Og set herfra: De ord jeg ikke har. Og de ord vi alle har

Hvilke spor fra Grundtvig kan vi finde i skolen i dag? Det kan være svært at koge ned til et kort svar, men et bud kunne være i poesien, for netop salmen har en central position i den danske musiktradition. Og særligt poesien kan give os sprog, når vi selv mangler ord.

TEKST: KATJA GOTTLIEB, SKOLEREDAKTØR

En sommereftermiddag blev jeg spurgt, hvilke spor fra Grundtvig der kunne ses i skolen i dag? Der var adskillige, bedyrede jeg kæphøjt, men fik for en god ordens skyld tilføjet, at jeg lige havde brug for at tænke mig lidt om for at kunne svare ordentligt. Derfor lagde jeg mig i en hængekøje for at tænke. Og det var en køn eftermiddag, og ovenover lyseblå juni drev tynde skyer forbi, og hængekøjen drev lidt med, hver gang jeg bevægede mig, og måske derfor faldt jeg i søvn, mens jeg tænkte lidt over Grundtvig og skolen. Da jeg vågnede igen, var det blevet køligt, og jeg havde også glemt, at jeg var ved at tænke. Faktisk kom jeg først i tanke om spørgsmålet igen, da jeg senere samme aften deltog i et arrangement af den slags, hvor Højskolesangbogen kommer frem.

Og der sad jeg så mellem alle stemmerne med min egen lidt ramponerede en af slagsen i skødet, der som alle godt brugte bøger helt af sig selv altid slår op på den samme side. Og det slog mig, at jeg formentlig havde det mest konkrete eksempel på Grundtvigs tilstedeværelse i grundskolen i hånden. En stor del af de 86 Grundtvig-sange og salmer, der er i Højskolesangbogen, og flere endnu hvis man tæller dem fra salmebogen med, er i så udpræget grad gledet ind som en del af vores kulturarv, at det er svært at forestille sig, at der skulle findes et menneske, der forlader grundskolen, uden at kunne synge bare en lille, bitte stump omkvæd af noget, der stammer fra Grundtvigs hånd.

Det er i sådanne øjeblikke man også kan få den tanke, at hvis folkeskolens formålsparagraf skulle være poesi, så ville den være nummer 89 i Højskolesangbogen.

I læseplanen for danskfaget finder man helt konkret Grundtvigs navn på listen over de forfatterskaber, eleverne gennem deres skoleforløb skal stifte bekendtskab med, efter man i 2004 indførte den obligatoriske kanon. Hvilke tekster, hvordan og hvor meget, man skal arbejde med vores formentlig største salmedigter, er meget fornuftigt overladt til lærerens professionelle dømmekraft. Det er det også i  kristendomskundskab, hvor Grundtvigs navn ligeledes optræder i læseplanen. Selvfølgelig, havde jeg nær sagt. Men i læseplanen for faget formuleres det så fint, hvordan salmen indtager en central position i dansk musiktradition. Der tales ligefrem om en regulær salmeskat. Og så pointeres det, hvad det er, salmerne kan. At eleverne i salmerne kan ”møde kristne grundtanker formuleret i poetisk form, som kan give anledning til samtale om menneskers tydning af tilværelsen.” Den tilværelse, det ind imellem kan være svært at formulere sig fyldestgørende omkring. Hvor skulle man finde ord, hvis man ikke havde poesien? Selv har jeg ofte ikke ord, men jeg har med tiden lært, at andre har formuleret dem for mig. Og måske er det også derfor, min Højskolesangbog af sig selv slår op på nummer 89, når jeg åbner den? For det første, fordi ’Er Lyset for de Lærde blot?’ er så helt vidunderlig dejlig at synge, men når jeg synger den, låner den mig det sprog, jeg ikke har, og alting bliver et øjeblik så lysende klart. Og det er i sådanne øjeblikke man også kan få den tanke, at hvis folkeskolens formålsparagraf skulle være poesi, så ville den være nummer 89 i Højskolesangbogen. Grundtvig har sat sine spor.

Grundtvigsk Tidende 7/2020

Læs tidligere ledere fra Grundtvigsk Tidende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *