Og set herfra: Alle slags træer

Kategorier

Set herfra

TEKST: KATJA GOTTLIEB, SKOLEREDAKTØR

Forfatteren, naturvidenskabsmanden og lyrikeren J.P. Jacobsen (1847-1885) udmærkede sig aldrig i skolen. I en ældre biografi om ham beskrives det, at han bestandig var blandt den nederste halvdel i klassen, og heller ikke i de fag, der havde hans særlige interesse, Naturhistorie og Dansk, præsterede han noget ud over det almindelige. Som dokumentation herfor fremlægges et særdeles middelmådigt
karakterblad, der såfremt J.P. Jacobsen ikke havde leveret et særdeles levedygtigt forfatterskab til eftertiden, formentlig var gået i glemmebogen. Tilbage står, ud over oversættelsen af Darwins Arternes Oprindelse, et skønt, stærkt og ikke mindst sært værk, som ikke finder sin mage i dansk litteratur. Den middelmådige skoledreng blev en mageløs forfatter.

I dag stilles der store krav til, at børn skal blive skoleparate og uddannelsesparate i et tempo, vi ikke har set før, så de hurtigst muligt kan indgå på arbejdsmarkedet til gavn for vores konkurrenceevne. Skolens opgave bliver som følge af den tænkning at være en markedsskole, der kan levere et specifikt, målbart udbytte af undervisningen. Det er kompetencer, der efterspørges, hvis eleverne skal klare sig i fremtidens samfund, siges der.

Hvis man ser alle danske formålsparagraffer igennem, siden Skoleloven blev indført i 1814, er det eneste ord, der går igen, ordet kundskaber.

I folkeskolelovens § 1 slås det fast, at en af skolens væsentligste opgaver er at give eleverne en række grundlæggende kundskaber og færdigheder, som de kan bygge videre på gennem livet, og hvis man ser alle danske formålsparagraffer igennem, siden Skole-loven blev indført i 1814, er det eneste ord, der går igen, ordet kundskaber. Det store, svære ord, der ifølge Den Store Danske Encyklopædi er et begreb, der omfatter det at kende, vide besked med og være fortrolig med noget. Et begreb der næsten, men også kun næsten, er identisk med viden, og i øvrigt er nært knyttet til begrebet ansvar. Encyklopædien betoner da også den snævre sammenhæng mellem kundskaber, viden og ansvar, og tilføjer, at ”kundskabsformidling må derfor altid begrundes ikke alene ud fra informationernes oplysningsværdi, men også etisk.”

Skolens opgave er at ruste eleverne til at klare sig i den fremtid, ingen kender. En svær opgave, men også en opgave skolen har lykkedes med i mere end 200 år. At skolen skal bibringe eleverne færdigheder og viden, og også færdigheder og viden af målbar karakter, er der næppe nogen der bestrider, for selvfølgelig skal eleverne kunne læse og skrive og regne, men skolens opgave rækker ud over at give eleverne kompetencer. Man kan være nok så kompetent, og blive det lynhurtigt, men hvis man ikke kan tage stilling og tage ansvar, kan man så tage aktivt del i fremtidens samfund?

Måske skal vi sætte tempoet lidt ned og lade vores børn modnes og udvikle sig i et tempo, der passer til dem og i øvrigt tilgodeser deres alsidige udvikling? Der er andre træer end kompetencernes træ i haven, og hvis man savner inspiration, kan man rette blikket mod J.P. Jacobsens forfatterskab, hvor natur og poesi forenedes så fint. Her trives eg og ahorn, hassel og tjørn og nælder side om side, side op og side ned. Vi har brug for diversiteten.

Grundtvigsk Tidende 1/2020

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *