bladrer vi i Højskolesangbogen i afsnittet om årstidssange, vi vælger maj, april og synger om juninatten, der ikke sover, men kun blunder, eller om æbler, der lyser rødt på træernes grene, indtil det lige pludselig er nu, at skoven falmer. Så synger vi om det. Men i bund og grund handler sangene om os selv, for det fandt de nemlig ud af – de gamle digtere – at naturen er genial til at beskrive, hvordan vi har det inden i os selv: Himlen er blå og mit hybenhjerte er rødt.

”Mikroskopet giver os ikke historier om os selv, men om noget helt andet; arter som gopler holder ikke et spejl op for os,” siger digteren Liv Sejrbo Lidegaard, og selvom vi vel ikke kan se fra andre perspektiver end vores eget, så er der måske digte og sange på vej, der kommer tættere på naturen, tættere på de andres liv, de andre arters liv. Digtene kan være med til at flytte rundt på menneskets plads som levende blandt det levende.

Vi kan digte os til nærkontakt med naturen, en natur, der ikke bare spejler os, men også kan slå igen. Måske kan vi også digte os ud af vores protestantiske skyldkompleks, som enhver, der vil tale klimaets og biodiversitetens sag, lader til at være fanget i: ”Jeg skal jo ikke pege fingre
ad nogen,” siger vi, eller ”det handler ikke om, at vi skal bebrejde os selv og hinanden vores levemåde.” Men måske er det slet ikke personligt. Måske skal du bare lade være med at spise den bøf.

Måske er det slet ikke personligt. Det bekymrer mig, hvis ikke det er personligt. Jeg er vant til at tænke mig selv som person. Som en, der har et indre, en samvittighed, der kan føle skyld. Jeg tænker mig selv som en, der kan spejle sit indre i en flod uden at skulle tage hensyn til den i sin egen ret. Floden er min til at spejle sig i. Som skoven og lærken.

Der er andre og nye måder at tænke og tale og skrive om liv, der er undervejs. Andre måder at synge om liv. Noget af det finder jeg tankevækkende. Noget af det vil jeg ikke være med til. Noget af det kan jeg godt se perspektivet i. Og måske ikke kun mit eget.

Grundtvigsk Tidende 6/2020

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *