Magi er ikke godt nok

Af Melanie Lenehan (England)

Grundtvigs højskoletanker udgør grundlaget for Fircroft College. I de 109 år, skolen har eksisteret, har det hele tiden været et omdrejningspunkt at holde fast i de oprindelige tanker i forhold til uddannelse. Og det er en af grundene til, at vi i dag har en særlig status, også politisk. Vi høster anerkendelse for, at vi ikke afviger fra vores grundlag og ikke uden videre tilpasser os den seneste politiske ‘uddannelsesdille’. Selvfølgelig skal vi ligesom alle andre leve op til nogle regionale og nationale krav og standarder, men det er samtidig lykkedes os at blive respekteret for det, vi gør og er, og det giver os en vis beskyttelse.

Og hvad er vi så: Vi er en skole og organisation med særligt fokus på social retfærdighed. Princippet om, at skolen skal være et sted, hvor de studerende bor, er helt afgørende for os, og samarbejde, samtaler, udveksling af livshistorier mv. hører med til vores grundlæggende tilgange.

Men medborgerskab og demokratisk dannelse indgår ikke i en eneste politisk plan for voksenuddannelse eller videreuddannelse i England. Det findes ganske enkelt ikke. Alt handler om kompetencer, og dette forstærkes yderligere i disse år pga. Brexit. Der er sådan en slags massepanik i gang: Hvordan skal vi kunne løse alle opgaver i fremtiden, hvorfra finder vi arbejdskraft? Alt handler om kompetencer, også i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. I den forstand skiller Fircroft sig ud.

DEN SITUATION, HVOR NOGET KAN SKE

Da jeg blev forstander pa Fircroft, kunne jeg konstatere, at ordet ‘forandring’ gik igen i alle vores sammenhænge. Vi talte om, at menneskers liv blev forandret ved at komme her. Og fordi en væsentlig del af mit arbejde gr ud på at forklare – til fonde, politikere, embedsmand m.m. – hvad vores tilgang går ud på, og hvorfor den virker, blev det afgørende for mig at forstå, hvad den forandring egentlig går ud på.

Men ofte lød svaret bare, at det er magi. Hos os sker magi, sagde man. Og fordi bygningen, som skolen ligger i, er ret pompøs, blev der ofte refereret til Hogwarts og Harry Potter. Men jeg tænkte: ‘magi’ er ikke godt nok, vi må kunne forklare det bedre.

En af de teoretikere, jeg har støttet mig til, er den amerikanske sociolog Jack Mezirow og hans teori om ‘forandrende læring’. Ifølge Mezirow kan specifikke situationer i et voksent menneskes liv være afgørende for, at læring kan virke forandrende. Typisk vil personen befinde sig i en form for desorienterende dilemma: Det kan være, at den voksnes barn skal begynde i skole, men den voksne føler sig ude af stand til at hjælpe med lektierne. Eller det kan være, at den voksne netop er kommet ud af rehabilitering og nu er klar til at tage det næste skridt. Pointen er under alle omstændigheder, at der skal en specifik situation til, for at man er klar.

Mezirow forholder sig også til det på et metodisk plan: Han sætter fokus på gruppediskussioner, udveksling af livshistorier, læreren som rollemodel, og at lærere i stedet for at vare ‘små guder’ skal give lederskabet videre til de studerende i løbet af processen. En hel masse af det her er meget ‘Grundtvig’, og vi argumenterer for, at dette netop får gode forudsætninger for at kunne fungere, når man bor på skolen. Også Mezirow peger på, at trygge omgivelser er afgørende. Både hvad angår de fysiske rammer, men også at skolen skal være et trygt sted at afprøve nyt, en ny rolle eller referenceramme.

Men det specifikke øjeblik, hvor en person er klar, kan ikke tvinges frem. Og en del af de mennesker, som opsøger os, er i virkeligheden ikke klar, og ikke klar til at bo her, som jo netop er en væsentlig del af det. Og så må vi venligt gøre dem opmærksom på, at det her lige nu ikke er noget for dem.

Der er også mennesker, der vokser op i fællesskaber, hvor der er kulturelle hindringer for at flytte væk og bo på en skole. Fx arbejder vi med at få nyankomne migranter hertil, og der er en del diskussioner i forhold til netop det med at bo her, særligt hvad angår kvinder. Så for tiden overvejer jeg meget, om der er en måde at lave skole på, hvor man ikke bor her, men alligevel får lidt af det samme med. Jeg vil gerne kunne komme op med et godt alternativ.

For det handler jo ikke om, at eleverne skal indrette sig efter skolen. Det er os, der skal indrette os efter, hvem de er, og hvad de har behov for. Det er vores pligt som undervisere at sørge for, at mennesker fra de mest marginaliserede dele af samfundet kan få adgang til læring og uddannelse. Det er det, der lige nu optager mig mest.

 

Redigeret og oversat af Ingrid Ank, redaktør og akademileder og Marie Lysemose Støvring, Studerende (red.)
Artiklen er del af serien Grundtvig goes global.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *