Nu skal det åbenbares

Ny erkendelse kommer via teorier og hypoteser, som nogen har så kære, at de vil kæmpe for dem. Men man skal ikke have sine teorier så kære, at man overser deres svagheder og begrænsninger. Balancen er svær at finde

Af Niels Kærgård, professor, Københavns Universitet, fhv. økonomisk vismand

Hvis man skal huske ét årstal i Danmarkshistorien, er det nok regeringsskiftet i 1784. Her afløstes Høegh-Guldbergs konservative regime af et styre med en kreds af fremsynede og reformivrige mænd som A.P. Bernstorff, Christian Ditlev og Ludvig Reventlow og Ernst Schimmelmann. Høegh-Guldberg huskes kun i nationalistiske kredse og kun for indførelsen af indfødsretten i 1776, og disse kredse glemmer normalt, at det var en indfødsret, der om – fattede både tysktalende holstenere, nordmænd og islændinge. Det nye regime stod derimod for en lang række reformer, som var med til at skabe det moderne Danmark. Landboreformer der erstattede landsbyfælleskaber af fæstebønder med en selvbevidst stand af selvejerbønder; en sociallovgivning der først blev overgået med den store socialreform i 1933; en fredsskovsforordning der har styret skovudviklingen indtil vore dage; en skolereform der indførte almindelig skolegang.

Gyldenåret
Det er altså fuldt berettiget, at Grundtvig i 1834 offentliggør et 73 vers langt hyldestdigt, Gylden-Aaret, i anledning af 50-årsjubilæet for regeringsskiftet. Læser man digtet i dag, er det dog vanskeligt at blive begejstret. Grundtvig, der har skrevet jordnære beskrivelser af kong Faraos ugudelige krop og af, hvordan Abraham sad i Mamrelund, skriver svulstigt om Nu skal det åbenbares. Engagement og værdifrihed Frederik den Sjette, Helte-Daad, ranke Kæmper og Skjalde-Sang uden meget konkret indhold. Når digtet huskes i dag, er det alene, fordi man i 1865 lavede en sang med alment indhold ud af det ved at skære 67 af de 73 vers væk. Den kendte sang “Nu skal det åbenbares” er digtets vers 34 og 38-42. I 17. udgave af Højskolesangbogen fra 1989 har man så udvidet ved også at tage vers 45, 47 og 48 med. Navnlig verset

Man længe nok må sige, / at kærlighed er
blind, / det bli’r dog lysets rige, / hvor ret
den strømmer ind, / og han har aldrig
levet, /som klog på det er blevet, / han
først ej havde kær.

har vundet en ordsprogsagtig status. Jeg brugte f.eks. selv de tre sidste linjer som et slags motto i forordet til min økonomiskstatistiske disputats i 1991.

At have kær sin hypotese
Det er nok en universel sandhed, at der ikke kommer ny erkendelse ud af en uengageret, værdifri analyse af virkeligheden. Alle de store videnskabsfolk i alle fag har kæmpet for hypoteser og ideer, de havde kære. Her er en afgørende konflikt i al forskning. På den ene side at fremsætte og kæmpe for hypoteser, man har eller har fået kære, og på den anden side ikke få hypoteserne så kære, at kærligheden gør blind for modargumenter og nødvendige modifikationer.

En videnskab, der alene har som mål at forkaste en teori eller model, skaber ikke ny banebrydende viden. Den kan i bedste fald rydde forældede hypoteser af vejen, så der bliver plads til, at andre kan bygge nye og bedre teorier på den ryddede grund.

Næsten al erkendelse indeholder en eller anden form for “model”, dvs. en  forenklet historie, der gør os i stand til at forstå den komplicerede og uoverskuelige virkelighed, men enhver, der ikke har modellen kær, kan også finde elementer i modellen, der strider mod træk ved den observerede virkelighed. Når vi taler om den danske arbejdsmarkedsmodel, så er det en forenkling, der siger, at fagforeningerne og arbejdsgiverne indgår så afbalancerede aftaler, at statens indblanding er overflødig, og at en høj arbejdsløshedsunderstøttelse giver en tryghed, der gør meget lange opsigelsesvarsler overflødige (“flexicuritymodellen”). Hvis man holder af den model, kan den give en forståelse af mange ting i det danske samfund, men det er klart, at der er mange detaljer vedrørende det danske arbejdsmarked, der strider mod denne grundstruktur.

Grundtvig versus Ørsted
Grundtvigs konflikt med H.C.Ørsted er en illustration af, hvad der sker, når store
personligheder med en stærk kærlighed til deres modeller støder sammen. I “Kort
Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng” fra 1812 angreb Grundtvig den akademiske elite og naturvidenskaben. “Gudsfornægtelse var dens første Ord, Trolddom og Guldmageri dens kiæreste Bedrift”. At Gud fandtes åbenbaret i naturen, betragtede Grundtvig i 1812 (nok i modsætning til senere) som kætteri. Gud findes i biblen, ikke i naturen.

H.C.Ørsted, der grundlæggende troede på, at stræben efter viden og indsigt var
vejen til Gud, svarede både offentligt og i breve ganske skarpt. “Han (Grundtvig) er
et givtigt Ukrud i vor Litteratur, som med Rod bør oprykkes. Skulde han end engang
erholde nogen magt, vilde han vorde en af de afskyeligste og ondskabsfuldeste Forfölgere” skriver han i et brev til broderen Anders Sandøe Ørsted.

Når man tænker på, at Grundtvig og Ørsted er to af vort lands største og mest betydningsfulde personligheder, og at spørgsmålet om, i hvor høj grad det guddommelige kan erkendes i naturen, stadig kan diskuteres, jf. f.eks. debatten mellem K.E.Løgstrup og Johannes Sløk og deres tilhængere i 1970’erne og 1980’erne, så viser Grundtvig-Ørsted-debatten vel, at man godt kan have hypoteser og holdninger så kære, at de gør blinde for selv ræsonnable alternativer. Det at have noget kært kan også føre til en rethaverisk mangel på tolerance, der blokerer for en fornuftig debat. Alle økonomer har f.eks. fuldt berettiget en stor kærlighed til markedsmekanismen, men nogen af dem får denne mekanisme så kær, at de glemmer dens mangler og begrænsninger.

Balancen mellem en erkendelse, der bygger på tro, engagement og holdninger, står altid over for nøgterne, værdifri analyser. Hvis en af de to mangler bliver det let snæversynet ideologi og blind religiøsitet eller gold fakta-ophobning. Og fakta, der taler for sig selv, taler et meget naivt sprog, som den første nobelprismodtager i økonomi, nordmanden Ragnar Frisch, sagde i sin Nobelprisforelæsning i 1970.

Trykt i Dansk Kirketidende nr. 9 2013

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *